Få opslag som dette inden alle andre

Fuldmægtig til ministerbetjening og politikudvikling med en international vinkel

Erhvervsministeriet



I Sikkerhedsstyrelsen er digitalisering en naturlig del af forretningen, og der er kort fra ide til handling. Vi befinder os i en digital transformation, hvor vi med datadrevet markedsovervågning og tilsynsaktiviteter bidrager til, at Danmark er et attraktivt land at drive virksomhed i og ikke mindst et trygt land for forbrugerne at bo i.

De strategiske ambitioner er høje, og vi har brug for en fuldmægtig, der skal være med til at indfri ambitionerne i gennem konkrete politiske opgaver, der kan have både nationale og internationale vinkler.

Du bliver en del af afdelingen Politik og Kommunikation med reference til kontorchef Karen Dahl Nielsen. Afdelingen består af i alt 14 medarbejdere. I Politik arbejder du tæt sammen med dine 6 teamkolleger, og I deler en passion for at arbejde med politikudvikling – i både dansk og EU sammenhæng – og at være tæt på beslutningerne.

Hvad forventer vi af dig?
Som vores nye kollega får du brug for din store viden fra de opgaver, du løser i samarbejde med dine kolleger i hele huset. Du får nemlig en vigtig rolle i at dykke ned i data, indhente dine kollegers viden og faglighed, perspektivere og omsætte, så input bliver til politiske oplæg til direktionen og departementet. Du passer perfekt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i dette signalement:

  • Du har politisk indsigt og forståelse over gennemsnittet. Du agerer hjemmevant i det politiske system og dermed også i din rolle som embedsmand og i samarbejdet med forskellige interessenter. Når du laver politikudvikling og ministerbetjening, gør du det på et tårnhøjt og kvalificeret niveau. Du er specialisten på dit felt, og kan i kraft af din politiske tæft samle viden, involvere interessenter og perspektivere til aktuelle politiske kontekster – uanset om det er i dansk eller international sammenhæng.
  • Du er dygtig til at formidle – især på skrift. Du kan formidle tungt fagligt stof, så dine modtagere er helt med på budskabet efter at have læst nogle få linjer. Uanset om du taler med eller skriver til en teamkollega, en chef eller ministeren, så kommunikerer du klart og imødekommende og med udgangspunkt i din modtagers viden og behov.
  • Du har nysgerrigheden og modet til at finde de bedste løsninger. Du er fuld af initiativ og er ikke typen, der sidder og venter på handlingsanvisninger. Tværtimod har du stort drive og tager gerne ansvar for en opgave. Hvis du er i tvivl om noget, så spørger du, og hvis noget virker ulogisk, så udfordrer du. Du har næse for digitale løsninger, og du er helt med på værdien af data, som du med hjælp fra dygtige kolleger tænker ind i dine opgaver.
  • Du ved, at samarbejde er den bedste strategi. Du kan begå dig på alle niveauer i organisationen, og du er vellidt for det. I løbet af en arbejdsdag har du kontakt med både ledelse, direktion og menige medarbejdere, og du møder dem alle med et smil og en grundholdning om, at kollegaer spiller hinanden gode gennem sparring og videndeling.

Du har en samfundsvidenskabelig og international profil. Vi forestiller os, at du er cand.mag. i internationale studier, cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller noget i den dur. Det er en fordel, hvis du har et par års erfaring med sekretariatsbetjening og politikudvikling – gerne i forbindelse med en udstationering, et praktikophold eller i anden international sammenhæng.

Vi vil gerne have dig som ny kollega fra den 1. december 2020.

Hvad kommer du til at lave? Du kommer tæt på direktion, Erhvervsministeriets departement og i sidste ende erhvervsministeren, og du er med til at udvikle politik inden for vores ressort. Din arbejdsdag vil især gå med:

  • Ministerbetjening. Du skal varetage ministerbetjening på flere af styrelsens tekniske områder. Du kommer til at svare på udvalgsspørgsmål eller henvendelser fra borgere, og du klæder ministeren på til at håndtere spørgsmål om fx fyrværkeri, værnemidler, eller hvad Brexit betyder for Sikkerhedsstyrelsens kunder. Du kommer også til at besvare høringer i forbindelse med fx grund- og nærhedsnotater, når EU udarbejder lovforslag.
  • Administrative opgaver for direktionen. En fast del af driften i Politik er direktionsbetjening. Du kommer bl.a. til at lave sagsfremstillinger, mødeforberedelse og præsentationer for direktionen.
  • Internationalt arbejde. Du følger med i kalenderen i EU, og du kender de store linjer i de EU-politiske dagsordner. Du får en rolle i at koordinere det internationale arbejde i styrelsen, og hjælpe de kolleger, der repræsenterer Danmark i AdCo-grupper mv., med at omsætte komplekse og tekniske problemstillinger til muligheder og udfordringer for dansk politik og erhvervsliv.
  • Tværgående projektarbejde. Vores team indgår i mange tværgående opgaver i styrelsen, hvor en politisk vinkel er påkrævet. Din rolle i et projekt kan fx være at redegøre for forskellige politiske standpunkter og interesser på området for fx forbrugerprodukter eller autorisationer. Du kan også få ansvar for at fortolke EU-regulering, fx når en forordning skal implementeres i dansk lov eller i styrelsens drift. Endeligt kan du selv få ansvar for at lede strategiske projekter, hvor du skal styre projektgruppen sikkert igennem alle faser helt indtil implementering.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning sammen med CV og eksamensbevis via link på www.sik.dk senest den 4. oktober. Vi forventer at afholde samtaler den 19. oktober og 2. samtaler den 23. oktober. Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation med tiltrædelse pr. 1. december 2020.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Karen Dahl Nielsen tlf.: 25 10 39 10 eller fuldmægtig Martin Lykkeskov Bahr tlf.: 25 10 39 41. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Dan Escherich Morthorst på tlf. 91 33 70 47. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Lidt om os

Vi er en styrelse under Erhvervsministeriet med ca. 140 ansatte. Vi bor i verdens måske fedeste kontormiljø med projektzoner, super moderne indretning og den skønneste havudsigt på havneområdet i Esbjerg.

Vi skaber resultater. Vi arbejder på tværs af fag og afdelinger og samarbejder med andre myndigheder, forbrugere og virksomheder for at få skabt de bedste og mest effektive løsninger.

Vi tænker digitalt. Vi arbejder datadrevet på alle arbejdsområder. Vi er ikke til store mastodont it-løsninger – men arbejder agilt og digitalt i alt, hvad vi gør – og høster hurtige resultater af vores arbejde.

Vi skaber værdi for vores kunder. Vi tager altid udgangspunkt i kunderne både ved udviklings- og driftsopgaver. Vi kender vores kunders behov og designer vores services efter dem.

Vi uddanner os løbende. Alle medarbejdere skal have kompetencer til at løse styrelsens nuværende og fremtidige opgaver, og derfor har vi blandt andet oprettet vores eget medarbejder akademi.

Vi er gode kolleger. Vi har et sjovt og fagligt udfordrende arbejdsfællesskab, og vi møder hinanden med godt humør i en meningsfyldt og spændende hverdag. Kollegerne hejser flaget, hver gang du har fødselsdag og vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer fester, løbeevents og andre arrangementer.

Vi tager godt imod dig. Som ny ansat får du en god introduktion til vores kerneopgaver og arbejdsområder, og vi klæder dig på til at forstå vores strategiske mål. Du bliver tilbudt flekstid og gode personaleforhold.

Læs mere om Sikkerhedsstyrelsen som arbejdsplads her: https://www.sik.dk/om-os/om-sik/job-og-karriere

Vores løfte til danskerne
Vi arbejder hver dag for at gøre sikkerhed så ukompliceret som muligt. Derfor er vi transparente, tilgængelige og tager altid udgangspunkt i vores målgruppers virkelighed. Vi tænker i service før indskærpelse. Alt, hvad vi gør, har til formål at sikre, at Danmark skal været et attraktivt land at drive virksomhed i. Og et trygt land at være forbruger i.

Søg jobbet
Ansøgningsfrist: 04-10-2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydvestjylland (Esbjerg)
Uddannelse
Administration
IT
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Administration
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Erhvervsministeriet - hurtigt overblik


Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.

Placering
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Logo: Erhvervsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.em.dk


Erhvervsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563506/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo