Få opslag som dette inden alle andre

Arbejdstidsplanlægger i Botilbud Aalborg

Aalborg Kommune



Stillingskategori:
Handicap og psykiatri

Arbejdstid:
Deltid over 21 timer

Afdeling:
Botilbud Aalborg

Ansøgningsfrist:
1. oktober 2020

Forvaltning:
Ældre- og Handicapforvaltningen

Når du træder indenfor i Astrupparken, fornemmer du straks, at der på samme tid er gang i mange forskellige ting: To er ved at tage cykelhjelme på, før de begiver sig ud i efterårsvinden på sofacykel. I salen er flere samlet om musik og sang. I en lejlighed er en ved at få hjælp til et bad. Når hverdagen glider godt, er der som regel også gjort et godt forarbejde i forhold til at koordinere og planlægge medarbejdernes arbejdstid.

Hvad er opgaven?
På Astrupparken bor 30 voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Nogle har deres hverdag i det integrerede dagtilbud på samme adresse, mens andre tager afsted til andre enheder i dagtimerne.

På Astrupparken bliver du en del af en arbejdsplads, hvor sparring og samarbejde er væsentligt, fordi kerneopgaven er at støtte alle i at opleve så stor selvstændighed og livskvalitet som muligt. Det kræver både socialpædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer, og derudover kræver det et stærkt administrativt overblik. Astrupparken er nemlig arbejdsplads for ca. 50 medarbejdere fordelt i fem huse og et dagtilbud. Som arbejdstidsplanlægger er du derfor i tæt dialog med både ledelse og kolleger for at få alle parametre til at gå op i en højere enhed, når du tilrettelægger arbejdstiden.

Du vil også skulle indgå i tæt samarbejde med assisterende leder om at løse økonomiske opgaver både på forkant og inden for givne deadlines. Generelt er opgaverne altså inden for administration og økonomi.

Dine konkrete opgaver kan løbende ændre sig, fordi organisationen og vilkårene omkring os af og til ændrer sig. Forandringer er med andre ord et vilkår, som du skal kunne trives i.

Om organisationen
Astrupparken er en del af ledelsesfeltet ’Botilbud Aalborg’, som også dækker Botilbuddet Tornhøjgaard, Ungetilbuddet Sofiebo samt udslusningsboliger på Visborggårdvej.

Der er i alt fem fagcentre i Handicapafdelingen i Aalborg Kommune. Botilbud Nord hører til i Fagcenter for Livskraft, hvor målgruppen er voksne med udviklingshandicap. Alle 32 tilbud i Fagcenter for Livskraft arbejder ud fra, at alle skal mødes med ægte forventning om at være betydningsfulde i eget og andres liv.

Mere om stillingen og din nye arbejdsplads
Du kommer til at indgå i et fælles kontormiljø på Astrupparken sammen med en teamkoordinator, og du refererer til den assisterende leder på Astrupparken. Arbejdstiden er typisk inden for tidsrummet kl. 07.00-17.00.

Det er vigtigt, at du både arbejder effektivt og loyalt inden for de givne arbejdsgange, og at du samtidig formår at være imødekommende og serviceminded alt efter situation og behov.

Stillingen er på 30 timer ugentlig.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Fremskrivning af arbejdstidsplaner (ca. 50 medarbejdere).
  • Løbende justeringer i planerne.
  • Opgøre normperioder.
  • Indberetning af ændringer ved sygdom, ferie m.m.
  • Indkalde vikarer.
  • Sparring med ledelsen om muligheder og optimering af driften.
  • Løbende justeringer – så MinTid er opdateret og i drift.
  • Attestering af bilag i Prisme
  • Øvrige ad hoc opgaver

Vi forventer, at du:

  • Har relevant uddannelse, svarende til de primære arbejdsopgaver.
  • Har et godt kendskab til Silkeborg Data.
  • Har erfaring med arbejdstidsplanlægning.
  • Kendskab til FOA og SL overenskomst.
  • Har en sikker talforståelse og erfaring med økonomisystemer.
  • Er rutineret bruger af Office-pakken.
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret.
  • Hurtig til at skabe overblik – også når der er mange elementer, der skal gå op i en højere enhed.
  • Er udadvendt og har en positiv dialogorienteret tilgang til opgaverne – også i pressede situationer.

Erfaringer fra kommunalt regi er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med engagerede kolleger, der vægter både det faglige og det sociale.
  • En arbejdsplads med fokus på faglig og personlig udvikling med henblik på at skabe resultater.
  • Kollegial videndeling samt stor fleksibilitet og hjælpsomhed, fordi opgaverne samlet set er et fælles ansvar.

Arbejdsstedets adresse:
Botilbuddet Astrupparken, Rebildparken 61, 9220 Aalborg Øst

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Camilla Walberg på tlf.: 25 52 04 99 for yderligere oplysninger.

Du kan også følge ’Fagcenter for Livskraft’ på LinkedIn.

Ældre- og Handicapforvaltningens vision finder du her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 6.10 2020.
Stillingen ønskes besat pr. 1.11. 2020 eller snarest muligt.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Midtjylland
Nordjylland
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Aalborg Kommune - hurtigt overblik


Placering
Boulevarden 13
9000 Aalborg
Logo: Aalborg Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.aalborg.dk/


Aalborg Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563824/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo