Få opslag som dette inden alle andre

Forretningsorienteret HR-partner til dansk multibrand designhus

Rosendahl Design Group A/S



Motiveres du af at udvikle mennesker og drive HR-processer - og derigennem bidrage til resultater?
Vil du være med til at drive en succesfuld transformation af Rosendahl Design Group, hvor udvikling af organisationen er en vigtig drivkraft for at nå målene, og hvor HR aktivt bidrager til, at forandringer forankres?

Vi søger en erfaren HR-partner, som har interesse i og forståelse for forretningen og kan omsætte strategi til relevante og værdiskabende HR-aktiviteter, der understøtter og udvikler en handlekraftig organisation.

Jobbet
Rollen som HR-partner er en bred og primært operationel rolle. Du bliver en del af et mindre team, som driver hele HR Employee Lifecycle - strategisk såvel som operationelt og administrativt. Det kræver, at du evner at skabe gode relationer på alle niveauer i organisationen og trives med en bred opgaveportefølje, der også omfatter HR operation opgaver.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • Rekrutteringer fra A-Z
  • On- og off boarding af kolleger
  • Bistand og sparring til mellemledere og medarbejdere, bl.a. ifm. div. personalesamtaler
  • Udvikling af ledere, medarbejdere og teams
  • Arbejdsmiljø- og trivselsarbejde
  • Facilitering af processer og workshops
  • Diverse HR-administrative opgaver

Du vil referere til vores CFO.

Din profil: Solid HR-erfaring
Vi søger en kollega, som har arbejdet med hele paletten inden for HR, og som har viden om og forståelse for HR-processer. Du kommer sikkert fra en større organisation, og din teoretiske baggrund er en relevant uddannelse, som fx cand.merc.HRM.

Det er vigtigt, at du har interesse i og forståelse for forretningens behov, og at du samtidig motiveres af at udvikle ledere og medarbejdere, ligesom en stærk interesse for den digitale udvikling vil være et ekstra plus. Du er åben og imødekommende og kan begå dig på alle niveauer i organisationen. Du er tillidsskabende og en god kommunikator både mundtligt og skriftligt – og så har du både gennemslagskraft, handlekraft og hands-on tilgang samt positivt mindset.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job, hvor to dage ikke er ens, og hvor du bliver en del af et dansk multibrand designhus sammen med stærkt engagerede kolleger. Du får en afvekslende hverdag i højt tempo, i et uformelt arbejdsmiljø i lyse og inspirerende omgivelser med base i Hørsholm. Vi tilbyder en lønpakke, der forhandles individuelt, og som inkluderer pension og sundhedssikring.

Som et kreativt hus er engagerede og passionerede medarbejdere vores vigtigste ressource. Vi vægter medarbejdertrivsel højt, og det er afgørende for os at være en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi er glade for at møde op hver dag. Omdrejningspunktet for vores daglige arbejde er vores fire værdier: Integritet, handlekraft, købmandskab og kreativitet, som det giver mening for os at styre efter.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-partner Gitte Strandgaard i uge 38 på mobilnr. 3141 3180, og herefter HR-partner Anna Maria Skourup på mobilnr. 2516 0741.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt og indkalder løbende til samtaler. Vi modtager kun ansøgninger, der er søgt online via nedenstående link.

Om Rosendahl Design Group
Vi er en danskejet familievirksomhed med 120 medarbejdere, der siden 1984 har været førende producent af dansk design. Vores mission er at skabe nyt, holdbart design i den kvalitet, dansk design er kendt for verden over – og samtidig profilere og værne om den danske designskat ved at genopdage og videreudvikle klassikere.

Fællesnævneren er produkter, der gør hverdagen smukkere og skaber værdi for vores kunder. Vi er stolte af at arbejde med en brandportefølje, der tæller Rosendahl, Kay Bojesen, Global, Arne Jacobsen Clocks, Holmegaard, Bjørn Wiinblad, JUNA, Lyngby Porcelæn og Kähler.

Se mere på Rosendahl Design Group

What do you want to do ?New mailCopy Arbejdssted: Hørsholm
Send ansøgning

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rosendahl Design Group A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Vestsjælland
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Human Resources
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Arkitektur & Design
Human Resources
Topledelse
Få opslag som dette inden alle andre

Rosendahl Design Group A/S - hurtigt overblik


Placering
Slotsmarken 1
2970 Hørsholm
Logo: Rosendahl Design Group A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.rosendahldesigngroup.dk/


Rosendahl Design Group A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563256/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo