Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder med økonomisk baggrund til ledelsesbetjening

Skattestyrelsen



Medarbejder med økonomisk baggrund til ledelsesbetjening

Vil du bruge din økonomiske baggrund i en ny rolle med ledelsesbetjening? Kan du navigere med stort overblik blandt mange interessenter? Og samtidig have ansvaret for drift og deadlines? Så er du måske vores nye kollega i Skattestyrelsen i Fredensborg.

Vi søger en dygtig og engageret kollega – gerne med nogle års erfaring – som har lyst til at videreudvikle sig fagligt i et spændende arbejdsmiljø, hvor opgaverne har stor politisk og mediemæssig bevågenhed.

Du bliver en del af en ledelses- og driftsstøtte funktion på 4 for afdelingen Mindre Erhvervsvirksomheder, som består af 1 underdirektør, 11 funktionsledere og ca. 270 medarbejdere. Vi understøtter registrering, vejledning, angivelse, opgørelse, opkrævning og udbetaling samt kontrol hos erhvervsvirksomheder, som udgør ca. 265.000 mindre erhvervsvirksomheder.

Du får brug for dit overblik
Som en del af Ledelsessekretariatet i Mindre Erhvervsvirksomheder, får du brug for dine erfaringer, samarbejdsevner og din drivkraft, når du bistår underdirektør og funktionsledere med styring, opfølgning og afrapportering af områdets økonomi og KPI-målinger – samt videreudvikle disse områder. Samtidig skal du sikre, at afdelingen overholder deadlines og i det hele taget leverer ledelsesbetjening af høj kvalitet.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • understøtte afdelingens produktions- og driftsstyring
  • bidrage til udvikling og kvalitetssikring af afdelingens ledelsesinformation (styringstavler)
  • følge op på afdelingens drifts- og uddannelsesbudgetter
  • bidrage med datagrundlag og analyser i sager til direktionen, departementet og Folketinget
  • udarbejde eller bistå med skriftlige fremstillinger til strategiske drøftelser
  • indgå i stabens arbejde med løbende ledelses- og ministerbetjening

Du får et tæt samarbejde med fagområdets økonomimedarbejdere med bl.a. at kvalitetssikre form og indhold af budgetter, oplæg og skriftlige produkter. I den forbindelse samarbejder du også med en bred vifte af interessenter både i og uden for organisationen.

Dine faglige og personlige kompetencer
Vi ser først og fremmest på, hvad du kommer med af realkompetencer, hvorfor der kan være flere indgange til stillingen. Vi forventer, at du har en økonomisk baggrund, så du kan løse ovenstående opgaver. Vi er åbne for hvilken uddannelsesmæssige baggrund du kommer med. Det kan være en uddannelse på kandidatniveau, som professionsbachelor, BA eller noget helt tredje.

Har du allerede erfaringer, der er en kombination af økonomi og ledelsesbetjening i det offentlige, fx fra en statslig styrelse, er det naturligvis et plus – men ikke et krav.

For at lykkes i stillingen, er det vigtigt, at du:

  • arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives med ofte uforudsete opgaver med korte deadlines
  • er talstærk og har en analytisk tilgang til økonomiske problemstillinger
  • indgår i det kollegiale samarbejde, er empatisk og initiativrig
  • ser løsningsmuligheder og bidrager til at sikre en høj kvalitet
  • er fortrolig med at kommunikere på et strategisk niveau
  • er resultatorienteret og har gennemslagskraft

Du får en stor berøringsflade, hvorfor det er en fordel, at du trives med en aktiv og kontaktfyldt arbejdsdag, herunder også med at være opsøgende. Du kommer til at indgå i en faglig stærk gruppe af medarbejdere, der brænder for at understøtte gode beslutningsprocesser, sikre opfølgning samt at skabe gode og positive relationer - både internt og eksternt. Du er rolig og diplomatisk i din kommunikation og evner at holde fokus på sagen.

Velkommen hos os
Vi tilbyder dig udfordrende opgaver med en høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for hjemmearbejdsplads efter aftale. Du får dygtige og ansvarsbevidste kolleger samt stor faglig sparring og bliver en del af en arbejdsplads, som lægger vægt på faglighed, udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone.

Du får mulighed for at gøre en forskel, i et job der giver mening, fordi vi gør en samfundsnyttig indsats. Vi har frie rammer, ansvar og du får stor indflydelse på opgaveløsningen. Det stærke faglige miljø betyder at vi har fokus på udvikling, bl.a. med en række tilbud til at udvikle op opdatere din faglighed. Vi har gode ansættelsesforhold og prioriterer, at der er balance mellem arbejde og fritid.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest d. 6. december 2020. Samtaler forventes afholdt d. 11. eller 18. december og foregår fysisk eller på Teams.

Forud for ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer. Tiltrædelse 1. marts 2021 eller snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PA Christina Kjærsgaard Hierwagen på telefon 7237 5201 eller underdirektør Preben Buchholtz tlf. 7237 6237.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Skattestyrelsen, Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’ Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om. Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (06.12.2020)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Uddannelse
Humaniora
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1604260//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo