Få opslag som dette inden alle andre

Hjerneskadekoordinator i Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune



Hjerneskadekoordinator i Syddjurs Kommune

Vil du være med til at drive og videreudvikle kvaliteten og sammenhængen i den indsats Syddjurs Kommune giver borgere med erhvervet hjerneskade? Er du fagligt engageret i at understøtte et stærkt tværgående samarbejde mellem borger og de mange aktører i den rehabiliterende indsats? Er du parat til at stå som koordinator i den mangfoldige virkelighed, det nogle gange rummer? Så er det måske lige dig vi leder efter.

I Syddjurs Kommune søger vi en hjerneskadekoordinator pr. 1. februar 2021, som kan være med til at gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade.

Når en borger pådrager sig en hjerneskade, skal der tages beslutninger om mange vigtige ting. Ud over behandling og genoptræning, så trænger mestring af hele hverdagslivet sig på hos både borger og dennes familie. Hjerneskadekoordinering har fokus på kernen i den samlede rehabiliterende indsats sammen med borgeren.

Som hjerneskadekoordinator skal du medvirke til at reducere unødig kompleksitet og stressfaktorer for borgeren og sikre dennes indflydelse igennem det samlede rehabiliteringsforløb. Du skal derfor hjælpe med at skabe det fælles overblik og den retning omkring et sammenhængende og effektivt forløb.

Hjerneskadekoordinatoren er nøgleperson i komplekse sager på avanceret og specialiseret niveau, men har også en rådgivende funktion i sager på basalt niveau

Samtidig er hjerneskadekoordinatoren en vigtig nøgleperson i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde på området.

Centrale opgaver

  • Rådgive og vejlede borgere og pårørende i forhold til rehabiliteringsforløb og håndtering af en ændret dagligdag efter en hjerneskade
  • Facilitere møder med borger, pårørende og fagpersoner involveret i rehabiliteringsforløbet
  • Have overblikket og medvirke til koordinering af indsatser ved komplekse rehabiliteringsforløb både på tværs af sektorer og internt i kommunen
  • Være kommunens faglige kontaktperson på hjerneskadeområdet
  • Sparre med interne samarbejdspartnere i kommunen, herunder myndighedsfunktioner, og kunne rådgive i konkrete borgerforløb
  • Deltage aktivt i faglig udvikling af området, såvel tværsektorielt, som tværkommunalt og internt i Syddjurs Kommune
  • Være tovholder i kommunens tværfaglige neuroteam

Vi søger dig, som

  • har en faglig baggrund som ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske, og med bred neurologisk viden
  • meget gerne har erfaring som hjerneskadekoordinator eller fra en tilsvarende funktion
  • er kompetent på hjerneskadeområdet – og har erfaring med tværfaglig rehabilitering og neuropædagogik
  • er stærk i at skabe relationer både med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • har et godt kendskab til relevante tilbud til målgruppen såvel kommunalt og regionalt som i foreningsregi
  • har erfaring med og gerne uddannelse i formidling, supervision og undervisning
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • kan målsætte indsatser og facilitere rehabiliteringsforløbet
  • har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • er dynamisk, engageret og har gennemslagskraft
  • kan bevare overblikket i komplekse sager.

Vi tilbyder dig

Et spændende job med faglige udfordringer, et stort handlerum, mulighed for udvikling og med nogle fagligt ambitiøse kolleger.

Stillingen er som udgangspunkt 30 t/uge, men med mulighed for at regulere på opgaveporteføljen.

Du vil blive knyttet til myndighedsfunktionen i Sundhed og Omsorg med reference til leder af Visitationen.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Line Folsgaard Petersen tlf. 2449 8634, eller chef for Sundhed og Omsorg Ingelise Juhl på tlf. 2448 7542 eller på mail iju@syddjurs.dk.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Ansøgningsfrist d. 10. december 2020.

Samtaler:
Vi holder første samtale d. 16. december og anden samtale d. 18. december. Mellem første og anden samtale gennemføres en profilanalyse og samtale med en konsulent fra kommunens HR-afdeling.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du skal søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
(De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune har omkring 42.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, om er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.

SEND ANSØGNING

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.12.2020
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Syddjurs Kommune - hurtigt overblik


Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune
Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.

Placering
Lundbergsvej 2
8400 Ebeltoft
Logo: Syddjurs Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.syddjurs.dk


Syddjurs Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1604290//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo