Få opslag som dette inden alle andre

Sektionsleder til HR og Arbejdsmiljø i Akutberedskabet

Region Hovedstaden



Vi søger dig, som har en personalejuridisk uddannelse (f.eks. cand.jur), samt bred og dyb erfaring med HR og arbejdsmiljø på strategisk, taktisk og operationelt niveau til at lede vores HR/Arbejdsmiljøsektion.

Er du en stærk leder, som evner at lede nedad, på tværs, opad og indad, og som har et knivskarpt blik for udvikling af organisationen som hele, så kan det meget vel være dig, vi søger – men kun hvis du også har et smil på læben!

Enhedens opgaver
Som sektionsleder for HR/Arbejdsmiljø får du med reference til Enhedschefen for Patientforløb og Organisation en helt central rolle i at sikre, at Akutberedskabet har styr på de 3 M’er:

  • Mennesket, Medarbejderen og Målsætningerne.

HR/Arbejdsmiljøsektionen arbejder som administrativ stab med daglig drift og udvikling, har høje krav til faglighed i kerneopgaven og har klare leverancemål.

Du vil som sektionsleder for HR/Arbejdsmiljøsektionen stå i spidsen for at sikre, at teamet arbejder godt sammen om kerneydelserne med henblik på at understøtte Akutberedskabets purpose, nemlig at:

”Vi er din tryghed, når du er akut syg. Vi sætter den højeste faglige standard for den akutte patients forløb”.

Ud over daglig og faglig ledelse af sektionens 5 medarbejdere, vil dine primære opgaver omfatte:

  • Udvikling og optimering af HR og arbejdsmiljøområdet via gennemførsel af udviklings- og transformationsprocesser fra idé til implementering via forbedringsarbejde
  • Ansvar for den administrative proces af medarbejdernes personaleforhold, herunder lokalløn, løn- og ansættelsesforhold samt rekruttering
  • Implementering af regionale HR-udviklingstiltag
  • Rådgivning af direktion, chefer og ledere om personaleforhold, samt sparring om organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger
  • Rådgivning omkring rekruttering, sygefravær, -håndtering, rådgivning og forhandling i personalesager samt udarbejdelse af lønmodeller m.v.
  • Ledelsesmæssig understøttelse af arbejdsmiljøopgaver, herunder trivselstiltag, sparring med ledere og registrering af arbejdsulykker
  • Udarbejde beslutningsoplæg til chefmøder og direktion
  • Forestå forhandlinger med de faglige organisationer
  • Ansvar for korrekt anvendelse af virksomhedens HR-systemer
  • Understøtte implementering af arbejdsmiljøcertificering af Akutberedskabet ud fra ISO 45001-2018 standarden
  • Deltagelse i regionale netværk af relevans for sektionens kerneydelser

Første og vigtigste succesmål er at understøtte og videreudvikle sektionens struktur og systematik, så der er overblik over samtlige leverancer og forbedringer, og medarbejderne får klart afstemte mål og succeskriterier.

Vi forventer, at du kan levere lederskab fra dag ét og komme i form til at præstere på kort tid.

Ledelsesmæssig erfaring og tyngde
Vi søger en erfaren leder med indgående kendskab til det offentlige system og dennes organisering, og som kan være samlingspunktet for sektionen.

Mere specifikt forventer vi, at du:

  • Har relevant videregående personalejuridisk uddannelse på kandidatniveau f.eks. cand.jur eller cand.merc.jur, og har minimum 5 års erfaring med personalejuridiske forhold samt personaleadministration
  • Formår at sætte strategisk og taktisk retning uden at være den faglige ekspert på samtlige områder
  • Solid erfaring indenfor HR-jura, forhandling, overenskomster, økonomi (data/løn/vagtplanlægning) og arbejdsmiljø
  • Har stor erfaring med forhandlinger (overenskomster, lokalløn, lokalaftaler og komplicerede personalesager)
  • Formår at omsætte viden om organisationens struktur, kultur og processer til optimal ledelse af HR-processer, med høj kvalitet i outcome for borgerne og virksomheden, indenfor tid, økonomi og ressourcer
  • Er god til at udarbejde enkle og gennemsigtige oplæg og rapporteringer, som gør det let for ledelsen at træffe de rette beslutninger
  • Har evnen til at se opgaver i et bredt perspektiv og lyst til at knytte viden og kompetencer til andre dele af virksomhedens arbejde
  • Arbejder struktureret og kan planlægge og prioritere egne opgaver, samt medvirker til et godt arbejdsmiljø
  • Har god erfaring med 1:1-sparring med medarbejdere med blik for kompetenceudvikling, målopfølgning og personlig vækst
  • Er rutineret i datadrevet ledelse med henblik på at få indsigt i styrker og mulige forbedringsområder

Om sektionen
Akutberedskabet er båret af ledere og medarbejdere, der alle har en stærk vilje til og stort mod på, at vi skal være de bedste til at hjælpe borgerne, når de har brug for akut hjælp. Det er vigtigt for os, at du har det på samme måde – også selv om du ikke er sundhedsfaglig.

Sektionen består af Helle som er 100 metermester i løn- og personaleforhold, Karen som har det klare overblik over arbejdsmiljøet, Mads som er knivskarp på paragraffer i HR, Tine med blik for den gode rekruttering og HR og studentermedhjælpen Rikke, som hjælper os med stort og småt.

Forretningsforståelse og forståelse for det politiske aspekt er yderst væsentlig. Vi har øje for mulige forbedringstiltag og kan tilpasse vores arbejdsgange så hurtigt som muligt derefter.

Du skal derfor være nytænkende og nysgerrig på vores kerneområder og støttefunktioner, og tænke innovative nye måder at løse opgaver på.

Akutberedskabet
Akutberedskabet i Region Hovedstaden har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne.

Vores opgave består blandt andet af at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, og sende ambulancer og akutlægebiler mv. de rigtige steder hen på det rigtige tidspunkt og med den rette responstid.

Vi arbejder digitalt i vores kerneopgaver, inden borgeren møder os fysisk, hvorfor vi prioriterer de gode digitale løsninger.

Dette gælder både indenfor vagtplanlægning, telefonisk betjening af borgerne, disponering af køretøjer og indenfor den almene ledelsesbetjening fra stab til drift.

For at kunne levere kvalitet, tryghed og sikkerhed har vi tillige et stort fokus på evidensbaseret forskning og datadrevet viden.

Borgerens oplevelser og tilfredshed er et altafgørende fokus og vi samarbejder derfor også tæt med vores øvrige samarbejdspartnere så som hospitaler, almen praksis og kommuner.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der ser sig kvalificeret, til at søge.
Ansøgningsfrist og ansættelsesforhold
Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag senest den 21. oktober 2020 klokken 12.00. Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.

Første samtale afholdes den 26. oktober 2020 og anden samtale forventes afholdt den 29. oktober 2020. I rekrutteringen vil der desuden indgå en test og testsamtale med en HR-konsulent.

Stillingen forventes til opstart snarest muligt. Løn og ansættelsesforhold i henhold til relevant overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes gennem PET.

Yderligere information
Virksomheden har primært til huse i Ballerup, men er geografisk spredt på flere destinationer, hvor blandt andet akutlægebilerne har baser. Din arbejdsplads er på Telegrafvej i Ballerup.

Du finder yderligere oplysninger Akutberedskabet på www.regionh.dk/akutberedskabet.

Vil du høre ind til direktionens forventninger til stillingen kan du kontakte Enhedschef Dea Henriette Franck på telefon 2054 3560 eller pr. mail: dea.henriette.franck.01@regionh.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Human Resources
Jura
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Human Resources
IT - Software
Jura
Ledelse & Planlægning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563556/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo