Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikariat: Forecasting Specialist

Elgiganten A/S



Vi søger en Forecasting Specialist til Elgigantens nordiske Customer Care Center i Ørestaden i Danmark!

Til et barselsvikariat søger vi nu en Forecasting Specialist til Staffing på vores nordiske kundecenter.

Staffing-afdelingen består af seks dedikerede og specialiserede personer med forskellige fokusområder inden for workforce management. Vi har flere forskellige nationaliteter og baggrunde, og kommer med hver vores kompetencer i forhold til at løse de mange opgaver, vi støder på i løbet af en arbejdsdag. Opgaverne er forskelligartede og spænder bredt, og det mærkes i kontaktfladen, afdelingen har – både ud mod resten af kundecentret, men også mod lokale back offices.

”Her er en fantastisk mulighed for at grave dybt i tal og bruge sin analytiske sans til at afdække skiftende tendenser og mønstre, og sætte sit præg på den måde, vi driver kundecenter på.”

Team Leader Staffing, Tobias Møntegaard

Arbejdsopgaver

Kundecentret modtager årligt over seks millioner kontakter og forventer i højsæson at beskæftige op imod 550 ansatte. Vi varetager kundehenvendelser fra Elgiganten Danmark, Elgiganten Sverige samt Elkjøp Norge. Det stiller høje krav til vores Forecasting Specialist, som vil få en nøglerolle i at drive kundecentret så effektivt som muligt, drevet af præcise forecasts.

  • Forecasting af kontakter og behandlingstid på tværs af alle kontaktflader.
  • Udarbejdelse af ansættelsesplaner samt budgetter.
  • Optimering, dokumentering samt vidensdeling af processer og værktøjer inden for forecasting.
  • Rapportering af nøgletal til samarbejdsrelationer.
  • Andre relevante opgaver inden for afdelingen ved behov.

Ansvar fra start

Uanset om du har nogle års erfaring eller er ny i feltet, kan du forvente at få ansvar fra start. Afdelingen støtter naturligvis op om dig, da vi ved, det kan tage tid at blive tryg og komfortabel i opgaverne. Derfor er det også en fordel, hvis du trives med at dykke ned i opgaverne.

”Vi er et lille team med forskellige ansvarsområder, og vi sørger for at støtte op om hinanden for at opnå de bedste resultater, hvad enten det er fagligt tunge eller mere rutineprægede opgaver.”

Team Leader Staffing, Tobias Møntegaard

Du vil blive en succes hvis

  • Du har flair for tal og er en stærk bruger af Excel.
  • Du er analytisk, detaljeorienteret og struktureret.
  • Du tager et selvstændigt ansvar for at strukturere informationen, du behøver i dit arbejde.
  • Du er empatisk og konkret i din kommunikation, og har forståelse for de skandinaviske sprog.
  • Du motiveres af at indfri mål i et hektisk og konkurrenceminded miljø.

Vi tilbyder:

At arbejde for Elgiganten er sjovt og udfordrende og som medarbejder hos os er du en del af den største og mest traditionelle forbrugerelektronikforhandler i Norden.

Arbejdet i Staffing er omskiftende og spændende, og vi har altid travlt – men sjældent for travlt til teambuilding og sociale afbræk i hverdagen. Vi er en afdeling med højt til loftet og med plads til alle, og vi tilbyder både faglig og personlig udvikling for alle.

På vores moderne kontor i Ørestaden vil du være en del af et professionelt og samtidig uhøjtideligt miljø i konstant forandring, hvor service og personlig udvikling er i højsæde. Du kan derfor forvente at blive videreuddannet, træ­net og udviklet i den retning du gerne vil. Hos os møder du derudover Danmarks bedste kollegaer!

Vores kultur er vigtig for os, og det er vigtigt, at du også identificerer dig med vores kerneværdier; ansvarlighed, engagement og effektivitet.

Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer om ugen, med tiltrædelse hurtigst muligt og gældende frem til 1/10 2021.

Ansøgningsprocessen

Har du læst vores stillingsannonce grundigt? Ønsker du at give vores kunder en god oplevelse og overgå deres forventninger, når de handler hos Elgiganten? Er svaret ja, så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning.

  • Du sender din ansøgning via linket nedenfor. Du modtager en automatisk bekræftelse på modtagelse.
  • I nogle tilfælde vil du modtage en mail med ønsket om, at du gennemfører en test.
  • Vi screener alle ansøgninger og er du bedst egnet til stillingen, vil du blive kaldt til en personlig samtale.
  • Du kan altid forvente, at du vil få et svar på din ansøgning.

Da vi afholder samtaler med kvalificerede kandidater løbende, vil vi gerne modtage din ansøgning allerede i dag. Vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsforløbet inden ansøgningsfristens udløb, hvis vi har fundet den helt perfekte Gigant.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Application deadline:
27 Sep 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Elgiganten A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.09.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Vikariat
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Data & analyse
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Elgiganten A/S - hurtigt overblik


Placering
Arne Jacobsens Allé 16, 2
2300 København S
Logo: Elgiganten A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.elgiganten.dk/


Elgiganten A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563298/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo