Få opslag som dette inden alle andre

Samfundsvidenskabelig medarbejder søges

Rigsrevisionen



Har du lyst til at revidere statslige selskaber og nogle af de største statslige virksomheder i Danmark? Vil du bidrage til en mere effektiv statslig forvaltning og økonomistyring? Så læs mere om vores ledige stilling her.

Hvem er vi?
En af hjørnestenene i Rigsrevisionens arbejde er årsrevision, som består af finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. I praksis betyder det, at vi reviderer virksom­hedernes regnskaber, forretningsgange og årlige rapportering af mål og resultater. Som en del af revisionen efterprøver vi desuden, om dispositionerne, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger, love mv. Derudover undersøger vi, om der forekommer væsentlige mangler i forvaltningen af udvalgte emner ved at vurdere, om virksomhederne har systemer og processer, der understøtter en sparsommelig, produktiv og effektiv forvaltning, fx i forhold til indkøb og aktivitets- og resursestyring.

Hvem er du?
Vi søger dig, som har en samfundsvidenskabelig uddannelse og brænder for at gøre en forskel i den offentlige sektor. Vi forestiller os, at du har et par års erfaring fra centraladministrationen, eller at du har kendskab til statens regler og it-systemer inden for regnskab eller budget, fx fra en controllerfunktion.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har mod på at lære at udføre revision efter standarderne for offentlig revision
  • har et højt fagligt niveau og gode analytiske evner
  • formidler komplicerede problemstillinger i et klart sprog både mundtligt og skriftligt
  • bidrager til et godt samarbejdsklima i relation til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • trives med at varetage kundekontakten
  • er indstillet på at deltage aktivt i både kontorets og Rigsrevisionens udvikling
  • er fleksibel og har gode evner til at prioritere og bevare overblikket
  • er selvstændig, engageret, har et godt humør og har lyst til at bidrage positivt til det sociale liv.

Om kontoret
I Rigsrevisionens 6. kontor er vi 12 medarbejdere med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde. Vi reviderer Transport- og Boligministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Derudover reviderer vi selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er) som fx DSB, Energinet, By & Havn og Metroselskabet I/S, der aflægger regnskaber efter årsregnskabsloven.

I kontoret er vi organiseret i teams af 2-4 medarbejdere. Vi har et tæt samarbejde og daglig sparring, så vi er afhængige af, at alle byder ind med deres erfaringer og viden. Derfor prioriterer vi et fællesskab, hvor alle tager medansvar og sikrer et fælles resultat i en høj kvalitet.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte kontorchef Malene Leung på tlf. 33 92 83 41 eller souschef Jannek Jørgensen på tlf. 33 92 85 30.

Rigsrevisionen
Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge (inkl. frokost), men der vil være perioder med ekstra travlhed. Vi har flekstid, så du har gode muligheder for at skabe balance mellem karriere og fritid.

Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder gode efteruddannelsesmuligheder. Du kommer bl.a. til at indgå i vores kompetenceudviklingsforløb, som strækker sig over de første 3 år af din ansættelse. Det giver dig et solidt kendskab til Rigsrevisionen og udbygger løbende dine kompetencer.

Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer. Ved ansættelse skal du fremvise en straffeattest.

Du kan læse mere om Rigsrevisionen på http://www.rigsrevisionen.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag den 28. september 2020. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 85 25.

Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigsrevisionen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.09.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Rigsrevisionen - hurtigt overblik


Placering
Landgreven 4
1301 København K
Logo: Rigsrevisionen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rigsrevisionen.dk


Rigsrevisionen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1564700/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo