Få opslag som dette inden alle andre

Økonomistærk projektkoordinator til satsning på erhverv og innovation

Aarhus Universitet (AU)



Vil du være med til at udvikle satsningen for Erhverv og Innovation på Aarhus Universitet? Kan du holde overordnet styr på en bred vifte af projekter fra ind- og udland og være med til at udvikle nye? Er du en haj til budgettering, økonomistyring og afrapportering?

Så er det dig, vi har brug for til Erhverv og Innovation, der er spydspids for Aarhus Universitets erhvervssatsning. Formålet med satsningen er at sikre:

  • Flere startups og spinouts fra universitetet
  • Mere viden ud til store og små virksomheder
  • Brobygning mellem erhvervslivet, studerende og forskere
  • Et nyt fokus på entreprenørskab i hele universitetets liv.

Erhverv og Innovation er en nyoprettet enhed på Aarhus Universitet og har en række eksternt finansierede programmer og forventer at få mange flere i fremtiden. Derfor har vi brug for en tværgående projektkoordinator, der kan:

  • Støtte de projektansvarlige med budgettering, økonomistyring og afrapportering på de eksterne projekter
  • Bidrage på økonomiområdet til udvikling af nye ansøgninger om eksternt finansierede projekter i samarbejde med eksterne og interne partnere
  • Udgøre en kompetent duo sammen med vores chefsekretær på økonomiområdet og sammen fortsætte det gode samarbejde med AU's centrale økonomiafdeling og i samarbejdet sikre opfølgning på projekterne og solid ledelsesinformation
  • Arbejde på tværs af Erhverv og Innovation samt bidrage til et godt samarbejde med afdelingens partnere
  • Bidrage til at implementere nye forretningsmodeller i Erhverv og Innovation.

Dine kvalifikationer

  • Du har sandsynligvis en økonomisk eller administrativ uddannelse
  • Bred økonomisk erfaring med projekter, både med danske og internationale partnere
  • Kendskab til såvel danske og internationale fonde som til EU-midler
  • God økonomi- og talforståelse samt evne til at videreformidle
  • Erfaring med NavisionStat og andre systemer vil være en fordel
  • Erfaring fra universitetsverden eller innovationssystemet
  • God til at overholde deadlines, se behov for early warnings, samt få projektledere til at levere
  • Flydende i skrift på dansk og engelsk
  • Som person er du imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder
En fremragende mulighed for at forme og udvikle en ny satsning sammen med en gruppe top-motiverede kolleger, en central placering på et af landets førende universiteter, stor frihed i hverdagen og gode ansættelsesvilkår.

Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Erhverv og Innovation, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, men du vil også bruge tid i The Kitchen – AU’s nystartede iværksætterhub på Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C.

Løn og ansættelsesvilkår
Det er en fast fuldtidsstilling. Vi forestiller os, du har en akademisk baggrund, men andre faggrupper med rette kompetencer kan også komme i betragtning. Stillingen vil blive indplaceret i henhold til gældende overenskomst mellem den faglige organisation og Finansministeriet. Stillingen er med reference til leder af Erhvervsstaben.

Yderligere oplysninger kan fås hos Kirsten Jensen, leder af Erhvervsstaben, mobil 2778 2866 og mail kj@au.dk.

Første samtalerunde holdes 7.-8. oktober og anden runde i uge 43. Til anden runde kan der blive tale om test og case.

Tiltrædelse: snarest muligt, og senest 1. december 2020.

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest torsdag den 1. oktober 2020 kl. 23.59.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Application Deadline: 01-10-2020

Ansøgningsfrist: 01.10.2020

Placering: Aarhus C Nordre Ringgade 1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Forskning & Udvikling
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Universitet (AU) - hurtigt overblik


Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Placering
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Universitet (AU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.snapchat.com/add/aarhusuni

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.au.dk


Aarhus Universitet (AU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563678/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo