Få opslag som dette inden alle andre

International Graduate - HR

Lidl Danmark


”Generelt har det været sådan, i min tid i Lidl, at når jeg har sagt og vist, at jeg vil og kan, så har jeg fået lov, og det er en fed oplevelse!” - fortæller Lotte, der har været Graduate i Marketing.

Bliver du en Lidl smule nysgerrig nu?

Det kan vi godt forstå! Derfor har vi ladet vores tidligere Graduates fortælle lidt mere om, hvordan det er at være Graduate hos Lidl Danmark:

”Gennem vores 18-måneders graduateforløb får du forudsætningerne for at lykkes som projektleder i Lidl, og du får hurtigt et stort personligt ansvar med udfordringer, du skal være med til at løse fra dag ét i samarbejde med dine dedikerede kolleger” - Christian, tidligere Graduate i HR.

Christian kan også fortælle, hvordan man som nyuddannet er med til at gøre en forskel:

”I Lidl er der fokus på hele tiden at skulle forbedre sig, forny sig og gøre tingene smartere og bedre, og selvom man kommer udefra som nyuddannet, er der en respekt for, at man kan se tingene med andre øjne. På den måde har man i Lidl mulighed for at udvikle måden, vi gør tingene på.”

Graduateforløbet består af fire faser, som giver dig et 360-graders perspektiv på Europas største dagligvarekæde og et indblik i, hvordan vi opererer på alle niveauer; fra butiksgulv til ledelsesniveau – nationalt og internationalt.

En del af forløbet vil desuden foregå på vores internationale hovedkontor i Sydtyskland, hvor du bl.a. vil få indsigt i, hvordan idéer og projekter opstår og bliver udarbejdet for derefter at blive implementeret i op til 32 Lidl-lande.

”Som International Graduate har jeg lært noget nyt hver dag. Det motiverer mig, at jeg føler, jeg bliver bedre og kan udvikle mig hele tiden. De forskellige kolleger, jeg har mødt undervejs, både i Danmark og i Tyskland, har virkelig inspireret mig og lært mig en masse” - Lotte, der i dag er Projekt- og Kampagnechef i Marketing

Hvis du har lysten og viljen, får du ligesom tidligere Graduate, Lotte, forudsætningerne for på længere sigt at opnå en lederstilling. Men i Lidl er der altså også et hav af andre karrieremuligheder, for vi har #GrænseløseAmbitioner

Mød en tidligere Graduate  

Vores hovedkontor er i øjeblikket placeret i Kolding, men vi påbegynder snarest byggeriet af et stort nyt, innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus – mere centralt bliver det ikke! Hovedkontoret vil stå klar i midten af 2023.


Om jobbet

FASE 1: Introduktion til afdelingen: 1 måned
I den første måned af dit graduateforløb vil du være tilknyttet HR, hvor du vil blive introduceret til vores forskellige projekter inden for rekruttering, Employer Branding, fastholdelse og/eller udvikling. Du vil allerede i denne periode få et godt indblik i de mange forskellige projekter og opgaver, der ligger i HR. For at give dig det bedst mulige indblik, vil du desuden blive koblet på et igangværende projekt sammen med en erfaren projektleder. Du vil altså allerede her få mulighed for at se hvordan et projekt kører og samtidig være med til at skulle arbejde på det. Læs mere om HR.

FASE 2: Indledende forretningsforståelse: 6 måneder
Efter den første måned vil du få en grundig introduktion til vores salgsled. Her vil du under forløbet gennemgå en del af vores praktiske oplæring til butiks- og distriktschef. Du vil blive oplært i at varetage forskellige opgaver i vores butikker for til slut at kunne varetage det overordnede ledelsesansvar for flere butikker som fungerende distriktschef. Forløbet vil give dig en central forståelse for vores forretning og solid operationel erfaring, som vil være afgørende i din videre karriere hos os.


”I perioden som distriktschef skulle jeg være leder for næsten 100 medarbejdere. Det kan være en udfordring, når man kommer lige fra studiet og har læst en masse teori om ledelse, men ikke har prøvet det i praksis. I den periode lærte jeg rigtig meget om mig selv og måden, jeg tænker ledelse på”
- Christian, tidligere Graduate i HR

FASE 3: Rotationsfasen: 5 måneder
Den tredje del af graduateforløbet består i rotationer mellem HR og en anden afdeling på Lidl Danmarks hovedkontor, som har snitflader til HR. Du vil under rotationerne få ansvar for egne opgaver og projekter med både nationalt og internationalt fokus.

FASE 4: International specialisering: 6 måneder
I den sidste del af dit graduateforløb vil du, sammen med Graduates fra øvrige Lidl-lande i hele verden, tilbringe tre måneder på vores internationale hovedkontor i Tyskland. Afhængigt af dine tyske sprogkompetencer får du op til tre måneders fuldtids sprogundervisning i Tyskland forud for din rotation på det internationale hovedkontor. Du vil under dit ophold i Tyskland få indblik i, hvordan projekter drives internationalt.


”Vi var flere Graduates fra hele Europa samlet, og jeg har fået et enormt godt netværk med de andre, som jeg har kunnet bruge i min hverdag efterfølgende.”
- Lotte, tidligere Graduate i Marketing

Gennem hele forløbet vil du arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger, og du vil i dagligdagen referere til den relevante afdelingschef. Din nærmeste leder vil dog under hele forløbet være fra HR.

Lidl Graduate Program 2020

 

Om dig

  • Du er passioneret omkring arbejdet med HR
  • Du er god til at knytte relationer på tværs af afdelinger og organisatoriske niveauer
  • Du spiller dine kolleger bedre og har lyst til at være med til at udvikle Lidl
  • Du er ambitiøs og har vindermentalitet
  • Du har det bedst, når det går stærkt
  • Du har afsluttet en relevant kandidatuddannelse inden for de sidste to år
  • Du har relevant erhvervserfaring fra et studiejob, frivilligt job eller praktikophold
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Du er fleksibel ift. arbejdstider og -sted under graduateforløbet, da fase 2 potentielt kan foregå i hele Danmark. Vi betaler selvfølgelig for evt. hotelovernatninger

Vi tilbyder

  • En afdeling, hvor det går stærkt, og hvor vi arbejder ud fra, at sammenhold er vinderhold
  • Unikke karrieremuligheder og en spændende arbejdsdag med faglige og personlige udfordringer
  • Et stærkt sammenhold og netværk med Lidl-Graduates fra op til 32 Lidl-lande
  • Mentorordning og individualiseret karriereforløb
  • Stort personligt ansvar, hvor du vil blive involveret i nationale og internationale projekter
  • Mulighed for sundhedsordning
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness mm.
  • Konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension
  • Firmabil i BMW 1-serien under hele forløbet

Ansøgning

Hvis du drømmer om at kickstarte din karriere som International Graduate i Lidl Danmark, ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning, et detaljeret cv samt kopier af dine eksamensbeviser. I din ansøgning bedes du tilkendegive, hvilket arbejdsområde inden for HR, du brænder mest for at arbejde med, samt om dette er et krav for dig.

Opstart af graduateforløbet er august 2021.

Ansøgningsfrist: 3. januar 2021

Har du spørgsmål til vores graduateforløb, kan du kontakte os på  


Rekrutteringsprocessen

Det er vigtigt for os at afklare, om vi er det rigtige match, og derfor lægger vi i Lidl stor vægt på en grundig udvælgelse.

Vores graduaterekrutteringsproces består af tre runder:

  1. Kognitiv test (1) umiddelbart efter vi har modtaget ansøgningen
  2. Videointerview samt evt. telefoninterview primo januar 2021
  3. Personprofil, kognitiv test (2) og personlig samtale januar 2021


gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.01.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Geografi
Sydøstjylland
Udlandet (øvrige)
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Human Resources
Humaniora
Jura
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Human Resources
Indkøb
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Marketing & Reklame
Projektledelse
Få opslag som dette inden alle andre

Lidl Danmark - hurtigt overblik


Lidl Danmark
Lidl Danmark
Vi er en succesfuld kæde af dagligvarebutikker, som ekspanderer kraftigt både inden for og uden for Europas grænser. I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud.

Placering
Profilvej 9
6000 Kolding
Logo: Lidl Danmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://karriere.lidl.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.lidl.dk/


Lidl Danmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1601468//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo