Få opslag som dette inden alle andre

Forsvarets Efterretningstjeneste søger en knivskarp studentermedhjælper til Afdelingen for Militær Sikkerhed

Forsvarets Efterretningstjeneste



Vi er på udkig efter en ambitiøs og knivskarp studentermedhjælper til en spændende stilling i afdelingen, der arbejder med forebyggende sikkerhed og kontraefterretning inden for Forsvarsministeriets område. Afdelingens hovedopgave er at beskytte Forsvaret mod spionage, terrorisme, sabotage og andre former for kriminalitet.
Læs videre, hvis du motiveres af at gøre en forskel for Danmarks nationale sikkerhed – eksempelvis ved at finde ”ugler i mosen”.

Du får faglige udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø og vil skulle indgå i et dynamisk og meget dedikeret team af både militære og civile specialister, hvis hverdag er præget af professionalisme, travlhed, gå-på-mod og godt humør.
Sektionen har et tæt samarbejde med FE’s øvrige afdelinger, Politiets Efterretningstjeneste (PET), udenlandske samarbejdspartnere, Forsvarets operative enheder samt Forsvarsministeriets øvrige styrelser. Vi laver bl.a. analyser, trusselsvurderinger, sikkerhedsundersøgelser, briefinger af Forsvarets medarbejdere samt forebyggelses- og awareness-kampagner i Forsvaret. Sektionens opgaveportefølje vokser i kompleksitet pga. et trusselsbillede i konstant udvikling. Vi moniterer sikkerhedssituationen, analyserer og bearbejder data relateret til mistænkelige forhold og sikkerhedsmæssige hændelser i Forsvaret. Stillingen stiller derfor krav om særlig diskretion fra din side.
Din vigtigste opgave som studentermedhjælper bliver at understøtte sektionens igangværende analyseprojekter. Du kommer til at beskæftige dig med analyse og bearbejdning af mange forskellige typer information mhp. at sammensætte et komplet trusselsbillede. Resultatet af dit arbejde indgår i en større sammenhæng, hvorfor du skal være i stand til at formidle essensen til kollegaer i både skrift og tale. Arbejdet kræver både vedholdenhed og tålmodighed samt vilje til analytisk tilgang og systematisering af store mængder data – alt sammen med henblik på at finde mønstre og se uregelmæssigheder.
Jobbet indebærer brug af FE’s analyseværktøjer, hvorfor du kan se frem til flere uddannelsesforløb af op til en uges varighed. Tjenesterejser af få dages varighed kan også forekomme, og det forventes, at du deltager i samarbejder og møder med nationale og internationale partnere.
Du vil opleve stor personlig frihed til at løse opgaver og udvikle egne kompetencer f.eks. ved deltagelse i relevant efteruddannelse. På trods af de mange forskelligartede opgaver, samt almindelig travlhed, er der stor fleksibilitet i hverdagen – også for vores studentermedhjælper.

Du og din baggrund er vigtig
Du er analytisk stærk og studerer f.eks. statskundskab, sikkerhedspolitik, psykologi, kriminologi, sprogofficer eller tilsvarende. Det er hensigtsmæssigt, at du har nogle år tilbage af dit studie, da det tager tid at blive oplært i sektionens arbejdsmetoder. Samtidig er det nødvendigt, at du har en faglig interesse for forsvars- og sikkerhedspolitik, og fordelagtigt, hvis du har kendskab til Forsvaret eller har haft et relevant længerevarende ophold i udlandet.
Du er resultatorienteret og struktureret af natur. Du arbejder ansvarsfuldt både individuelt og som del af et team, hvor du er indstillet på både at lære og dele viden. Ligeledes er du ambitiøs og har mod på at påtage dig nye opgaver i takt med, at trusselsbilledet mod Forsvaret udvikler sig. Du har erfaring med analyseopgaver, og du kan formidle kompleks viden både skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk, samt hurtigt sætte dig ind i nye it-systemer. Du har både et fagligt og personligt drive, som kan bidrage til et sundt arbejdsmiljø i sektionen. Dertil er du motiveret af udfordringer og kan håndtere arbejdsopgaver med stor kompleksitet, hvor det kan være nødvendigt at holde flere bolde i luften og udvise fleksibilitet.

Din nye arbejdsplads
FE arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.
FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed.
Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.
Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt hen over ugen.

Arbejdssted
Forsvarets Efterretningstjeneste, København
Tjenestestedet er pt. placeret på Østerbro i København.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse via stillingsopslaget, senest den 11. oktober 2020.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 43 og 44. Vi stiler efter, at du kan starte i jobbet den 1. december 2020 eller snarest derefter efter nærmere aftale.

Ansøger skal være indstillet på, at skulle gennemgå en eller flere test i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2212, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på https://fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvarets Efterretningstjeneste



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Humaniora
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Data & analyse
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvarets Efterretningstjeneste - hurtigt overblik


Placering
Kastellet 30
2100 København Ø
Logo: Forsvarets Efterretningstjeneste
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://fe-ddis.dk/


Forsvarets Efterretningstjeneste i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


Sidste nyt fra Forsvarets Efterretningstjeneste



https://jobbank.dk/job/1564124/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo