Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder med juridisk baggrund til ledelsesbetjening

Skattestyrelsen



Medarbejder med juridisk baggrund til ledelsesbetjening

Vil du bringe din juridiske baggrund i spil i en bred vifte af opgaver med mange snitflader og samarbejdspartnere? Skaber du overblik og momentum i opgaverne? Formidler du komplekse budskaber med respekt for alle interessenter? Så er du måske vores nye kollega i Skattestyrelsen i Fredensborg.

Vi søger en dygtig og engageret kollega, der formentlig har nogle års erfaring og vil videreudvikle sig fagligt i et spændende arbejdsmiljø, hvor opgaverne har stor politisk og mediemæssig bevågenhed.

Du bliver en del af en stabsfunktion for afdelingen Mindre Erhvervsvirksomheder, som består af 1 underdirektør, 11 funktionsledere og ca. 270 medarbejdere. Vi understøtter registrering, vejledning, angivelse, opgørelse, opkrævning og udbetaling samt kontrol hos erhvervsvirksomheder, og er ansvarlige for ca. 265.000 mindre erhvervsvirksomheder. Vi beskæftiger os med erhvervsbeskatning, moms og lønsum og derudover med erhvervsregistrering af alle danske virksomheder.

Du understøtter og udvikler på tværs – i en travl og alsidig hverdag
Som juridisk medarbejder bliver du en del af en stab på fire medarbejdere, der understøtter underdirektøren og funktionsledere. Staben medvirker til at implementere strategiske beslutninger og har ansvaret for den daglige ledelsesbetjening og besvarelse af politiske spørgsmål inden for afdelingens ansvarsområde.

Udover brug af dine juridiske kompetencer er du nysgerrig og evner at dykke ned i komplicerede sager på ukendte fagområder, du forstår problemstillingerne og hjælper sagerne videre ved at gøre dem tilgængelige for udenforstående. Da du får ansvar for en bred vifte af opgaver, er det vigtigt, at du bruger din juridiske baggrund på en varieret måde.

Du arbejder selvstændigt, og din opgavevaretagelse er samtidig afhængig af din evne til at samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner. Derfor er det vigtigt, at du trives i en tværgående og koordinerende rolle, hvor du har ansvaret for at sikre kvaliteten af afdelingens bidrag til politiske og strategiske beslutningsprocesser.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Selvstændigt ansvar for sikker koordinering af besvarelser af høringer af love, bekendtgørelser, aktstykker mv.
  • Bistå funktionslederne i forbindelse med forvaltningsrevisioner, herunder udarbejdelse af handleplaner
  • Ansvar for aktindsigtssager efter Offentlighedsloven i samarbejde med funktionslederne
  • Ansvar for at formidle og forklare instrukser, styresignaler og udtalelser fra Jura i Skattestyrelsen til funktionslederne
  • Udarbejde og kvalitetssikre oplæg til beslutninger på ledelsesniveau
  • Indgå i stabens løbende arbejde med ledelses- og ministerbetjening

Dine faglige og personlige kompetencer
Der kan være flere tilgange til stillingen. Du har måske gjort dig erfaringer indenfor det at arbejde med juridiske problematikker. Det kan være i kraft i din erhvervserfaring og evt. i kombination med en formel juridisk uddannelse, fx på kandidatniveau som cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende.

Du kan også have opnået en vis juridisk indsigt og tæft i kraft af dine erfaringer med skattesager i eller udenfor Skatteforvaltningen. Det kan være opgaver som fx kontrol, registrering, vejledning, beregning, sagsbehandling, afgørelser ifm. skattesager.

Derudover må du gerne have erfaring med ledelsesbetjening, herunder styring, planlægning, optimering og effektivisering. Stillingen kan evt. tilpasses en nyuddannet med en stejl læringskurve og masser af gå-på-mod.

For at få succes i jobbet er du en god kollega og samarbejdspartner, som bruger stærke faglige og kommunikative kompetencer til at skabe struktur og overblik i komplekse opgaver. Du mestrer balancen mellem at være servicemindet og holde fast, så opgaverne løses med respekt for faglighed, kvalitet og ofte korte deadlines. Frem for alt er du engageret, fleksibel og selvstændig, men også en solid holdspiller, der bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø.

Velkommen hos os
Vi tilbyder dig udfordrende opgaver med en høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for hjemmearbejdsplads efter aftale. Du får dygtige og ansvarsbevidste kolleger samt stor faglig sparring og bliver en del af en arbejdsplads, som lægger vægt på faglighed, udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone.

Du får mulighed for at gøre en forskel, i et job der giver mening, fordi vi løser en vigtig samfundsopgave. Samtidig får du stor indflydelse på opgaveløsningen. Det stærke faglige miljø betyder, at vi har fokus på udvikling, bl.a. med en række tilbud til at udvikle op opdatere din faglighed. Vi har gode ansættelsesforhold og prioriterer, at der er balance mellem arbejde og fritid.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest d. 6. december 2020. Samtaler forventes afholdt d. 11. eller 18. december og foregår fysisk eller på Teams.

Forud for ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer. Tiltrædelse 1. marts 2021 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PA Christina Kjærsgaard Hierwagen på telefon 7237 5201 eller underdirektør Preben Buchholtz tlf. 7237 6237.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Skattestyrelsen, Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om. Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (06.12.2020)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Uddannelse
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Jura
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1604259//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo