Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til målgruppeundersøgelser

Sex & Samfund



Vil du være med til at kæmpe for alle menneskers ret til selv at bestemme over egen krop og seksualitet? Og har du lyst til at udfolde din viden om undersøgelser, fokusgrupper og data i en mellemstor NGO?

Så er du måske Sex & Samfunds næste undersøgelses-praktikant.

Vi vil meget gerne forstå vores målgrupper dybere og udvikle, hvordan vi kan motivere målgrupper til at engagere sig i vores mærkesager sammen med os.

Vi forestiller os, at du har styr på dine undersøgelses- og analysemetoder, og at du måske kender til adfærdsdesign.

Vi vil gerne, at du kan hjælpe os til at blive skarpere på tre områder:

  • Viden om vores målgrupper.
  • Give os indsigt i de friktioner, der er ift. at involvere og engagere sig med os med fokus på målgruppernes handlinger.
  • Konkret viden om hvordan vores kommunikation og kampagner opfattes.

Du vil blive en del af Sex & Samfunds afdeling for Engagement og Mobilisering, hvor du - i samarbejde med vores kommunikations- og kampagneteam - skal være med til at analysere vores indsatser og skaffe brugbar viden, som vi kan implementere i vores kommunikation og kampagner.

Arbejdsopgaverne er forskelligartede og spænder blandt andet over:

  • Designe og udføre målgruppeundersøgelser.
  • Indsamling af kvalitativ data, herunder fokusgruppeinterviews.
  • Evaluere/afrapportere på kommunikations- og kampagneaktiviteter.
  • Assistere med diverse ad hoc analyse- og undersøgelsesopgaver.

Vi forventer, at du:

  • Læser på en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, antropologi, sociologi eller lignende.
  • Har styr på dit teoretiske fundament og metode og er interesseret i at udfolde det i praksis.
  • Er systematisk og struktureret, da du skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket i et aktivt og kreativt miljø.

Vi håber, at du har masser af energi, er initiativrig og at du trives i et til tider hektisk arbejdsklima, hvor opgaver løses både i teams og alene. Du vil få masser af ansvar og lov til at bruge og udvikle dine kompetencer.

Vi tilbyder:
Et spændende, udfordrende og udviklende praktikforløb (ulønnet) i en dynamisk og anerkendt organisation, hvor du kan du være med til at arbejde for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet. En verden der ikke accepterer, at diskrimination, forfølgelse, sexsygdomme eller uønskede graviditeter, ødelægger liv både i Danmark og internationalt Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med omkring ca. 50 dygtige kolleger på Amager.

Vi ser gerne, at du kan være hos os i ca. fem måneder på 30-37 timer om ugen med opstart i februar 2021 til juli 2021, men vi finder ud af, hvad der passer bedst.

Ansøgning
Du kan ansøge om at komme i praktik ved at uploade din ansøgning og dit CV senest den 8. oktober 2020. Da du kun kan uploade ét dokument, vil vi bede om, at du samler din ansøgning og dit CV i én PDF (Brug evt. PDF merge).

Samtaler afholdes uge 16-17, evt. via SKYPE (under hensyntagen til den aktuelle COVID-19 situation).

Yderligere oplysninger kan fås hos koordinator for kommunikation Mikkel Dalum, md@sexogsamfund.dk

Sex & Samfund betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, seksualitet, alder, etnisk tilhørsforhold eller religion til at søge den ledige stilling.

Du kan læse mere om vores arbejde her på hjemmesiden.

Ansøg her

Fakta
Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning. Sex & Samfund arbejder nationalt såvel som internationalt for at sikre den enkeltes seksuelle og reproduktive rettigheder uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religion, seksuel præference, politisk tilhørsforhold samt ægteskabelige og social status. Sex & Samfunds årsomsætning er på knapt 60 mio. kr.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sex & Samfund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Sex & Samfund - hurtigt overblik


Placering
Lergravsvej 59, 2. th.
2300 København S
Logo: Sex & Samfund
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://sexogsamfund.dk/


Sex & Samfund i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1564130/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo