Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniør eller akademiker med interesse for teknologiledelse og driftsprocesser i fly- og luftfartsbranchen

Forsvaret



Kunne du tænke dig at arbejde med optimering af drifts- og logistikprocesser, leverandørstyring samt flyteknisk dokumentation og samtidig være med til at påvirke, hvordan Forsvarets Challenger CL-604 inspektionsfly anvendes og udvikles?

Hvis svaret er ja, så tilbyder vi dig et alsidigt job, hvor du vil blive bindeledet mellem de overordnede ledelsesbeslutninger og de fagligt styrede projekter og driftsopgaver i et miljø med fokus på fly- og luftfartsbranchen.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse anskaffer bl.a. fly, skibe, kampvogne, kommunikationssystemer, it og uniformer til hele Forsvarsministeriets område. Styrelsen har herunder det fulde systemansvar for alle Forsvarets fly og helikoptere.

Stillingen er placeret i det team, der har ansvaret for Forsvarets inspektionsfly, Challenger CL-604. Flyene løser et væld af opgaver inden for overvågning, suverænitetshåndhævelse, evakueringsmissioner og VIP-flyvninger.

Vi er et bredt sammensat team med både erfarne og nyuddannede kollegaer. De fleste er ingeniører, men du vil også få kollegaer med andre akademiske uddannelser. Vi arbejder meget i mindre teams, hvor både den faglige indsats og nytænkning vægtes højt.

Vi samarbejder i et bredt nationalt og internationalt miljø med flyproducenterne, luftfartsindustrien og partnernationer for at opnå de bedst mulige betingelser for flyenes drift og udvikling.

Om stillingen
Du bliver ansvarlig for samarbejdet omkring driftsstyringen af CL-604 flyet og skal koordinere opgaver på tværs af organisationen imellem dine tekniske kollegaer og de driftsmæssige samarbejdspartnere som eksempelvis indkøbere, jurister, logistikere og leverandører. Du vil bl.a. komme til at lede dialogen med flyteknikere omkring behov for indkøb og levering af flykomponenter og reservedele.

Du får en central rolle i forbindelse med forhandling og indgåelse af rammeaftaler for reservedele og service. Du vil i takt med, at du udvikler dine kompetencer komme til at fungere som projektleder for denne type aftaler, hvor der skal vælges mellem en række eksterne leverandører.

Du bliver ansvarlig for, at den tekniske og operative dokumentation er opdateret og bliver formidlet til piloter og flyteknikere. Vi er i gang med et større projekt omkring opdatering af it-løsningen for flydokumentation i samarbejde med flyproducenten. Du vil få en afgørende rolle i implementeringen af dette projekt.

Du vil i stillingen opleve en høj grad af selvstændighed med et stort personligt ansvar. Du bliver selvfølgelig tilbudt relevant efteruddannelse.

Du har ca. 20 rejsedage om året, der primært går til Air Transport Wing i Aalborg, hvor CL-604 har hjembase. Der vil også være rejser i forbindelse med besøg hos udenlandske leverandører og samarbejdspartnere.

Dit arbejdssted er Materiel- og Indkøbsstyrelsens domicil i Ballerup.

Om dig
Du er uddannet ingeniør eller har en anden relevant akademisk uddannelse.

Det er ikke et krav, at du har erfaring med fly, men du skal have lyst til at lære og arbejde med både flyteknik, driften af fly samt indkøb af nyt udstyr til fly.

Du må også gerne have mod på at afprøve dig selv som projektleder eller have erfaring fra større projekter.

Du kan både være færdiguddannet indenfor de sidste par år eller have længere tids erfaring fra arbejdsmarkedet. Vi er klar til at tilpasse et kompetenceudviklingsforløb til den rigtige kandidat.

Du skal være en holdspiller, være god til at kommunikere samt evne at formulere dig forståeligt på skrift og i tale på såvel dansk som engelsk. Du er proaktiv, positiv og kan bevare overblikket. Du skal kunne lide at arbejde struktureret med komplekse problemstillinger.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat af aflønnet efter relevant overenskomst. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer. Til stillingen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kapacitetscentermanager Anne Lundgaard på telefon 41 71 04 87.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Martin Fyrstenberg på telefon 32 66 59 00.

Send ansøgningen snarest og senest den 18. oktober 2020.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Application deadline:
18 Oct 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordjylland
Uddannelse
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Indkøb
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Projektledelse
Teknik
Transport & Logistik
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1564449/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo