Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til etablering af Center for Sociale Indsatser

Gribskov Kommune



Vil du udfordres i en hverdag tæt på den politiske dagsorden? Er du klar til et varierende job, hvor du skal omdanne politiske og ledelsesmæssige beslutninger til handling og effekt?
Vi søger en (special-)konsulent med solid erfaring fra socialområdet til et lille sekretariat tæt på centerledelsen.
Du får brug for dit organisatoriske blik, når du skal være med til at præge og opbygge det nyetablerede Center for Sociale Indsatser. Du får en særlig rolle i at understøtte et anerkendende og gensidigt udfordrende samarbejde og tættere kobling mellem myndighed og udførere på socialområdet. Du skal knytte den faglige udvikling på de to områder sammen med henblik på et helhedsorienteret blik på borgeren.Vi lægger vægt på at du
• har en akademisk baggrund som f.eks. sociolog eller en humanistisk kandidatuddannelse
• har naturlig autoritet, mod og personlig styrke til at fungere som sparringspart ved eksempelvis håndtering af konkrete sager, komplicerede borgerforløb, samarbejde med pårørende, samarbejdsdynamikker i teams og tilbud
• har respekt for fagligheder og har blik for de synergier, hvor myndighed og udfører kan spille hinanden bedre
• er stærk i processtyring og kan tilrettelægge og drive tværgående processer og holde fast, også når det er svært
• har gennemført en projektlederuddannelse og har erfaring med at implementere projekter og de forandringer der kræves, i overgangen fra projekt til drift
• er en dygtig formidler og har lyst til at være knudepunkt for centrets interne og eksterne kommunikation
• har et godt kendskab til det kommunale socialområde og har erfaring fra en politisk ledet organisation
• har mod på og flair for at tænke økonomi og effektivisering ind i løsningerne.Om jobbet
Som konsulent skal du arbejde tæt sammen med myndighed og støtteteams og sociale tilbud om den faglige udvikling, kvalitet og effektiv organisering på socialområdet. Derfor er det vigtigt, at du er interesseret i at indgå i tæt samarbejde med dygtige fagfolk og team- og tilbudsledere, med fokus på den gode socialfaglige indsats.

Du skal derfor have lyst til og mod på at give dig i kast med varierende store og små opgaver. Det kan fx være:
• Bistå vores myndigheds- og tilbudsområde med fx facilitere processer og tværfagligt samarbejde, ledelsessparring og understøtte faglig udvikling.
• Drive projekter på det samlede socialområde. Det kan være alt fra at styre opbygningen af et nyt tilbud i kommunen til at stå for planlægning og udførelse af større arrangementer.
• Indgå i Gribskov Kommunes kommunikationsnetværk og varetage intern og ekstern kommunikation gennem nyhedsbrev, hjemmeside og udarbejdelse af pressemeddelelser.
• Tværfagligt samarbejde med konsulenter fra andre centre og eksterne samarbejdspartnere.
• Overblik og styring af puljemidler på socialområdet.Om os
Center for Sociale Indsatser er et center, der samler og udvikler tilbud til borgere inden for socialområdet.
Centeret består, ud over et sekretariat, af myndighed inden for handicap- og socialområdet for børn, familier og voksne, og er ansvarlig for sociale tilbud, rusmiddelområdet samt forebyggelse, behandling og støtte til voksne, børn og familier.

Vi har et tæt samarbejde med den kommunale ungeindsats og jobcentret, PPR, skoler og dagtilbud.

Du får en spændende og i perioder travl arbejdsplads med fokus på tværfagligt samarbejde og udvikling.

Vores opgaver prioriteres og styres af det politiske niveau. Sammen med ledelse og det øvrige sekretariat skal du løfte de politiske mål for området.
Stillingen er forankret i sekretariatet for Center Sociale Indsatser, der ud over dig består af en jurist, en specialkonsulent og en socialpædagogisk fagkonsulent. Sekretariatet løfter opgaver inden for organisation, ledelse og styring, kvalitetsudvikling, kontrakter, projektledelse, juridisk vejledning, kompetenceudvikling samt politisk betjening. Vi ser os selv som et sekretariat, der understøtter praksis og er til stede i praksis.

Sekretariatet har en teamkoordinator og du vil referere til centerchef Erica Maria Tromp.Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår fastlægges efter forhandling og med afsæt i gældende relevante overenskomst.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Vi er alle udstyret med bærbar pc og mobiltelefon.

Dit arbejdssted vil både være centrets kontorer i Gilleleje og Rådhuset i Helsinge. Når det står færdigt, flytter vi fra Gilleleje ind i et nyopført hus til administration og sundhed i Helsinge.

Stillingen er på 37 timer. Tiltrædelse 1. december 2020.Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte centerchef Erica Maria Tromp på telefon 7249 8226. Læg evt. en besked og du vil blive ringet op.Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 12. oktober 2020.

Første samtalerunde afholdes den 21.-22. oktober, hvor vi udvælger til anden samtalerunde som afholdes den 28. oktober.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gribskov Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Uddannelse
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Jura
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Projektledelse
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Gribskov Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhusvej 3
3200 Helsinge
Logo: Gribskov Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.gribskov.dk


Gribskov Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563089/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo