Få opslag som dette inden alle andre

Projektmedarbejder til barselsvikariat i Mobilitetsenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

Københavns Kommune



Københavns Kommune har ambitiøse mål om at fremme de grønne mobilitetsformer, reducere støj, luftforurening og CO2, samt skabe bedre byrum og mere byliv. I Mobilitetsenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder vi med den overordnede udvikling af de planer og strategier, der understøtter de politiske målsætninger på trafik- og mobilitetsområdet i København.

Da vores kollega er gået på barsel, søger vi en erfaren projektmedarbejder med kendskab til trafik og mobilitet, flair for tværgående samarbejde, stor analytisk sans, gode kommunikationsevner og dokumenteret erfaring med at arbejde med processer og strategisk vigtige projekter i en politisk styret organisation. Stillingen er tidsbegrænset.

Om stillingen
Du vil skulle indgå i et velfungerende team i Mobilitetsenheden, der udarbejder de bydækkende planer og strategier for Københavns Kommune i tæt samarbejde med interne og eksterne aktører. Teamet løfter og deltager ligeledes i en række opgaver i forhold til større kommunale og regionale infrastrukturprojekter. Du vil skulle fungere som projektmedarbejder i arbejdet med en række større analyser på transportområdet; mere specifikt vil det omhandle en analyse af grøn omstilling af trafikken samt en analyse af biltrafikken i Indre By og brokvartererne. Du vil skulle bidrage til praktisk håndtering af møder, referater, opfølgning, inddragelse af interessenter, interne og eksterne samarbejdspartnere mv. Derudover vil du fungere som projektmedarbejder på en række af enhedens andre opgaver, herunder i forhold til betjening af direktion og politikere og besvarelse af borgerhenvendelser.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Overordnet mobilitetsplanlægning, herunder analyser af gang, cykler, kollektiv trafik og biltrafik
  • Projektmedarbejder tilknyttet mobilitetsanalyserne og andre større projekter, bl.a. mobilitet i forbindelse med turisme i København
  • Betjening af direktion og politikere, herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger, faglige notater, indstillinger og mødeforberedelser mv.
  • Betjening af borgere, herunder borgerhenvendelser, aktindsigter mv.
  • Ansvarlig for enhedens postkasse ift. fordeling af bestillinger og henvendelser samt opfølgning herpå ift. deadlines

Om dig
Vi søger en ambitiøs projektmedarbejder med kendskab til mobilitetsområdet, der hurtigt kan træde ind og bidrage til en række af enhedens strategiske opgaver på trafik- og mobilitetsområdet i samarbejde med interne og eksterne aktører. Du skal derfor kunne navigere i komplekse samarbejdsprocesser med stort politisk fokus. Du skal ligeledes have dokumenteret erfaring fra en kommune i forhold til at arbejde med trafik, mobilitet, klima-, miljø-, sundheds-, og samfundsøkonomi. Du skal have flair for – og dokumenteret erfaring med – at udarbejde indstillinger til de politiske udvalg samt skrive faglige notater og lave mødeforberedelse. Det forventes at du ligeledes har erfaring med Office-pakken, Kvantum og eDoc.

Som menneske og kollega hviler du i dig selv, har gåpåmod, let ved at motivere andre til at samarbejde og har flair for at navigere i en politisk styret organisation. Du har en relevant videregående uddannelse, er hurtig og præcis til at formulere og kender din målgruppe. Du kan omgås mange forskellige mennesker og er indstillet på at skulle håndtere forskellige slags opgaver i en travl og omskiftelig hverdag, hvor rammerne for opgaveløsningen ofte ændrer sig. Stillingen er en generaliststilling.

Lidt om os som arbejdsplads
Du vil komme til at arbejde i Mobilitetsenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Vi er en enhed, der går meget op i at gøre en forskel ude i byen, både strategisk og praktisk, og vi værdsætter både et godt grin og skarpe faglige diskussioner. Vi nyder hinandens forskellige fagligheder og bestræber os på at dele erfaringer på tværs i hele organisationen. Vi er en gruppe engagerede kollegaer med forskellige baggrunde, der tæller bl.a. ingeniører og humanister.

Generelt er der højt til loftet og en stærk samarbejdskultur, hvilket gør, at man som medarbejder har stor indflydelse på egne opgaver og gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt.

Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at få balance mellem arbejds- og privatliv, idet du får en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer inkl. frokostpause. Vores kontor ligger centralt placeret på Islands Brygge.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er et barselsvikariat på 4 måneder med forventet start den 1. november 2020 og som derfor udløber den 1. marts 2021.

Din ansøgning skal maksimalt være på én side og dit CV på maksimalt tre. I din ansøgning kan du eventuelt komme med konkrete eksempler på, hvordan lige netop du kan bidrage til løsning af teamets opgaver.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Casper Harboe på 2966 9067.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 30. september 2020
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i uge 41.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelsen og udviklingen af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.

Application deadline:
30 Sep 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Vikariat
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Arkitektur, Kunst & Design
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563753/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo