Få opslag som dette inden alle andre

Seniorspecialist til vores nye bæredygtighedscenter

Per Aarsleff A/S



Aarsleff ECO Center Vil du være med til at gøre en af Danmarks største entreprenørkoncerner endnu mere bæredygtig og klar til fremtidens grønne udfordringer? Her er en sjælden mulighed for en stilling med en central placering og mange berøringsflader på tværs i en stor organisation, hvor du får rig mulighed for at præge retningen for fagområdet bæredygtighed.
Vi har store ambitioner om at forstærke vores fokus på bæredygtighed og innovation i Aarsleff-koncernen. Som en af Danmarks førende entreprenører tager vi samfundsansvar, går forrest og bidrager til den grønne omstilling, som skal fremtidssikre bygge- og anlægsbranchen. I Aarsleff-koncernen har vi en fælles tilgang til bæredygtige, innovative løsninger, der sikrer værdiskabende processer og produkter inden for både byggeri og infrastruktur. Vores mange medarbejdere arbejder aktivt på grøn omstilling i tæt samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere.

Selvom vi allerede har gang i flere bæredygtige tiltag og processer i vores forskelligartede projekter og produktion, har vi besluttet at etablere et bæredygtighedscenter til gavn for både koncernens selskaber, sektioner og afdelinger samt for vores kunder, samarbejdspartnere og samfundet som helhed.

Det nyetablerede Aarsleff ECO Center skal som viden- og kompetencecenter være en smeltedigel for nye ideer og innovation samt supportere og samarbejde med koncernens mange selskaber og forretningsenheder. Udadtil skal centeret medvirke til, at Aarsleff bliver den foretrukne partner i udviklingen af fremtidens bæredygtige samfund inden for vores forretningsområder.

Derfor har vi brug for dig til en af vores nyoprettede funktioner i Aarsleff ECO Center.

Er du vores nye kollega i Aarsleff ECO Center?
Vi skal i det nye center suge viden til os, opbygge erfaringer og sammen med over 6.000 kolleger og eksterne samarbejdspartnere finde løsninger på en lang række problemstillinger og udfordringer omkring en bæredygtig fremtid, især med fokus på de forretningsområder Aarsleff-koncernen arbejder med.

Du brænder for at indsamle viden og finde bæredygtige løsninger, og du mestrer det allerede på højt niveau. Du skal i tæt samarbejde med centerets team både kunne indsamle og sprede viden samt medvirke til, at gode ideer bliver endnu bedre og forhåbentlig bliver en del af vores fremtidige forretning. Du skal støtte vores mange selskaber og forretningsenheder med en bæredygtig udvikling af deres processer, produkter og adfærd.

Du er specialist inden for bæredygtighed, har dybtgående interesse, viden og erfaring med mange af de teknologier, processer og metoder, der nu og i de kommende år vil præge den grønne omstilling inden for bygge- og anlægssektoren. Du har forhåbentlig også en nysgerrig, innovativ og opfindsom tilgang til verden og dit arbejde.

Du har en meget stor ballast af erfaringer og knowhow på seniorniveau og rygsækken fyldt med viden og redskaber til at gøre en afgørende forskel i vores fremtidige udvikling af bæredygtige processer, produkter og projekter.

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse på kandidatniveau med mindst 10 års erfaring med fagområderne anlæg og byggeri. Du har måske baggrund i rådgiverbranchen, industrien eller forsknings- og innovationsmiljøet og er fagligt, socialt og interessemæssigt klædt på til at indgå i nye arbejdssammenhænge, forskelligartede fagområder og meget selvdreven aktivitet.

Vi er opmærksomme på, at bæredygtighedsområdet er meget bredt, har mange facetter og interessenter og er under hastig udvikling. Derfor vægter vi også din personlighed og entusiasme, dine evner til samarbejde og teamwork samt flair for netværksbygning og kommunikation højt.

Din kommende dagligdag
Du vil blive en vigtig brik i opbygningen af det nye ECO Center, der fysisk placeres i vores hovedsæde i Aarhus, men får hele Aarsleffs berøringsflade og markeder som arbejdsplads.

Du vil få tre hovedopgaver i dit fremtidige arbejde:

  • Opsamle, bearbejde og kommunikere viden, indsigt og knowhow inden for et meget bredt spekter af bæredygtighedsområdet, med fokus på Aarsleffs forretningsområder. Aarsleff ECO Center skal fungere som viden- og kompetencecenter, heri ligger både en support- og coaching-opgave samt en kompetenceudvikling af dine kolleger i koncernen.
  • Aktivt støtte, deltage i og selv udtænke udviklingsopgaver inden for bæredygtighedsområdet sammen med kolleger fra vores mange forretningsenheder og eksterne samarbejdspartnere. Aarsleff ECO Center skal fungere som sparringspartner og projektledere på udviklingsprojekter og procesforbedringer i hele koncernen.
  • Medvirke professionelt, entusiastisk og givende til en succesfuld opbygning af centeret, sikre at teamet opbygger erfaring, kompetencer og knowhow samt at kendskabet til centeret udbredes internt og eksternt. Aarsleff ECO Center skal opbygge et ry bygget på professionalisme, realisme, forretningsforståelse og engagement.

Du vil blive en del af en meget flad organisation, noget der også kendetegner Aarsleff som helhed, hvor alle i teamet tager del i samme opgaver og problemløsninger, og hvor der ikke er langt mellem ledelseslag og tilsvarende gode muligheder for indflydelse og personlig udvikling på tværs af vores mange forretningsenheder og specialer.

Du skal betragte dit virke som en stærk, kompetent og erfaren specialist, der kan coache, vejlede, udvikle og medvirke til at skabe resultater. I de enkelte forretningsenheder vil du finde kolleger med specialindsigt i netop deres fagområde – også inden for bæredygtighed. Du skal samarbejde med dem, skabe synergier, merværdi og resultater.

Du vil opleve stor entusiasme og medejerskab omkring nye ideer og innovation i hele koncernen, og det bliver et af centerets fornemmeste mål at skabe værdi og økonomisk attraktive løsninger inden for bæredygtighedsområdet.

Vi udvikler medarbejderne, og medarbejderne udvikler os
Du vil blive en del af en af Danmarks største entreprenørkoncerner med mange arbejdsområder, opgavetyper og interessefelter. Du vil derfor blive involveret i flere forskelligartede projekter og møde mange kolleger og samarbejdspartnere. Aarsleff ECO Center vil dels arbejde med egne projekter og problemstillinger og dels modtage, udvikle og støtte projekter fra koncernens mange sektioner og samarbejdspartnere.

Fælles for alle vil være vores specielle kultur og DNA, der er rundet af koncernens historie og udvikling og mange års fokus på vores grundværdier: Engagement i hvad vi gør, Fokus på det vigtigste, Stræben efter forbedring og fornyelse og Ansvar for helheden.

Vi forventer også, at du udvikler os. At du kommer med ny viden, indsigt og knowhow samt et smittende engagement og humør. At du både kan agere agilt og resultatorienteret og tænke langsigtet og strategisk – begge dele bliver en del af din hverdag, og noget vi værdsætter hos alle i koncernen.

Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores bæredygtighedschef Lars Dithmer, der leder Aarsleff ECO Center, på 5215 9196 eller ldi@aarsleff.com.

Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning.

Vi skal senest have din ansøgning den 15. oktober 2020.

Se også øvrige ledige stillinger i vores bæredygtighedscenter:

Miljøingeniør/Controller

Projektleder

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Per Aarsleff A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Rådgivning & Support
Teknik
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Per Aarsleff A/S - hurtigt overblik


Placering
Lokesvej 15
8230 Åbyhøj
Logo: Per Aarsleff A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.aarsleff.com


Per Aarsleff A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563101/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo