Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk diætist til fast stilling i Voksenstøtteområdet, Billund kommune

Billund Kommune



I 2018 valgte Billund Kommune at styrke ernæringsindsatsen indenfor både ældre- og handicapområdet, og ansatte kliniske diætister til varetagelsen af dette.

Indsatsen er relativt ny og vi forventer, at du indgår i den fortsatte udvikling og implementering i samarbejde med den anden diætist, medarbejderne og ledelsen.

Du vil få en bred samarbejdsflade, indenfor ældreområdet, sygeplejen samt det specialiserede socialområde.

Hovedvægten i stillingen vil være at gøre ernæringsdelen til en naturlig del af den daglige omsorg og pleje i form af en struktureret og målrettet indsat hos borgeren på plejecentrene og de hjemmeboende.

Opgaverne vil være at give individuel kostvejledning til borgerne samt vejlede/undervise personale i mad, måltider og ernæring. Du skal, med afsæt i en høj faglighed og et målrettet fokus på kvalitet, aktivt bidrage til at sikre en kvalitativ, inddragende og udviklende ernæringsindsats til borgerne i kommunen.

I Billund Kommune arbejder vi med samskabelse, rehabilitering og en borgerorienteret tilgang. ”Sammen Finder Vi Ud Af Det” og ”Ved Fælles Hjælp” er vores guideline i relation til indsatser og tilbud til borgerne, såvel som i vores interne samarbejde på tværs af forvaltningen og kommunen. For at sikre gode og holdbare løsninger for borgerne lægger vi derfor afgørende vægt på, at der etableres et tæt tværfagligt samarbejde med, og mellem, de relevante parter, og borgeren, ved opstarten af et forløb. Målet er at borgerne modtager tilbud, som motiverer og understøtter den enkelte til at tage hånd om eget liv, og således er med til at sikre at den generelle sundhedstilstand i Billund kommune løftes.
Du skal have gyldigt kørekort og være villig til at stille egen bil til rådighed. Du vil have din base på Træningsenheden, Sydtoften 102 i Grindsted.

Som klinisk diætist vil dine opgaver være

  • Bidrage til forebyggelse af (gen)indlæggelser gennem fokus på ernæringsindsatsen på kommunes plejecentre, i hjemmeplejen og ift. tilbud til borgere i regi af det specialiserede socialområde.
  • Opfølgning af udskrevne borger med en ernæringsplan herunder også borger der får sondeernæring.
  • I samarbejde med relevant samarbejdspartnere undersøge, igangsætte, vurdere og evaluere relevante ernæringsindsatser.
  • Være en del af de tværfaglige ernæringsteams rundt på plejecentrene, hvor fokus er at omsætte gældende retningslinjer på kost området (nationale og lokale) til praksis og skabe mere fokus på mad, måltider og ernæring.
  • Iværksætte ernæringsindsat hos borgere i ernæringsrisiko med inddragelse af borgeren, pårørende og personalet omkring borgeren.
  • Vejledning til borgere, pårørende og tværfaglige samarbejdsparnere.
  • Udarbejdelse af ernæringsfagligt vejledningsmateriale
  • Undervise plejepersonalet, så de er klædt på til at yde en god ernæringsindsats i det daglige.
  • Deltage aktivt i tværfaglige møder bl.a. triagemøder, borgermøder, dysfagi teamet m.m.

Følgende kvalifikationer foretrækkes:

  • Autoriseret klinisk diætist
  • Gerne erfaring fra kommunal praksis
  • Kan arbejde selvstændigt og kan indgå i tværfagligt samarbejde
  • Arbejde resultatorienteret.
  • Skal kunne prioritere og tilrettelægge arbejdsopgaverne
  • Kendskab til IT, og gerne til omsorgssystemet Nexus
  • Gode kommunikative evner og en positiv tilgang.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, hvor du kan være med til at medvirke til videreudviklingen af ernæringsområdet.
  • Introduktion til Voksenstøtteområdet og arbejdsopgaver.
  • En organisation i udvikling, der har fokus på såvel individuelle behov og mere organisatoriske tilpasninger.
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdsdag ud fra opgaver og behov.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med relevante samarbejdspartner.
  • Mulighed for at gøre en positiv forskel for vores borgere og deres livskvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 34 t./u. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for det forhandlingsberettigede område.

For yderligere oplysninger kontaktes klinisk diætist Malene Gregers på tlf.: 72 13 15 61, eller mail:mhe@billund.dk eller temaleder Pia Thomsen på tlf.: 23 25 72 74, eller mail: pth@billund.dk

Stillingen ønskes besat pr. 1. November 2020 eller snarest muligt derefter.

Ansøgningsfrist: d. 02. oktober 2020, samtaler forventes afholdt d. 23. oktober 2020

Ansøgningen med CV og kopi af eksamensbeviser sendes elektronisk.

Vi glæder os til at høre fra dig

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Billund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydøstjylland
Uddannelse
Fødevarer & Veterinær
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Billund Kommune - hurtigt overblik


Placering
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
Logo: Billund Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.billund.dk


Billund Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563666/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo