Få opslag som dette inden alle andre

Vil du stå i spidsen for et af verdens førende skibsregistre?

Erhvervsministeriet



Kan du træffe skarpe afgørelser? Kan du skabe overblik, styre en drift og drive store udviklingsprojekter? Så er det måske dig, der skal være Skibsregistrator og lede Søfartsstyrelsens Skibsregister.

Skibsregistret er en af”grundstenene” i de danske maritime rammevilkår og har en central rolle i arbejdet for at fastholdeDanmark som en førende søfartsnation. Det Danske Internationale Skibsregister er i dag et af verdens førende registre.

Til vores skibsregister søger vi en kontorchef, som kan styre den daglige drift og samtidig sikre den forestående digitalisering af skibsregistreringen.

Om jobbet
Du får ansvaret for at lede vores enhed i Skibsregistret, hvor alle danske erhvervsskibe registreres. Som kontorchef i Skibsregisteret udpeges du samtidig som Skibsregistrator, hvilket betyder, at du får det endelige ansvar på statens vegne for afgørelser om registreringer i det danske skibsregister. Det bliver således dig, der afgør, om et skib må have dansk flag. Der er tale om et højt kvalificeret juridisk arbejde inden for søret i forbindelse med skibsregistrering, tingsret og panteret.

Du får personaleansvar for ca. 12 medarbejdere, der er en blanding af jurister og kontorfunktionærer.

Som kontorchef skal du både være sparringspartner på de juridiske problemstillinger samt lede og fordele arbejdsopgaverne, så ressourcerne udnyttes effektivt, og vi holder vores skarpe sagsbehandlingstider. Du bliver en del af styrelsens ledergruppe, som foruden direktionen består af 12 kontorchefer. Vi har en matrixorganisation, og i det daglige arbejde vil du referere til det direktionsmedlem, der er ansvarlig for det konkrete sagsområde. Din personaleleder er en af styrelsens tre vicedirektører.

Om dig
Det er et krav, at du er cand.jur., har solide teoretiske kvalifikationer og behersker engelsk som arbejdssprog. Vi lægger vægt på, at du har solid erfaring med statslig forvaltning, og at du er god til kommunikation og skriftlig fremstilling.

Du har et skarpt juridisk blik, du kan skabe dig en solid forståelse af lovgivningen bag skibsregistrering, og du går op i at sikre kvalitet i sagsbehandlingen. Skibsfartserhvervet er i forsat udvikling, og det skal vi kunne matche. Du skal derfor have lyst til at tænke med i forbindelse med udvikling af lovgivningen på området og kunne se mulighederne i den igangværende digitalisering af området. Du skal kunne indgå i et solidt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere som f.eks. advokater og repræsentanter fra rederier og banker. Vi ønsker, at du går aktivt ind i arbejdet med at give vores kunder kompetente svar af højkvalitet, korte sagsbehandlingstider og service i verdensklasse.

Det er ikke en forudsætning, at du har ledelseserfaring, men du skal have lyst til at udvikle dig som leder, ligesom du skal have lyst til at arbejde udviklingsorienteret i det hele taget. Derudover har du en naturlig personlig autoritet, og din ledelsesstil spreder positiv energi og stemning, ligesom den er understøttende, delegerende og anerkendende.

Det er vigtigt for os, at du er samarbejdsorienteret, udviser handlekraft og besidder en personlig gennemslagskraft. Ydermere kan du udvikle og udnytte digitaliseringsmuligheder. Du udviser en naturlig ordentlighed og grundighed i dit arbejde og er resultat- og kvalitetsorienteret.

Om Søfartsstyrelsen
I Søfartsstyrelsen arbejder vi for, at Danmark fortsat udvikler sig som en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. Hos os bliver du en del af Det Blå Danmark.

Vi tilbyder en arbejdsplads med en travl hverdag, hvor vi værdsætter en åben og ligefrem dialog og har et stærkt kollegialt fællesskab. Vi er en moderne arbejdsplads, og vi lægger vægt på god ledelse og trivsel.

At være kontorchef i Søfartsstyrelsen betyder, at du er ansvarlig for at omsætte strategi til handling for dit fagområde. Du skal i et tæt samarbejde med kolleger bidrage til styrelsens samlede indsats på det maritime område. Vi forventer og understøtter, at du arbejder med udviklingen af dine ledelsesmæssige kompetencer.

Om ansættelsen
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Ansættelsen sker i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1. Stillingen besættes på åremål.

Vil du vide mere?
Du kan få flere informationer om stillingen ved at kontakte vicedirektør Rikke Wetter Olufsen på telefon +45 91 37 63 37. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-partner Kristine Castenschiold på telefon +45 91 33 70 22. Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk.

Har du lyst til at søge?
Så klik på ”Søg stilling” knappen nederst i annoncen, eller søg via vores hjemmeside. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 4. oktober 2020 kl. 12.00.

Vi holder 1. samtalerunde i uge 41, og forventer at afholde 2. samtaler i uge 43. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Søfartsstyrelsen • Caspar Brands Plads 9 • 4220 Korsør
Tlf. 72 19 60 00 • Fax 72 19 60 01
sfs@dma.dk • www.sfs.dk
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Vestsjælland
Uddannelse
Administration
Jura
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Jura
Ledelse & Planlægning
Topledelse
Få opslag som dette inden alle andre

Erhvervsministeriet - hurtigt overblik


Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.

Placering
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Logo: Erhvervsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.em.dk


Erhvervsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563507/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo