Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med stor interesse for det terapeutiske arbejde i psykiatrien

Region Hovedstaden



”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen.” – Sygeplejerske, Afdeling M.
Vil du udvikle din terapeutiske faglighed og samtidig hjælpe patienter, der er særligt udfordret af kombinationen mellem deres psykiske lidelse og misbrug? Så har vi jobbet til dig på afsnit M21.

Skønne omgivelser og en terapeutisk tilgang til behandlingen
På M21 hjælper vi patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose). Afsnittet er beliggende i Fjordhus, der er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov. Det er et integreret afsnit og er som en del af Afdeling M førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker.
Vi er en afdeling, der arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet. Derfor bliver du hos os videreuddannet indenfor kognitiv adfærdsterapi (KAT) og dialektiskadfærdsterapi (DAT), allerede kort tid efter du er startet på afsnittet.

Din hverdag og arbejdsopgaver
Som ny kollega på M21 bliver din kerneopgave at arbejde recovery-orienteret og misbrugsforebyggende med kognitiv terapi som grundlæggende behandlingsstrategi. Mere præcist bliver du kontaktperson for 3-4 patienter i udrednings-, behandlings- og udslusningsfasen. I samarbejde med patienten og dit tværfaglige team får du dermed medansvar for pleje- og behandlingsforløbet.

Som kontaktperson får du ansvaret for at hjælpe patienterne med at opretholde en stabil hverdag og afholde ugentlige målrettede samtaler, hvor fokus er rettet mod udvikling, forandring og motivation hos patienten.

Hvorfor skal du søge job hos os?

  • Planlagt indlæggelse & tid til fordybelse
    Patienterne er frivilligt indlagt og ved, gennem forsamtaler, hvad behandlingen indebærer. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag. Anvendelse af tvang er af samme årsag minimal. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed, vi har dermed god tid til fordybelse. Du får mulighed for at følge op og handle på udsving.
  • Vi videreuddanner dig
    Vi er et afsnit, der lægger vægt på høj faglighed og tilbyder i den forbindelse kompetenceudvikling indenfor motiveret interview og recovery. Udviser du engagement og høj faglighed, vil der med tiden også være mulighed for at videreuddanne dig til gruppeterapeut og varetage misbrugsgrupper, psykoedukation mm.
  • Indflydelse på vagtplan
    Vi har stor forståelse for behovet for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Derfor er vi fleksible og imødekommende overfor, at du selv kan have indflydelse på din vagtplan.
  • Fokus på en god start
    Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring. Er du ny i psykiatrien tilbyder vi også kurserne ’Godt på vej i psykiatrien’ og ’Forebyggelse og håndtering af konflikter’

Om dig
Vi søger en kollega med stor interesse for dobbeltdiagnoseproblematikkerne, og som brænder for at arbejde terapeutisk med patienterne. Du er tålmodig i din relation til patienten og udviser forståelse for de udfordringer, de møder i hverdagen. Du er samtidig kreativ i din tilgang til behandlingen og er god til at motivere og inspirere til udvikling, på et niveau der passer til den enkeltes ønsker og behov.

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske. Erfaring fra arbejdet med psykisk sårbare og/eller misbrugspatienter fra bosteder eller lignende, er relevant på et afsnit som M21.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i blandede vagter (primært dagvagter med få aften- og nattevagter), som planlægges efter ønsker og behov.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af teamet på M21.

Søg via link senest d. 9. oktober 2020. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Katia Friis Nielsen på 38 64 21 82. Vi inviterer også gerne på en kop kaffe og en rundvisning, hvis du kunne have lyst til at besøge vores skønne omgivelser ved Roskilde Fjord og opleve stemningen på et integreret afsnit.

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østsjælland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1562805/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo