Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til IT infrastruktur

DSB



Vi søger en entusiastisk og nysgerrig IT projektleder, der har lyst til at være med til at styrke IT’s håndtering af IT infrastrukturprojekter, der dækker over alle de forskellige teknologier der understøtter DSB’s kerneforretninger. Opgaverne kan være mangeartede, men vil altid være centrale for styrkelsen af DSB. Lyder det som noget for dig? Så Læs med her.

DSB investerer i disse år massivt i at udvikle digitale, kundenære løsninger og i at arbejde smartere og innovativt. Det kræver blandt andet et stort fokus på styrkelse af fremtidens IT infrastruktur, og det har vi behov for en projektleder mere til at hjælpe med at styre os sikkert på sporet.

Du kan se frem til et attraktivt job, hvor du får en vigtig rolle i udviklingen og eksekveringen af et digitaliseret DSB.

Din hverdag som løsningsorienteret projektleder
Du er en handlekraftig og engageret projektleder med dokumenterede resultater med ledelse af projekter indenfor især infrastruktur. Du har overblikket og du kan lede projektet trygt igennem alle dets faser.

Vi forventer, at du har…

  • Kandidatgrad eller lignende
  • Projektrelevante certificeringer såsom IPMA, PRINCE2 Agile eller PRINCE2
  • En veludbygget projektfaglighed, hvor projektsucceskriterier, kravspecifikation og leverandørhåndtering er velkendte begreber
  • Erfaring med både opstart og nedlukning af projekter, herunder god overdragelse af projekter til drift
  • En udpræget struktur i din måde at projekt på
  • Erfaringer med implementering af IT infrastrukturprojekter og har teknisk viden inden for eksempelvis Windows, Linux, Oracle/SQL og netværk
  • Endelig så motiveres du af et tæt samarbejde med tekniske profiler.

Vi ser gerne at du igennem din karriere fået en grundlæggende teknisk forståelse eller interesse, dog uden at du forventes at indgå i selve løsningsarbejdet. Den tekniske forståelse er vigtigt, da den skaber fundamentet for den tætte dialog der nødvendigvis vil være til projekternes tekniske ressourcer (f.eks. løsningsarkitekt).

Du vil i høj grad komme til at arbejde med et mix af interne medarbejdere, konsulenter samt leverandører. Derfor er det afgørende, at du er imødekommende og god til at opbygge relationer. Du mestrer en bred kommunikationsform – også på engelsk - og du arbejder løsningsorienteret, med gennemslagskraft.

Du motiveres af at arbejde i en varieret hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor der ofte vil være behov for at trække på din viden, så de rette beslutninger træffes - også under en hektisk release, hvor du har overblikket. Du har f.eks. ansvaret for at vælge hvornår det er mest hensigtsmæssigt at vi giver leverandøren mulighed for at tage det fulde ansvar for migration, og forstår således tekniske implikationer godt nok til at kunne lede sikkert. Du evner overordnet at se muligheder og sikre fremdrift i dine projekter, og bidrager til et positivt projektmiljø.

Hvem er vi?
DSB IT tæller lige nu ca. 300 dedikerede specialister og generalister. IT Projektafdelingen er inde i en rivende udvikling, hvor der er fokus på at levere sikre og transparent drevne projekter. Vi er en digitaliseret organisation, og derfor har vores IT projekter stor ledelsesmæssig bevågenhed, og der stilles store krav til rettidig og god gennemførelse af projekter.

Som projektleder er du med til at sikre at DSB IT er veldrevet og klar på fremtidens behov. Du samarbejder med de øvrige projektledere. Der er mange samarbejdspartnere involveret i din hverdag, og det kræver at du er sikker i din tidsstyring, kommunikation og leverandørhåndtering.

Vi tilbyder et fagligt ambitiøst arbejdsmiljø. Du bliver en del af DSB’s projektlederteam, hvor vi lægger stor vægt på at dyrke vores faglighed. Vi er i afdelingen 23 dygtige og ambitiøse kollegaer, der brænder for gode leverancer, og vi lægger vægt på at du har stor lyst til at udvikle dig med andre projektledere og dele din vide med andre, så vi bevarer en dynamisk læring.

Hvad kan DSB tilbyde dig?
Vi bryster os af et højt fagligt niveau både på menneske- og teknologisiden, og du kan få indflydelse og gøre en forskel. Vi har fokus på at videreudvikle dine kompetencer med både fælles og individuelle forløb gennem uddannelse, seminarer, kurser og andre studier. Og så har vi det sjovt sammen.

Dit arbejdssted bliver i Høje Taastrup, tæt på offentlig transport, i bygningerne med lyse lokaler.

Endvidere tilbyder vi dig blandt andet kantineordning, fitnesscenter på adressen samt træningstilbud udenfor arbejdspladsen, mulighed for medarbejdertogkort, fordelagtige rejsemuligheder med DSB for dig og din familie, samt sundhedsforsikring med både forebyggelses- og behandlingstilbud.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 11.10.2020. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning snarest.

Du bedes så vidt muligt vedlægge ansøgning, CV og gerne eksamensbeviser.

Vi glæder os til at læse om dig, og de erfaringer du har gjort dig.

Kunne du tænke dig at høre mere, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for IT Projektledelse Julie Lundberg Arildsen på +45 24 68 04 00 eller senior IT projektleder Niels Vestergaard på +45 24 68 26 35.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DSB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Projektledelse
Få opslag som dette inden alle andre

DSB - hurtigt overblik


DSB
DSB
DSB løfter en vital samfundsmæssig opgave sammen med mere end 500.000 daglige kunder. Som Danmarks største udbyder af offentlig transport spiller vi en vigtig rolle i at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Det er DSB’s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg til fordel for både miljø og trafikal trængsel.

Placering
Telegade 2
2630 Tåstrup
Logo: DSB
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dsb.dk


DSB i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1564212/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo