Få opslag som dette inden alle andre

Vil du kickstarte din karriere som business analyst i Ejendomsdataprogrammet?

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Har du lyst til at være en del af et af Skatteforvaltningens spændende programmer på ejendomsområdet? Brænder du for at arbejde med forretningsanalyse og oversætte det til IT? Og vil du arbejde med ejendomsdata, den nyeste teknologi, høj hastighed og stor kompleksitet?

Tag del i udviklingen af fremtidens ejendomsområde
Der er store og spændende forandringer i disse år på tværs af det samlede ejendomsdataområde. Grunddataprogrammet er ved at være gennemført, og der implementeres en række ændringer af ejendomsbeskatningen.

Du kommer som business analyst til at indgå i Programkontor for Ejendomsdata, som er i fuld gang med at koordinere og gennemføre en række initiativer, som skal sikre sammenhæng på tværs af ejendomsdataområdet. Kontoret har ansvaret for Skatteforvaltningens Ejendomsdataprogram, og arbejder med flere projektspor:

  • Implementering af nye datamodeller som følge af grunddataprogrammet, herunder den nødvendige tilpasning og test af en række eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen
  • Sikre en hensigtsmæssig integration mellem Skatteforvaltningens it-systemer og den fælles offentlige datafordeler (DAF) herunder distribution af ejendomsdata i Skatteforvaltningen
  • Opbygning af et ejendomsdatadomæne
  • Sikre videreførelse af de nuværende ejendomsdata- og vurderingssystemer i forbindelse med den gradvise implementering af nye ejendomsvurderinger og ny boligbeskatning.

Udviklingsprojekterne er i analyse og ventes gennemført frem mod 2024.

Kontoret yder også bistand til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens direktion og koordinerer samarbejde med eksterne parter (andre styrelser, KL og leverandører) i forhold til de store datamæssige omlægninger og de nødvendige tilpasninger af vurderings- og beskatningssystemerne.

Indgå i et dynamisk og tværfagligt miljø med højt til loftet og rig mulighed for at gøre en forskel
I Ejendomsdataprogrammet søger vi lige nu stærke Business Analysts til at indgå i vores dynamiske og ambitiøse tværfaglige projektteams, som pt. består af dataspecialister, løsningsarkitekter, informationsarkitekter og projektledere. Vi arbejder på at sikre dataunderstøttelsen af grunddata og ejendomsdata i skatteforvaltningen.

Du kommer til at deltage i opgaveløsningen i et eller flere af projekterne. Disse opgaver kan have forskellige karakter men alle med fokus på at sikre en optimal dataunderstøttelse af ejendomsområdet. Derudover er dine primære arbejdsopgaver, at:

  • Planlægge og gennemføre analyseaktiviteter, der understøtter de forretnings- og it-mæssige valg, der foretages i projektet
  • Udarbejde funktionelle løsningsdesigns i samarbejde med resten af teamet
  • Deltage i evt. udbudsprocesser og udvælgelse af it-leverandør
  • Analysere og koordinere konsekvenser af ændringer i scope

Ejendomsdataprogrammet er præget af en uformel tone, højt humør og en høj faglighed, og du får rig mulighed for at tage ansvar og påvirke din egen arbejdsdag. Det samlede program har væsentlige snitflader til andre programmer og afdelinger i styrelsen, og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde på tværs, er innovativ og trives i et dynamisk miljø, hvor der er plads til at prøve nye ting af.

Om dig
Du er sandsynligvis i starten af din karriere og har en relevant kandidatuddannelse. Det vigtigste er, at du har interesse for at arbejde i en digital kontekst og med at omsætte strategiske og operationelle mål til konkrete løsninger og processer.

Erfaring med skatteprocesser vil være en fordel, ligesom erfaring med systemudvikling og dokumentation, herunder analyser, proces- og begrebsmodellering fx med BPNM og kravspecifikationer/user stories, samt agile udviklingsmetoder vil være et plus.

Som person er du analytisk, udviklingsorienteret, har et stort drive og finder det naturligt at arbejde i en omskiftelig hverdag og tage ansvar for opgaveløsningen. Du arbejder struktureret, trives med mange deadlines og kan hurtigt danne dig et overblik over din opgaveportefølje samtidig med, at du har øje for detaljen. Du er endvidere god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Programkontor for Ejendomsdata – din nye enhed
Programkontor for ejendomsdata ansatte den første medarbejder i efteråret 2019. Siden er vi vokset til ca. 14 medarbejdere, og vi søger fortsat flere. Hertil kommer, at programmet bemandes bredere på tværs af hele organisationen. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 30. september 2020. Spørgsmål besvares gerne af Tine Kapper på telefon 72 37 08 58. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Samtaler forventes afholdt i uge 41.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Nybrovej 110-116, 2800 Kgs. Lyngby.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
IT
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - hurtigt overblik


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Placering
Osvald Helmuths Vej 4
2000 Frederiksberg
Logo: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ufst.dk/


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563294/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo