Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingssygeplejerske til akutmodtagelsen og medicinsk akut sengeafsnit, Anæstesiologisk afdeling på Bornholms Hospital.

Region Hovedstaden



Vi søger en ny afdelingssygeplejerske til vores stærke ledelsesteam på afdelingen. Vi lægger vægt på en engageret og målrettet lederstil, og søger en ambitiøs og udviklingsorienteret afdelingssygeplejerske, der kan være med til at tage aktivt del i den målrettede igangværende udvikling i akutmodtagelsen og akut sengeafsnit.

Hvem er vi?
Akutmodtagelsen og akutsengeafsnit er to selvstændige afsnit med tæt samarbejde om de akut medicinske patienter og er fysisk placeret i forlængelse af hinanden. Sygeplejen på afsnitsniveau ledes af en afdelingssygeplejerske og en assisterende afdelingssygeplejerske. Begge afsnit har tilsammen 45 medarbejder. Vi er en leder - og medarbejderstab, der løser mange forskellige opgaver. Derfor er introduktion, oplæring, efteruddannelse og videreuddannelse vigtige og prioriterede initiativer.

Begge afsnit er i høj grad præget af et veludviklet tværfagligt samarbejde både internt på hospitalet, men også i samarbejdet med andre hospitaler og virksomheder i regionen samt tværsektorielt.

I Akutmodtagelsen er sygeplejerskerne bredt sammensat, hvad angår anciennitet, alder og akuterfaring. Sygeplejerskerne arbejder på skift i både indlæggelses - og skadefunktionen. Desuden er akutmodtagelsen bemandet med reservelæger. Speciallæger kan tilkaldes ved behov.

I Akutsengeafsnit er der ansat sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med bred akut medicinsk erfaring.

Fælles for os alle er, at vi brænder for de mange forskellige opgaver de forskellige specialer hospitalet repræsenterer og stræber efter det højeste mulige sygeplejefaglige niveau, der bidrager til gode patientforløb. Desuden er der et godt tværfagligt samarbejde med lægerne, andre faggrupper samt støttefunktioner på hospitalet. Begge afsnit er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø hvor tillid og tryghed vægtes højt.

De to afsnit deltager aktivt i uddannelsen af både sygeplejestuderende, lægestuderende, falckreddere og social - og sundhedsassistenter og arbejder fokuseret på et godt læringsmiljø.

Hospitalets vision er, at sikre det der er Bedst for Esther. Esther er udgangspunkt for afdelingens - og hospitalets udviklingsarbejde.

Vi tilbyder
Et hospital, en afdeling og afsnit hvor ledelse prioriteres og hvor der er fokus på ledelsesudvikling på tværs af hospitalet.

Medarbejdere, der gerne vil involveres og som aktivt deltager i udvikling af afsnittene.

Et stærkt ledelsesfællesskab med mulighed for god sparring

Stort fokus på udvikling af sygeplejen, men også fokus på at få de tværfaglige ledelseskompetencer i spil til gavn for patienterne.

En stilling med mulighed for at tænke ledelse på en ny og anderledes måde.

Et spændende ledelsesområde, der er præget af Bornholm som turist ø og med kun et hospital, hvor alle akutte patienter kommer ind ad hoveddør i din afdeling.

Hvad ønsker vi os af dig
Vi ønsker, at du kan sikre følgeskab, sætte retning og har gennemslagskraft, samt kan lede med værdier, der sikre høj faglighed, respekt, tillid, nærvær, helhedssyn og professionalisme. Dine stærke kommunikative og relationelle kompetencer er vigtige i din måde at lede på. Du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingens afsnitsledere, funktionssansvarlige overlæger og afdelingsledelsen.

Profilen på vores nye afdelingssygeplejerske
Du har ledelseserfaring og gerne fra akutte patientforløb og du har relevant efteruddannelse i ledelse på diplom- og/eller på master - eller kandidatniveau. Hvis ikke forventes det, at du påbegynder efteruddannelse.

Du skal kunne oversætte hospitalets værdier og strategier, så de lever i hverdagen og at have et skarpt overblik over den daglige drift har du strategisk, visionær og innovativ tilgang i dit ledelsesarbejde.

Desuden forventer vi, at du:

  • er beslutningsdygtig, struktureret og har interesse for at videreudvikle akutområdet
  • har fokus på trivsel, kan inspirere, opmuntre og være anerkende
  • kan kommunikere klart og tydeligt
  • kan uddelegere ansvar og opgaver
  • kan prioritere og bidrage aktivt i udviklingen af det tværfaglige samarbejde både internt i afdelingen og på tværs af hospitalet samt tværsektorielt
  • skal sikre en robust afdelingen samt håndtere travlhed med bevaret ro og overblik

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anette Kragh på telefon 38 67 14 02 eller mail: anette.kragh@regionh.dk.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på sundhedskartellets område indgået mellem sundhedskartellets parter herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse den 1. december 2020.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring senest den 1. oktober 2020.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 5. oktober 2020.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Bornholm
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Arbejdsområde
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Topledelse
Få opslag som dette inden alle andre

Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1564235/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo