Få opslag som dette inden alle andre

Kan du forene proces og analyse med strategisk flair? Driftsstaben i Københavns Politi søger en dygtig akademiker.

Rigspolitiet


Københavns Politi, København

Vil du være med til at skabe rammerne for fremtidens politi? Kan du arbejde selvstændigt med komplekse sager og spotte en god business case?

Vi har stillingen, hvor du i arbejdet med at tilrettelægge og eksekvere ejendomsstrategien for politiet i København vil kunne sætte dit fingeraftryk på politiets fremtid.

Vores organisation gennemgår store forandringer og forøgelser. Dette skal understøttes af store investeringer i bygninger, indkøb m.m. Hertil kommer en række andre projekter, der kræver samarbejde og forhandling med en række eksterne parter. Der er derfor brug for en styrkelse af en dynamisk og processtærk driftsenhed i Københavns Politi.

Drifts- og Logistikafdelingen består af 3 ledere og ca. 40 medarbejdere, som er fordelt på 3 sektioner. Afdelingen er en del af Økonomienheden i Københavns Politi.

I afdelingen er der en uformel omgangstone og der lægges vægt på samarbejde, godt humør og synlige resultater.

Om jobbet

Med base på Københavns Politigård, vil du blive en del af en lille - men effektiv - driftsstab. Her skal du bl.a. understøtte processerne omkring den samlede ejendomsstrategi for Københavns Politi.

Du indgår som projektleder eller koordinator i større og mindre projekter, hvor du kommer til at samarbejde og forhandle med interne og eksterne parter.

Du vil assistere afdelingslederen og økonomichefen med præsentationsmateriale og afrapporteringer, samt udarbejde notater, business cases og indstillinger til ledelsen.

Du kommer til at sikre fremdrift og risikostyring af projektporteføljen og assistere driften med ad hoc opgaver og udviklingsprojekter. En vigtig rolle er også at agere bindeled mellem driften og den øvrige organisation, ligesom samarbejde og forhandling med interne og eksterne parter indgår i rollen.

Om dig

Du trives på en afvekslende og særlig arbejdsplads med stort politisk fokus.

Du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. samfundsvidenskab, økonomi eller lignende med nogle års erhvervserfaring.

Du er vant til at tænke analytisk, men på samme tid, kan du handle hurtigt og pragmatisk når det er nødvendigt.

Du sætter pris på at samarbejde på tværs af fagligheder og er god til at sikre gennemsigtighed og ordentlighed i beslutningsprocesserne.

Derudover lægger vi stor vægt på, at du har en god økonomiforståelse og gerne erfaring med business cases eller ledelsesoplæg. Du skal have gode kommunikationsevner og kan udarbejde skriftlige analyser i et klart sprog og selvstændigt kan igangsætte, drive og facilitere større planlægningsopgaver og længerevarende processer.

Da der tit kommer uventede opgaver i afdelingen, skal du kunne gribe uventede bolde og være løsningsorienteret.

Vi tilbyder:

- Vide rammer, hvis du kan argumentere for dine ideer.
- Muligheden for at sætte dit aftryk på Danmarks største politikreds i årene frem.
- Gode kolleger, der er vant til at skabe succeser i fællesskab.
- Tværfagligt fællesskab om opgaveløsningen.
- En spændende og afvekslende arbejdsplads, hvor korpsånden stadig lever.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten.

Det er en forudsætning for ansættelse i Københavns Politi, at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Der forventes ansættelsessamtaler i uge 45 og 46.

Dit primære arbejdssted bliver Københavns Politi, Politigården, 1567 København V.

Kontakt

Du kan få flere informationer om stillingen ved at kontakte driftschef Lasse Weng på telefon 51 62 52 14.

Når du søger en stilling hos politiet opretter du samtidigt en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 26. oktober 2020 Du kan også læse mere om os på Københavns Politis hjemmeside https://www.politi.dk/Koebenhavn/da/servicemenu/forside/



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.10.2020
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Indkøb
Politik & Samfund
Projektledelse
Transport & Logistik
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Rigspolitiet - hurtigt overblik


Rigspolitiet
Rigspolitiet
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Placering
Polititorvet 14
1780 København V
Logo: Rigspolitiet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.politi.dk


Rigspolitiet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1581446//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo