Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til skove, parker og grønne områder

Skanderborg Kommune



Der sker rigtig meget i Skanderborg Kommune og vi har dejligt travlt med en masse spændende opgaver og projekter. Vi søger derfor en kollega til at tage medansvar for udvikling af skove, parker og grønne områder.

Ud over et tæt samarbejde med dine kollegaer i Klima-, Vand- og Naturafdelingen, vil du få meget kontakt til kommunens Planafdeling, Kultur- og Fritidsafdelingen og med kommunens entreprenørafdeling – samt med en masse borgere, en lang række grupper og foreninger i kommunen, her under også Smukfest.Vi forventer, at du

  • synes det er spændende og relevant at arbejde i en kommune – for borgernes, naturens og klimaets skyld,
  • har en relevant uddannelse eller har erfaring fra et lignende job,
  • er faglig stærk på skov- og parkdrift – og har erfaring med skovrejsning,
  • har kendskab til administration med naturbeskyttelsesloven,
  • ved noget om biodiversitet tilknyttet skove og træer,
  • har erfaring med at formulere politikker og standarder,
  • er løsningsorienteret, systematisk, omhyggelig og har en pragmatisk tilgang til tingene – du skal kunne bruge ”den sunde fornuft” samtidig med du overholder regler og love,
  • er god til at skabe relationer og er positiv, udadvendt og imødekommende i din tilgang til dine kolleger og samarbejdspartnere, både de interne og de eksterne,
  • er indstillet på at mødes med borgere og foreninger, når det passer dem, også uden for normal arbejdstid,
  • er social og kollegial og med et godt humør, og
  • har gyldigt kørekort til personbil.

Vi anser det som en stor fordel, hvis du har erfaring med frivilligt arbejde og samarbejde mellem en kommune og aktive borgere og foreninger – enten på den ene eller den anden side.
Personlige kvalifikationerDu skal kunne trives i et job med mange opgaver - og mange henvendelser. Du skal være god til at lytte til og forstå andres synspunkter. Du skal være god til kort og præcist, at kunne formulere dine ideer og tanker på en måde, så alle forstår hvad det er du mener – også når det er svære og komplekse sager og projekter du arbejder med.

Vi forventer, at du selv tager ansvar og udviser initiativ. Og vi forventer, at du finder det helt naturligt at spørge, hvis der er noget du ikke ved og hjælpe en kollega, der har brug for din hjælp.
Stillingsbeskrivelsen består af 4 centrale søjler:”SKOVFAGLIGHED”: Udvikling af kommunens skove og parker, træsikkerhed, skovfornyelse, ny skovrejsning, mv. med fokus på biodiversitet og friluftsliv, for det er det Byrådet har besluttet at sætte fokus på via vores nye Natur- og Miljø politik.

”POLITIKFORMULERING”: Udvikling af standarder for naturvenlig parkdrift, skovdrift, biodiversitet, grøftekanter, indfaldsveje, rundkørsler osv., fordi der er her vi kan flytte noget – ved at "få flere med til at danse sammen med os”.

”UDVIKLING OG VIDENSDELING”: Faglig udvikling, vidensdeling og sparring med driftspersonalet i entreprenørafdelingen - dels ift. driftsopgaverne med hensyntagen til biodiversitet, natur og miljøhensyn, klimahensyn, grundvand osv. – men også ift. håndtering af de ”daglige driftshenvendelser” til entreprenørafdelingen, så vi sammen og i fællesskab leverer en god service og et godt stykke arbejde – samtidig med vi undgår faldgruber og uhensigtsmæssigheder i den praktiske udførelse mv.

”KOORDINATOR”: Kontaktperson og koordinator ift. grønne partnerskaber, aktive borgere, foreninger osv., fordi samarbejdet mellem aktive borgere og kommunen er højt prioriteret i Skanderborg Kommune.

Der er som udgangspunkt ikke ”driftsopgaver” og ”borgerhenvendelser om grøn drift” i stillingen. Disse henvendelser skal gerne gå direkte til Entreprenørafdelingen. Det er kun når der opstår en situation, hvor Entreprenørafdelingen ikke kan løse opgaven, at du vil blive involveret med at finde en løsning.
Hvem er vi?I Klima, Vand og Natur arbejder vi med landbrug, klima, bæredygtighed, cirkulær økonomi, vandværker, vandløb, vandhuller, søer, natur, naturpleje, skove, jord, affald, dagrenovation, spildevand, råstoffer, grundvand, vandforsyning, jagt, fiskeri, sejlads, badevand, grønne partnerskaber, røg, støj og møg – og meget, meget mere – kort sagt, så er vi en afdeling, der beskæftiger sig med alt mellem himmel og jord - og noget der betyder noget for alle der bor og lever i kommunen.

Vi ca. 20 medarbejdere, som er opdelt i 4 grupper. Vi er en afdeling med stor aktivitet og travlhed – men også en afdeling, hvor vi forsøger at tage os tid til hinanden. Vi vil gerne sætte det rigtige ”hold” - og få løst ”opgaven” på tværs af grupperne. Vi arbejder med at løse vores opgaver som et arbejdsfællesskab, hvor alle bidrager med det de er bedst til – for det er et fælles ansvar, at vi lykkes!

Du bliver en del af en gruppe på 5 personer, der arbejder med natur, naturbeskyttelse, skove, parker og grønne områder.

I afdelingen er der ansat ingeniører, miljøteknikere, biologer, geologer og andre AC’ere – unge og mere erfarne - med meget brede og blandede erfaringer og referencer. Der er tale om et spændende og bredt fagligt miljø, med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Klima-, Vand- og Naturafdelingen er en del af Teknik og Miljø, hvor der er i alt ca. 75 medarbejdere.
Hvad tilbyder vi?Fra din første dag i Skanderborg Kommune støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Du får din base på Skanderborg Fælled i et åbent og energifyldt arbejdsmiljø.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge, med flextidsordning, sundhedsordning, restaurant og gratis parkering ved Fælleden – og der er busforbindelser til lige til døren og kort afstand til Skanderborg Station.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales ifølge den gældende overenskomst.
Yderligere oplysningerHar du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Klima, Vand og Natur:
Hans Brok-Brandi, tlf. 87 94 77 35 / 29 61 97 24, mail Hans.Brok-Brandi@skanderborg.dk

Leder af Entreprenørafdelingen:
Jens Erik Dengsøe, tlf.: 87 94 77 30, mail Jens.Erik.Dengsoe@skanderborg.dk

Medarbejder i Naturgruppen (grøn drift):
Hanne Kold, tlf.: 87 94 77 72, mail Hanne.Kold.Jensen@skanderborg.dk

Medarbejder i Naturgruppen (natur og biodiversitet):
Kim Aaen, tlf.: 87 94 77 57, mail kim.Aaen@skanderborg.dk
AnsøgningsfristVi skal have din ansøgning og relevante bilag – cv, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger - senest søndag den 04.10.2020 kl. 23.59, hvor ansøgningssystemet automatisk lukker.
SamtalerVi forventer at afholde 2 samtalerunder. Første runde forventer vi at afholde som en virtuel samtale via Skype/Teams. Anden samtalerunde forventer vi bliver afholdt som et fysisk møde.
TiltrædelseForventet tiltrædelse er den 1. december 2020.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skanderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Klima, Miljø & Energi
Landbrug & Natur
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Naturvidenskab
Politik & Samfund
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Skanderborg Kommune - hurtigt overblik


Placering
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Logo: Skanderborg Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skanderborg.dk


Skanderborg Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1563950/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo