Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk og kommunikativ løsningsdesigner til Forsvarets digitale videoplatform (genopslag)

Forsvaret



Vil du være med til at udvikle det overordnede design af Forsvarets services inden for digital kommunikation og collaboration samt anvende management værktøjer til optimering? Har du stærke kommunikative evner, og er du en haj til at løse tekniske problemstillinger samt fejlfinding?

Så er du måske vores nye tekniske og kommunikative løsningsdesigner på vores digitale videoplatform hos Forsvarets Koncern IT.

Om os
Kapacitetsansvarlig Koncern IT er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi er en af Danmarks største IT-organisationer og leverer IT-ydelser til hele Forsvarsministeriets koncern. Organisationen er i rivende udvikling, og der gennemføres i disse år en markant omstrukturering af Forsvarets IT.

Vores godt 400 medarbejdere leverer IT-løsninger og rådgivning til hele Forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk, lige fra Arktisk Kommando til Adenbugten. Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 19.000 brugere i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen kan arbejde effektivt.

Som løsningsdesigner indgår du i Crypto Management & Unified Communication sektionen, hvor du bliver en del af både civile og militære medarbejdere.

Afdelingen er præget af et dynamisk miljø med en god omgangstone, hvor faglighed, gensidig respekt og kollegialt fællesskab går hånd i hånd. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause.

Vores lokaler ligger i Hvidovre, hvor vi bor lyst, tæt på motorvej og med offentligt transport lige til døren.

Om stillingen
Vores kommunikationsplatforme skal understøtte den digitale og sikre kommunikation, som Forsvaret har behov for på tværs af landegrænser og kontinenter. Vi leder derfor efter en teknisk og kommunikativ løsningsdesigner inden for digital kommunikation og collaboration, der har lyst til at arbejde i et komplekst miljø med højt klassificerede netværk.

Du bliver, nærmere bestemt, løsningsdesigner på vores digitale videoplatform, som udvikler sig med hastige skridt, da Forsvaret er spredt over store afstande, hvilket øger behovet for digital kommunikation. Vi er derfor meget ambitiøse på området, som vi ønsker at udvikle i en proaktiv retning, der gør vores platform til et nøgleværktøj for Forsvarets opgaveløsning.

Dine primære opgaver omfatter:

  • Udvikling af det overordnede design af Forsvarets kommunikations og collaboration services, herunder vores digitale videoplatform.
    • Anvendelse af management værktøjer til optimering af kommunikative services.
    • Kommunikation i forbindelse med levering af evidensbaseret information, der skal anvendes til beslutningstagning på ledelsesniveau.
    • Løsning af tekniske problemstillinger.
    • Fejlfinding på netværks- og applikationslag.Ligeledes er der mulighed for personlig og faglig udvikling.

Opgaverne er afvekslende og ofte komplicerede, hvilket både kræver samarbejde, selvstændighed samt evnen til at have forretningen i centrum. Du får derfor en høj grad af medbestemmelse og tillid fra ledelsen.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk eller anden teknisk uddannelse. Alternativt har du relevant erhvervserfaring.

Vi ser gerne, at du besidder flere af nedenstående kompetencer:

• Erfaring med Cisco teknologier, herunder Communications Manager, Cisco Meeting Server og Expressway, inden for Unified Communications og møderumsløsninger, gerne både cloud og on-premise løsninger.
• Kendskab til videomøderumsløsninger samt collaboration løsninger.
• Erfaring med management værktøjer og opsætning af Cisco videoendepunkter.
• Fokus på sikkerhedsmæssige perspektiver på arkitekturen i ovenstående.

Derudover har du stærke evner inden for kommunikation, da du skal levere afgørende input til det strategiske arbejde indenfor området.

Du trives med at have en bred kontaktflade, da du er i tæt samarbejde med kollegaer, forretningspartnere og leverandører. Som kollega er du derfor en teamplayer, men du trives også med selvstændig opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen vil der være mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tina Poulsen Kjær på telefon 7281 4423.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Pernille Grønning på telefon 7281 9166.

Ansøgningsfristen er den 30. september 2020. Vi holder samtaler løbende. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Du kan søge stillingen via linket. Du bedes vedhæftet relevante dokumenter såsom ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT (KAKI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af FMI’s 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.

Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI) er en division under FMI, som driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk Application deadline:
30 Sep 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563799/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo