Få opslag som dette inden alle andre

Fagligt stærk personaleleder til håndtering af udenlandske virksomheder i Skattestyrelsen i Haderslev

Skattestyrelsen


Fagligt stærk personaleleder til håndtering af udenlandske virksomheder i Skattestyrelsen i Haderslev

Vi søger en fagligt kompetent funktionsleder til Større erhvervsvirksomheder. Kan du motivere medarbejdere til at yde deres bedste og samtidig sikre, at I som enhed opnår de mål, der er sat.

Bredt ansvarsområde og dyb faglighed
Vi søger en funktionsleder til enheden Større Erhvervsvirksomheder 1 – SEV 1, der beskæftiger sig med forskellige opgaver vedrørende udenlandske virksomheder. Som leder vil du have det selvstændige ansvar for de specialiserede opgaver, men samtidig have mange berøringsflader ud til resten af organisationen og andre styrelser. Det kræver, at du har gode samarbejdsevner og er nysgerrig på at forstå en kompleks organisation.

De fire hovedopgaver i enheden SEV 1 er:

  • Sikre korrekt erhvervsregistrering af udenlandske virksomheder
  • Sikre korrekt momsrefusion til udenlandske virksomheder i EU og uden for EU
  • Sikre korrekt angivelse og betaling af moms
  • Debitoropgave i forhold til udenlandske virksomheder.

Enhedens opgaver er hver især nicheområder i Skattestyrelsen. Kendetegnende for opgavetyperne er, at de er forskelligartede og stammer fra henvendelser fra virksomheder. Derfor er der behov for god driftsledelse herunder sagsstyring, ressourcestyring og effektiv afvikling af sagerne i dagligdagen.

Dit primære ansvar som funktionsleder er at:

  • lede 25 dygtige og dedikerede medarbejdere med forskellige kulturelle baggrunde som mestrer mange forskellige sprog, disse bruges aktivt i dialogen med virksomhederne
  • understøtte en effektiv opgavevaretagelse af høj kvalitet
  • være i stand til at danne dig det store overblik på området og dermed skabe sammenhæng mellem overordnede strategier, processer og daglig drift
  • agere sparringspartner for specialiserede medarbejdere og samarbejdspartnere i faglige såvel som processuelle spørgsmål.

For at få succes i jobbet, skal du kunne tilgå de specialiserede opgaver med en nysgerrig tilgang og ved at inddrage medarbejderne i opgaveløsningen. Du skal kunne motivere og skabe følgeskab blandt medarbejderne og bevare humøret højt i en travl hverdag. Desuden skal du være en selvstarter og selvkørende i dagligdagen - dog i samspil med underdirektør og lederkollegaer. Som leder skal du sikre, at enhedens ressourcer og kompetencerne bliver anvendt optimalt i forhold til de opgavernes karakter.

Om afdelingen Større erhvervsvirksomheder – din nye arbejdsplads
Afdelingen Større erhvervsvirksomheder hører til fagområdet Erhverv i Skattestyrelsen. I Større erhvervsvirksomheder har vi ansvaret for at understøtte registrering, vejledning, angivelse, opgørelse, opkrævning/udbetaling samt proces-, data- og efterkontrol hos erhvervsvirksomheder.

Du bliver en del af en ledelsesgruppe bestående af 15 ledere, hvor du forventes at bidrage til den samlede opgaveløsning i Større erhvervsvirksomheder og med fokus på sammenhængen på Erhvervsområdet og Skattestyrelsen som helhed. Du bliver en del af en virtuel organisation, hvor underdirektøren sidder i Høje Taastrup, mens lederkollegaerne er fordelt over hele landet. Større Erhvervsvirksomheder har endnu en enhed i Haderslev, så du vil have en lederkollega på samme adresse. Du vil referere til underdirektøren for Større Erhvervsvirksomheder.

Stærk faglig profil med stort fokus på ledelse
Vi forestiller os, at du for eksempel kan være uddannet i Skatteforvaltningen, eller har en relevant videregående uddannelse, gerne på kandidatniveau som cand.jur., cand.merc., cand.merc.aud. eller tilsvarende.

Det forventes, at du har kendskab til skatteområdet og har et solidt kendskab til forvaltningsloven og sagsbehandlingsreglerne generelt.

Vigtigst er det dog, at du evner at kommunikere klart og tydeligt samtidig med, at du motiverer medarbejderne, så de hele tiden har forudsætningerne for at udfolde deres potentiale. Du understøtter medarbejdernes kompetenceudvikling og følger op på effekten af den. Vi lægger vægt på, at din ledelsesstil afspejler vores værdier: Udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde.

Du skal sikre fokus på og bidrage til en stadig effektivisering af opgaver og processer, herunder også optimal brug af dine ressourcer i enheden. Du er god til at tilrettelægge og implementere arbejdsprocesser og til at holde fokus på dem. Du er helhedsorienteret og god til at samarbejde på tværs, så interne og eksterne interessenter inddrages rettidigt.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket "Søg stillingen" senest 3. december 2020.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til underdirektør Johnny Schaadt Hansen på telefon 25 44 05 00.

Vi forventer at afholde første samtale i uge 50 og anden samtale i uge 51. Der vil være et testforløb med personanalyse og logisk test for ansøgere, der går videre til anden samtale. Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse snarest eller pr. 1. februar 2021.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Skattecenter Haderslev, Christian X's Vej 22, 6100 Haderslev.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Om Skattestyrelsen
Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du bygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.12.2020
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Sønderjylland
Øresundsregionen
Uddannelse
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Jura
Ledelse & Planlægning
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1599299//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo