Få opslag som dette inden alle andre

Patientnær sygeplejerske med lyst til forskning søges ved Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland

Region Midtjylland



Sygeplejerske søges til sengeafsnittet 1. november 2020 eller efter aftale.

Nyresygdomme søger en engageret sygeplejerske, der kan bygge bro mellem den viden, vi finder gennem forskning/udvikling, og de patienter vi møder i klinikken.

Vi ønsker at have sygeplejersker ansat, der kan bevæge sig frit mellem kompleks syge patienter med kronisk sygdom, samtidigt med at de bidrager til forskning/udvikling af sygepleje til patientgruppen og videreformidler til kolleger lokalt, nationalt og internationalt. Det skal være det kliniske arbejde og kendskabet til patientgruppens problemstillinger, som er styrende for den forskning og udvikling, der laves i afdelingen.

Du arbejder i klinisk praksis tre dage om ugen og arbejder med forskning/udvikling to dage om ugen. Du vil ikke komme til at lave selvstændig egen forskning - men arbejde med delprojekter fra andre forskningsprojekter i afdelingen.

Der er en forventning om, at du tager del i vagter - svarende til den procentdel, du er i klinik.

Nyremedicinsk Sengeafsnit er et velfungerende afsnit, hvor det kollegiale fællesskab, relationen til patienten og samarbejdspartnere vægtes højt, så der sammen kan skabes gode patientforløb. Der er 22 sengepladser, og en stor del af patienterne indlægges akut - det prioriteres højt at planlægge og koordinere patientforløbene, så indlæggelsestiden forkortes.

Patienterne har ofte livslange forløb, som går på tværs af afsnittene, og dette gør, at der er tætte samarbejdsrelationer i afdelingen, og at der i fællesskab drøftes tiltag, som kan forbedre vilkårene for patienter og pårørende. Stemningen er uformel, og vi har etableret et godt tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, klinisk diætist og egen forskningsafdeling.

Sygeplejen til patientgruppen varierer: Vi har veltilrettelagte kirurgiske transplantationforløb, men også meget komplekse medicinske forløb, som involverer mange andre sygdomme end de nyremedicinske. Størstedelen af de indlagt patienter har en relation til den kommunale pleje.

Sengeafsnittet er uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og medicinstuderende. Der er ansat driftskoordinator, praktikansvarlig, kliniske vejledere samt introduktions- og oplæringsansvarlig.

Den rette person til stillingen har

  • interesse i forskning og udvikling
  • gode kommunikative og skriftlige evner
  • lyst til at dele viden med kolleger og bidrage til fælles læring i afsnittet
  • evne til at læse nationale såvel som internationale forskningsartikler
  • opdateret viden om og gerne erfaring med kvalitative/kvantitative forskningsmetoder
  • brænder for evidensbaseret sygepleje tæt på klinikken
  • erfaring med systematisk litteratursøgning
  • erfaring med implementering af nyt
  • stor interesse i at være tæt på og arbejde med patienter med kroniske sygdomme
  • kan arbejde individuelt, systematisk, målrettet og med deadlines
  • videreuddannelse på diplomniveau
  • kan se stillingen som en karriere vej

Hvad kan vi tilbyde
Vi har to projekter, som du bliver en del af. Et projekt hvor vi skal udvikle og evaluere et beslutningsstøtteredskab til patienter, der skal træffe valg af dialyse eller ej, samt et projekt hvor vi anvende Pro-data (Patient Rapporteret Oplysning) med henblik på at mødekomme patienters behov for palliation. Projekterne er forankret i afdelingen og udføres i samarbejde med andre nyremedicinske afdelinger i Danmark. Arbejdet indebærer både kvantitativ og kvalitativ dataindsamling og bearbejdning. Der forventes mulighed for at være en del af minimum en publikation i ansættelsesperioden.

Du vil samarbejde med afdelingens kliniske sygeplejespecialist i forhold til forskningsdelen. Din nærmeste leder vil være afdelingssygeplejersken på sengeafsnittet.

Stillingen er en fast stilling i klinikken - forskningstimerne er et et-årigt barselsvikariat frem til den 31. oktober 2021 og kan evt. forlænges, hvis der er forskningsmidler tilgængelige.

Sidste frist for ansøgning er den 5. oktober 2020 - der er planlagt samtaler den 8. oktober 2020.

For yderligere oplysninger om stillingen kan henvendelse rettes til:
Konstitueret afdelingssygeplejerske Lotte Løntoft Mathiesen på 4046 0809 eller på lottma@rm.dk.
Klinisk sygeplejespecialist Jeanette Finderup på 7845 2525 eller på jeajee@rm.dk.
Oversygeplejerske Anni Sørensen på 4046 0341 eller på anniso@rm.dk.

Forskning og udviklingsstrategi kan læses her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.10.2020
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Vikariat
Geografi
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563209/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo