Få opslag som dette inden alle andre

Ledende overlæge søges ved Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland

Region Midtjylland



Vi søger en visionær, handlekraftig og tydelig leder, der er tillidsskabende, empatisk og har en uformel og åben ledelsesstil.

Vi skaber resultater gennem samarbejde. Derfor forventer vi, at du er en dygtig samarbejdspartner på tværs af fag og afdelinger. Du skal være med til sikre, at Blodprøver og Biokemi er en attraktiv samarbejdspartner, der kan matche og understøtte de kliniske afdelingers behov og det støt stigende aktivitetsniveau. Du skal have fokus på fastholdelse og udvikling af de højtspecialiserede funktioner. Dit visionære blik får du brug for, når du som afdelingsleder indgår i Aarhus Universitetshospitalets ledergruppe, der er med til at sætte retning og visioner for hospitalet.

Passer ovenstående på dig? Så er du måske den nye ledende overlæge på Blodprøver og Biokemi, vi leder efter! Sammen med den ledende bioanalytiker kommer du til at stå i spidsen for den største og mest komplette biokemiske afdeling i Danmark.

Stillingen som ledende overlæge i Blodprøver og Biokemi på Aarhus Universitetshospital (AUH) er ledig til besættelse med tiltrædelse 1. januar 2021 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi søger
Vi søger en ledende overlæge, som er overlægekvalificeret speciallæge i klinisk biokemi, gerne ph.d. eller Dr.med. som har erfaring fra en enhed med højt specialiserede funktioner. Vi ser gerne dokumenterede erfaringer og resultater fra ledelse af organisatoriske og/eller faglige projekter og tiltag. Den rette kandidat har økonomisk og administrativ forståelse og ledererfaring.

Først for ligger opgaven - sammen med den ledende bioanalytiker - at fastholde det høje leveranceniveau og sikre, at vi også i fremtiden kan leve op til efterspørgsler på analyser inden for de givne økonomiske rammer. Du skal være med til at skabe og lede den strategiske udvikling af de højt specialiserede funktioner, klinikken og forskningen i afdelingen. Du skal være med til at profilere og brande afdelingens gode og solide resultater både nationalt og internationalt.

Som ledende overlæge lægger vi vægt på, at du er en dygtig og tydelig kommunikator, der kan få følgeskab. Din ledelsesstil er motiverende, delegerende og involverende. Du giver frihed under ansvar og kan få folk til at blomstre. Du har blik for, at medarbejdernes potentialer og ressourcer kommer i spil via uddelegering, involverende processer, uddannelse og kompetenceudvikling.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du kan dokumentere kompetencer inden for de syv lægeroller; ledelse, den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, sundhedsfremmer, akademiker/forsker og professionel.

Om afdelingen
Blodprøver og Biokemi er en veldrevet og driftssikker afdeling med styr på tingene og et godt omdømme. Afdelingen har årligt ca. 1,1 millioner patientkontakter og giver omkring 13,1 millioner analysesvar. Analysebredden er stor; vi betjener et komplet universitetshospital, der er afhængig af udvikling af analyser, som kan understøtte de højt specialiserede funktioner. Derudover laver vi analyser for områdets praktiserende læger og en række specialanalyser på regionalt og nationalt niveau.

Afdelingen har ansvar for et stort antal regionale og højt specialiserede funktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan for Klinisk Biokemi.

Blodprøver og Biokemi har knap 300 dedikerede og dygtige medarbejdere, som har et godt tværfagligt samarbejde. Vi er bioanalytikere, biokemikere, molekylærbiologer, akademikersekretærer, administrative medarbejdere og laboratorieteknikere. På lægesiden er afdelingen normeret med 1 ledende overlæge, 6 overlæger (heraf én lærestolsprofessor og én klinisk professor), 1 afdelingslæge samt 6-8 yngre læger i uddannelsesstillinger. Vi har en stærk forskningsstrategi og –kultur samt et attraktivt uddannelsesmiljø. 4 af afdelingens overlæger er kliniske lektorer i klinisk biokemi. Herudover er der i afdelingens forskningssektion tilknyttet en ikke-lægelig professor, 3 deltidslektorater og cirka 25 post Docs, ph.d.- og forskningsårs-/specialestuderende.

Om stillingen
Afdelingsledelsen refererer til Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital, der består af fire direktører. Region Midtjyllands overordnede målsætninger og Aarhus Universitetshospitals ledelsesgrundlag, strategi og personalepolitik udgør fundamentet for stillingen.

Ansættelsesudvalg
Ansættelsesudvalget er sammensat af to repræsentanter fra hospitalsledelsen, den ledende bioanalytiker i Blodprøver og Biokemi, lærestolsprofessoren, en overlæge fra afdelingen, en ledende overlæge fra en samarbejdende afdeling samt to medarbejderrepræsentanter.

Sammen med ansøgningen skal du fremsende et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skema kan hentes her og bedes udfyldt.

Løn- og ansættelsesforholdene
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Rekrutteringsprocessen
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Henvendelser behandles fortroligt og kan rettes til Lægefaglig direktør Claus Thomsen på 7845 0501 eller på claus.thomsen@rm.dk. Ledende bioanalytiker Kate Juul Strandgaard kan også kontaktes på 4029 3192 eller på katstran@rm.dk.
Læs job- og personprofil samt stillings- og funktionsbeskrivelse til den ledende overlægestilling her.

Ansøgningsfrist og tidsplan
Chefsekretær Hanne Kahr Sejersen er tovholder på ansættelsen. Har du spørgsmål til fremsendelse af ansøgning, CV, øvrige bilag og skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer, kan hun kontaktes på 7845 0504 eller på hanne.sejersen@rm.dk.

Ansøgning skal være fremme senest 14. oktober 2020.
1. samtalerunde afvikles den 2. november 2020.
2. samtalerunde afvikles den12. november 2020.

Mellem første og anden ansættelsessamtale vil der blive gennemført personlighedstest.

Du skal stile ansøgning, CV og andre relevante bilag elektronisk til AUH's hospitalsledelse via nedenstående link.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.10.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Geografi
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Arbejdsområde
Administration
Forskning & Udvikling
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Topledelse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1564536/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo