Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye studentermedhjælper i Kapacitets- og Integrationselementet ved Forsvaret?

Forsvaret



Er du i gang med en videregående uddannelse og søger du et studiejob?
Vil du lære nyt og prøve hverdagen på en af Danmarks største og nok mest spændende statslige arbejdspladser? Har du interesse indenfor SQL database og vil du hjælpe med at fremtidssikre denne?
Så søg denne stilling på ca. 15 timer ugentligt.

Om os
Du vil indgå i Kapacitets- og Integrationselementet (FKI), der er et team på 5 systemingeniører, som tilsammen udgør Kapacitetscenter Land(KALA) systemintegrationselement. Formålet med FKI er at sikre teknisk koordination af projekter, verifikation of validering af projekter, udarbejdning og vedligeholdelse af en egentlig systemarkitektur i KALA. Alt dette sker i samarbejde med de ansvarlige sagsbehandlere, kapacitetsmanagere og ansvarlige.
FKI er fysisk placeret sammen i Føringsstøtteområdet. Forretningsområdet består af 3 kapacitetscentre med hver sit kompetenceområde med ansvar for forskellige ting fra radioer over computere til GPS. Vi er i alt ca. 40 medarbejdere i Forretningsområde Føringsstøtte.

Om stillingen
Du skal med direkte reference til elementslederen fungere som databasemanager på vores SQL database.

Arbejdsopgaverne indbefatter blandt andet:

  • Vedligeholde frontend.
    • Taste data i backend.
    • Rådgive og hjælpe med fremtidssikring af database ved at beskrive og afprøve koncepter.
    • Opsøge informationer om de forskellige kapaciteter.
    • Hertil kommer generelle ad hoc opgaver, såsom bestilling af kaffe/te mv.Vi lægger vægt på, at studenteropgaverne sammensættes på en udviklende og lærerig måde, så du rustes til din senere karriere i en offentlig eller privat virksomhed.

Om dig
Vi forestiller os at du er studerende på en videregående uddannelse indenfor IT. Programmering er ikke et krav. Du vil modtage nødvendige kurser og gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb, for at kunne bestride stillingen.

For os er det vigtigt at du, som person, er opsøgende, nysgerrig, fleksibel og hjælpsom.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende relevant overenskomst.

Stillingerne er på ca. 15 timer ugentligt og bliver tilrettelagt efter dit skema.
Din ansættelse vil løbe i perioden 1. februar 2021 til 31. december 2021.
Det forventes, at ansættelsen muligvis forlænges derefter i optil 12 mdr.

Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde en sikkerhedsgodkendelse gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Kaptajn Jesper Larsen på telefon 2346 1553.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Agrin Safari på telefon 7281 9133

Ansøgningsfristen er søndag den 18. oktober 2020. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes vedhæfte din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt indskrivning på videregående uddannelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk Application deadline:
18 Oct 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
IT
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
IT - Software
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563066/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo