Få opslag som dette inden alle andre

Nysgerrig jurist til nyoprettet enhed i Energistyrelsens Center for energiadministration i Esbjerg

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



Vil du være med til at fremme energibesparelser og reducering af CO2-udledning? Vil du være med til at bygge administrationen af nye tilskudsordninger op fra bunden i en nyoprettet enhed? Vil du være garant for det juridiske fundament for sagsbehandlingen, og sammen med vores dygtige specialister give input til udmøntningen af den nye klimahandlingsplan? Og kan du sætte rammerne for enhedens pionérånd, formår du at se reglerne fra begge sider, og trives du med at blive udfordret på ’plejer’? Så er Energistyrelsens Center for Energiadministration i Esbjerg måske noget for dig

Om jobbet
Du bliver en del af et nyt, tværfagligt team af medarbejdere, som har ansvaret for opbygning og videreudvikling af 3 nye tilskudspuljer, der er en udmøntning af Energiaftalen 2018 og Klimaaftalen 2020.
Tilskudspuljerne er rettet mod energieffektivisering i almindelige boliger og træder i kraft i oktober og januar. Forarbejdet er på plads, så du vil være med til at bygge administrationsprocesserne op og derefter videreudvikle puljerne, så vi hele tiden støtter de rigtige initiativer med de rette midler. Samtidig sikrer du, at vi i hverdagen har fokus på god og effektiv administration.

Vi er i dag en enhed med 14 medarbejdere med forskellig baggrund, og vi bliver formentlig flere, efterhånden som antallet af ansøgninger stiger. Arbejdsopgaverne dækker bredt enhedens ansvarsområde og kræver en kombination af forskellige discipliner og gode samarbejdsevner, samt fokus på at have ansøgeren i centrum i sagsbehandlingen.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • juridisk kvalitetssikring af sagsbehandlingen og administrationen af nye tilskudspuljer,
  • formidling af komplicerede juridiske problemstillinger til borgere, virksomheder og ministeriet,
  • kvalitetssikring af automatiserede processer (RPA),
  • offentligretlige og forvaltningsretlige spørgsmål,
  • sagsbehandling på et EU-reguleret område samt
  • løbende ændring af puljerne og den underliggende lovgivning.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har en baggrund som cand. merc. jur., cand. jur. eller lign. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med offentlig sagsbehandling og/eller har erfaring med vejledning af borgere og virksomheder i myndighedsdialog. Vi lægger stor vægt på selvstændighed, samarbejdsevner og ansvarlighed for, at opgaven kommer i mål.

Opgaveløsningen i hverdagen sker på tværs af faggrupper, hvor du vil varetage den juridiske kvalitetssikring og samtidig sikre, at juridiske problemstillinger løses eller bæres videre. Det er vigtigt, at du kan tager ansvar for dine egne opgaver, er god til at prioritere og inddrager kollegaer i hele organisationen. Vi forventer bl.a., at du:

  • har lyst til og evner for at arbejde med sagsbehandling i krydsfeltet mellem teknik og jura,
  • har stærke formidlingsevner - såvel skriftligt som mundtligt,
  • kan sætte de juridiske rammer for afdelingen,
  • kan indgå i tværfagligt samarbejde, også med eksterne samarbejdsparter,
  • er løsnings- og brugerorienteret samt
  • leger med, når vi drøfter nye veje og løsningsmuligheder.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner.

Ansættelse sker i Center for Energiadministration i Esbjerg.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Heidi Ingeman Koch, telefon: 33 92 7420.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 30. september 2020. Samtaler forventes afholdt løbende.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (30.09.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Sydvestjylland (Esbjerg)
Uddannelse
Administration
Jura
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Data & analyse
Jura
Få opslag som dette inden alle andre

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet - hurtigt overblik


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Placering
Holmens Kanal 20
1060 København K
Logo: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://kefm.dk/


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1564473/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo