Få opslag som dette inden alle andre

Teamkoordinator og erfaren medarbejder til revisionsområdet i Direktionssekretariatet

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Har du lyst til at bidrage til arbejdet med udvikling af fremtidens it-systemer til inddrivelse af skatter og afgifter til gavn for velfærdssamfundet? Og vil du være med til at understøtte gennemførelsen af revisioner i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen? Så er du måske vores nye kollega i Direktionssekretariatets revisionsteam.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en styrelse under Skatteministeriet og spiller en central rolle i en af de største forandringsprocesser i staten lige nu. UFST har ansvaret for at sikre en fremtidsparat og sikker digital skatteforvaltning, hvor vi skal vedligeholde eksisterende it-systemer samt understøtte udvikling og forenkling af it-løsninger og processer gennem en data- og analysedrevet tilgang.

UFST har ca. 1500 højt dedikerede medarbejdere og chefer, der er sammen om en hverdag med højt tempo og spændende udfordringer. Vi har et højt fagligt niveau på vidt forskellige områder og ser det som en styrke, at vi kan supplere hinanden og i fællesskab gøre en positiv forskel for samfundet. Vi har en kultur, der er baseret på tillid og samarbejde, og hvor der er plads til forskellighed.

Om Direktionssekretariatets revisionsteam
Revisionsteamet er forankret i Direktionssekretariatet, og vi hjælper hinanden på tværs af de fire teams, når der er travlt. Den ledige stilling er i revisionsteamet, der står for at understøtte og koordinere revisioner på tværs af styrelsen samt sikre opfølgning på handleplaner og revisionsfaglige initiativer. Der er således tale om en nøglerolle i styrelsen. Revisionsteamet håndterer til tider også andre direktionsbetjeningsopgaver, der er kendetegnet ved at have høj synlighed, væsentlighed og fordre stor grad af samarbejde i opgaveløsningen.

Arbejdet i revisionsteamet stiller krav til fleksibilitet – både til den enkelte medarbejder og kontoret som helhed. Fleksibiliteten går begge veje, så der også er plads til familie- og fritidsliv.

Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job, hvor du kommer helt tæt på centrale processer, og du bliver en del af et hold, hvor alle har stærke faglige profiler og et ønske om at præstere bedst muligt.

Det er en helt afgørende forudsætning for vores opgaveløsning i revisionsteamet, at der i høj grad er tale om en holdindsats, at vi kan samarbejde og er drevet af ansvarsfølelse. Sammen bidrager vi til en smidig og effektiv praksis for styrelsens revisioner og undersøgelser.

Teamkoordinator eller erfaren medarbejder til teamet
Du skal løse opgaver i revisionsteamet, der i høj grad samarbejder på tværs af styrelsen og har tæt kontakt til Rigsrevisionen, de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen og til Skatteministeriets departementet.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at:

  • sikre rettidig koordinering af revisioner i tæt dialog med styrelsens fagkontorer og revisorer
  • bidrage til faglig kvalitet og opfølgning på styrelsens revisionsaktiviteter
  • sikre løbende afrapportering til direktionen samt sekretariatsbetjening af diverse revisions-fora
  • løbende styrke og videreudvikle tilrettelæggelsen af teamets mange komplekse opgaver og sager

Dine opgaver udføres i tæt koordinering med dine kollegaer i revisionsteamet og centrale fagkontorer. Du får derfor kontaktflader med stort set hele organisationen og får ansvar for forelæggelse af sager og rapportering for den øverste ledelse i UFST.

Opgaverne stiller krav til dine skriftlige formidlingsevner, din sans for detaljen og din forståelse for at planlægge, sikre gennemførelse og opfølgning på aktiviteter. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde med korte deadlines og med at agere bredt på tværs af styrelsen, ligesom du skal være klar til at tage ansvar og løse både store og små opgaver.

Udover teamkoordinatoren søger vi en erfaren medarbejder til teamet til at deltage i teamets normale opgaveløsning.

Vi har en travl hverdag – til gengæld lover vi, at du får en stejl læringskurve med mange spændende udfordringer. Selvom vi har travlt, så hjælper vi hinanden og løfter i flok. Vi har en uformel omgangstone og gør en dyd ud af, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.

Din profil
Vi lægger vægt på, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau, fx cand.scient.pol., cand. jur, cand.polit., cand.merc.aud, cand.scient.adm., cand.merc. eller tilsvarende.

Du har minimum 5 års erhvervserfaring med lignende arbejdsopgaver, og har du erfaring med revisionsområdet fra en statslig styrelse er det et plus. Du har desuden erfaring med både intern og ekstern interessenthåndtering samt har en solid forståelse for samspillet mellem en faglig styrelse og Rigsrevisionen. Herudover har du erfaring med sekretariatsarbejde og ledelsesbetjening fra en politisk styret organisation.

Vi forventer, at du:

  • trives i en udadvendt rolle, hvor du kan etablere stærke relationer og netværk på tværs af organisationen,
  • arbejder struktureret, vedholdende og interesserer dig for detaljen, når det er nødvendigt, men at du hele tiden bevarer det store overblik,
  • kan ”skære en sag til”,
  • har en god forståelse for politiske, organisatoriske og samfundsmæssige problemstillinger,
  • er ambitiøs og målrettet – ikke kun på egne, men også på organisationens vegne,
  • er en holdspiller med veludviklede samarbejdsevner, situationsfornemmelse og helhedsforståelse.

Afhængig af kvalifikationer vil du blive ansat som special – eller chefkonsulent.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning, CV, eksamenspapirer samt evt. andre relevante bilag bedes sendt via nedenstående link senest 1. oktober 2020. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Marianne Østerby Kristensen på 7237 5978 eller specialkonsulent Mads Wehner på 7238 9833.

Ansættelse er pr. 1. december eller snarest muligt. Samtaler holdes løbende.

Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesforløbet, og der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil indtil videre være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Jura
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - hurtigt overblik


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Placering
Osvald Helmuths Vej 4
2000 Frederiksberg
Logo: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ufst.dk/


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563295/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo