Få opslag som dette inden alle andre

Bioanalytikere søges ved Patologi, Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland

Region Midtjylland

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


Ved afdelingen for Patologi har et antal faste stillinger på 37 timer pr. uge ledige til besættelse snarest muligt i histologisk laboratorium og molekylærpatologisk laboratorium.

Patologi er en travl og spændende arbejdsplads og med sine ca. 145 ansatte en af landets største patologiafdelinger. Vi er i gang med en større udvikling af vores organisation, der sigter mod at optimere vores arbejdsprocesser for til stadighed at kunne levere svar af højeste kvalitet til tiden til vores kliniske samarbejdspartnere. På Patologi sætter vi altid patienten først, og vi har derfor stort fokus på høj kvalitet, stor faglighed og stærkt samarbejde. I øjeblikket arbejder vi med en målrettet digitalisering, strukturering af vores kliniske forskningsenhed, akkreditering, videre implementering af molekylære analyser samt en større grad af automatisering af laboratorierne. Vi er interesseret i medarbejdere som støtter os i disse opgaver, og som er villig til at indgå i udviklingen.

Afdelingens laboratorier er opdelt i et histologisk afsnit, og et afsnit bestående af et molekylærlaboratorium, et immunlaboratorium og et cytologisk laboratorium (MIC).Histologi
I det histologiske afsnit arbejder der ca. 40 bioanalytikere, der refererer til afdelingsbioanalytiker Karen Roed. Afsnittet er opdelt i fire teams, hvortil der er knyttet en driftskoordinator og en klinisk vejleder. Der arbejdes i det enkelte team i minimum et halvt år ad gangen. De fire teams varetager frys/biobank, udskæring, specialfarvning og specialfunktioner.

De histologiske opgaver udgør basis for, at patologerne kan stille diagnoser på vævsmaterialet. Arbejdsopgaverne i histologisk laboratorium vil omfatte for eksempel modtagelse af vævsprøver, indstøbning, mikrotomi, klarmelding samt specialistfunktioner som udskæring af simple og komplekse prøver, bioanalytikerudskæring, frys og biobank, farvning samt håndtering af specialopgaver som afkalkning og hasteprocedurer omkring lever- og nyrebiopsier.MIC
I MIC arbejder ca. 30 bioanalytikere, der refererer til afdelingsbioanalytiker Dorthe Olsen. Afsnittet består af et molekylærpatologisk laboratorium, et immunhistokemisk laboratorium og et cytologisk laboratorium, der alle har tilknyttet en driftskoordinator og en klinisk vejleder. I molekylærpatologisk laboratoriet består ledelsen af afdelingsbioanalytikeren og en driftsleder.

Molekylærpatologi giver indsigt i de underliggende molekylære mekanismer, der danner grundlaget for sygdomsudvikling i mennesket. Molekylærpatologien skaber således et fundament for udvikling af nye, sofistikerede teknologier og sygdomsspecifikke analyser, som anvendes med henblik på præcisionsmedicin til gavn for den enkelte patient.

Arbejdsopgaverne i molekylærlaboratoriet vil omfatte mikrotomi, herunder renskæring og makrodissektion, ekstraktion af DNA og RNA, FISH, PCR, Pyrosekventering, NGS, fragmentanalyse samt eventuel deltagelse i udviklingsopgaver.

Vi forventer, at du

  • er autoriseret bioanalytiker med erfaring inden for det patologiske anatomiske speciale
  • har erfaring med ovennævnte arbejdsfunktioner
  • har et højt fagligt engagement
  • er fleksibel, ansvarsbevidst og kvalitetsbevidst
  • har et godt humør, og har mod på nye udfordringer
  • har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

  • en spændende og travl arbejdsplads med mulighed for nytænkning
  • et godt arbejdsmiljø med mange forskellige personalegrupper
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • mulighed for synliggørelse af faget og specialet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Karen Roed, histologisk laboratorium på 2977 7503, afdelingsbioanalytiker Dorthe Olsen, MIC på 2421 6549 eller ledende bioanalytiker Tine Meyer på 2977 7509

Samtaler forventes afholdt i uge 41, 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Få opslag som dette inden alle andre

Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563212/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo