Få opslag som dette inden alle andre

Konsulenter til sekretariatet for Børn og Kultur, Favrskov Kommune

Favrskov Kommune



Børn og Kultur ønsker i stigende grad at være en organisation, hvor data aktivt anvendes i den daglige arbejdstilrettelæggelse, ledelse og styring. Det betyder, at data og herunder særligt effektopgørelser, ledelsesinformation og analyser anvendes aktivt og målrettet i formuleringen af strategier og politikker samt i den daglige implementering og opfølgning. Sidstnævnte indebærer bl.a. kvalitetsudvikling og understøttelse af decentrale enheder i resultatopnåelse med bedre data og analyser. Børn og Kultur ønsker således at forbedre evnen til at bygge bro mellem de daglige beslutninger og de overordnede strategier på fagområderne.

For at understøtte arbejdet med at forbedre styring og dataanvendelse samt bidrage til den fortsatte udvikling på tværs af skoleområdet, dagtilbudsområdet, børne- og familieområdet samt kultur- og fritidsområdet opslås to fuldtidsstillinger til besættelse pr. 1. december 2020 og gerne tidligere. Baggrunden for at vi opslår to stillinger, er, at der er øget efterspørgsel efter førnævnte kompetencer, samt at vores tidligere specialist på området går på pension.

Der vil i begge stillinger være elementer af styring, udvikling og drift. Den nærmere fordeling af arbejdsopgaver vil skulle ses i sammenhæng med ansøgernes ønsker og profil, men det ligger fast, at du vil få selvstændigt ansvar for en række forskelligartede opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Sekretariatsbetjening af Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget, herunder udarbejdelse af udvalgsdagsordener og beslutningsgrundlag
  • Styring og opfølgning på de store driftsområder med fokus på data og udvikling af bedre ledelsesinformation
  • Forberedelse af budgetforslag samt facilitering af budgetprocessen, herunder udvikling og koordinering af effektiviseringstiltag
  • Udarbejdelse af analyser og notater på tværs af fagområder, herunder som opfølgning/udmøntning på budgetaftaler
  • Projektledelse og udviklingsopgaver inden for en række strategisk vigtige områder, herunder i samarbejde med de øvrige direktørområder
  • Optimering af arbejdsgange og Børn og Kulturs ressourceudnyttelse blandt andet igennem projektet ”nye veje til forbedringer”
  • Understøttelse af drift af befordring på det specialiserede socialområde.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en samfundsvidenskabelig uddannelse eller lignende og har erfaring/interesse inden for forvaltningens fagområder
  • har drive, gennemslagskraft og stærke sociale kompetencer, som du anvender til at etablere gode samarbejdsrelationer i organisationen
  • er analytisk skarp og proaktiv i din måde at arbejde på. Du evner at arbejde struktureret med data, som du kan formidle i et letforståeligt sprog
  • du har politisk forståelse og evner at arbejde med langsigtede mål uden at miste overblikket. Endeligt skal du trives i et politisk og et til tider tempofyldt miljø, som i perioder kræver en vis fleksibilitet
  • er udadvendt, imødekommende og skarp til at kommunikere i både skrift og tale
  • er en nærværende kollega, som bidrager positivt til det gode fællesskab.

Vi tilbyder et udfordrende job på en super arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. I Børn og Kultur vil du have direkte adgang til ledelsen og vil opleve at kunne drive projekter og opgaver med stort selvstændigt ansvar. Endvidere kan vi tilbyde en uformel tone og omsorgsfulde kolleger. Du vil blive del af et stærkt tværfagligt team, der skal binde strategiske projekter sammen på tværs af Børn og Kultur.

Yderligere oplysninger
I job- og personprofilen kan du læse mere om stillingen og om Favrskov Kommune: https://favrskov.dk/sekretariatskonsulent-til-boern-og-kultur

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Lars Budolfsen på 27 13 25 98. Der er tale om to faste stillinger på 37 timer fra 1. december 2020 eller gerne tidligere. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Arbejdsstedet er administrationsbygningen i Hvorslev, men med mulighed for fleksibilitet, herunder at have arbejdsdage i administrationsbygningerne i Hammel og Hinnerup.

Læs mere om Favrskov Kommune på www.favrskov.dk.

Samtaler
Vi forventer at holde samtaler mandag den 19. oktober 2020. Anden samtalerunde er planlagt til tirsdag 27. oktober 2020. Der vil være en opgave i forbindelse med 2. samtale.

Ansøgningsfristen er torsdag 8. oktober 2020.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Favrskov Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Data & analyse
Ledelse & Planlægning
Få opslag som dette inden alle andre

Favrskov Kommune - hurtigt overblik


Placering
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Logo: Favrskov Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.favrskov.dk


Favrskov Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563419/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo