Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til Uddannelsesjura i Uddannelsesstrategisk Sekretariat

Aarhus Universitet (AU)



Har du lyst til at bidrage til at sikre gode rammer for Aarhus Universitets velrenommerede uddannelser til fordel for både studerende, fagmiljøer og administration? Og har du lyst til at bringe dig selv og din faglighed i spil i en afvekslende stilling, hvor der både er plads til at fordybe sig i konkrete juridiske problemstillinger og til at indgå i komplekse politiske og organisatoriske processer? Så kan vi tilbyde en alsidig og fagligt udfordrende stilling som jurist i Teamet Uddannelsesjura i Uddannelsesstrategisk Sekretariat, som er en del af AU Uddannelse.

Uddannelsesjura leverer juridisk rådgivning om fortolkning og udmøntning af lovgivning og regler på uddannelsesområdet, fungerer som tovholder på implementering af større reformer og lovændringer på uddannelsesområdet og håndterer retlige klager fra studerende og sager vedr. eksamenssnyd.

Uddannelsesjuras opgaveportefølje er politisk prioriteret og spændende for dig, der er interesseret i et varieret juridisk opgavefelt med fokus på blandt andet forvaltningsret, generel og konkret sagsbehandling og databeskyttelsesområdet.

Du bliver en del af et juristteam med i alt 4 jurister, og du vil indgå i et tæt samarbejde med et stærkt team af kolleger i såvel Uddannelsesstrategisk Sekretariat som med kolleger i AU Uddannelses øvrige enheder og på fakulteterne.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Konkret sagsbehandling, herunder retlige klager fra studerende i eksempelvis sager om udmeldelse og afslag på dispensationer samt sager om eksamenssnyd
  • Rådgivning, vejledning af og sparring med administrative medarbejdere, studieledere, studerende og videnskabelige medarbejdere omkring sagsbehandlingsregler, regler på uddannelsesområdet samt omkring eksamenssnyd og plagiering
  • Udarbejdelse og koordinering af høringssvar på uddannelsesområdet mv.
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg til ledelsen på Aarhus Universitet
  • Deltagelse i tværgående projektarbejde på tværs af enhederne i AU Uddannelse og på Aarhus Universitet
  • Udarbejdelse og afholdelse af oplæg m.v. for administrative medarbejdere i den øvrige organisation

Vi søger en fuldmægtig, der:

  • er uddannet cand.jur.
  • har erfaring med konkret og generel sagsbehandling. Gerne med erfaring inden for uddannelsesområdet
  • har forståelse for den politiske kontekst i store organisationer og formår at navigere i politisk prioriterede processer
  • vægter juridisk metode men evner at kombinere det med en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang
  • har et stærkt blik for processer og processtyring og kan samarbejde på tværs af faggrænser og har lyst til at tage ansvar for større tværgående projekter
  • arbejder selvstændigt og struktureret med fokus på kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen
  • kan kommunikere juraen forståeligt og anvendeligt – også for ikke-jurister – både på skrift og i tale på dansk og engelsk
  • er initiativrig og trives i et til tider travlt og foranderligt områdefelt
  • er udrustet med et godt humør.

Vi tilbyder:

  • Et udviklende arbejde med afvekslende og udfordrende opgaver i et engageret fagligt og godt kollegialt miljø
  • Selvstændige arbejdsområder kombineret med faglig sparring og samarbejde
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og fleksible arbejdstider.

Om Uddannelsesstrategisk Sekretariat
Uddannelsesstrategisk Sekretariat bidrager med uddannelsesjuridisk rådgivning, kvalitetsudvikling, ledelsesinformation og analytisk arbejde. Vi leverer løbende administrativ og politisk understøttelse af de uddannelsespolitiske ledelseslag og sekretariatsbetjener et administrativt netværk på tværs af universitetets fem fakulteter.

Uddannelsesstrategisk Sekretariat er en del af AU Uddannelse, som du kan læse mere om her: http://medarbejdere.au.dk/administration/administration/au-uddannelse/

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med forventet start d. 1. november 2020 eller snarest derefter. Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om Aarhus Universitet, er du velkommen til at besøge www.au.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte funktionschef for Uddannelsesstrategisk Sekretariat Frederik Langkjær på tlf. 21 65 87 24 eller teamkoordinator for Uddannelsesjura Christin Jensen på tlf. 93 52 16 37.

Samtaler afholdes mandag den 28. september.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Application Deadline: 23-09-2020

Ansøgningsfrist: 23.09.2020

Placering: Aarhus Nordre Ringgade 1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Jura
Organisation & Forening
Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Universitet (AU) - hurtigt overblik


Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Placering
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Universitet (AU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.snapchat.com/add/aarhusuni

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.au.dk


Aarhus Universitet (AU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1564013/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo