
QC Kemiker til Incoming Materials QC
AJ Vaccines
Er du en dygtig kemiker, der brænder for kemi og kvalitetskontrol, og vil du være med til at sikre kvaliteten af vores vacciner? Vil du samtidigt være med på vores rejse fra offentlig ejet til privat virksomhed, og vil du være med til at udvikle QC og vores måder at arbejde på? Hvis ja, så har vi det perfekte job for dig.
Vi redder menneskeliv på verdensplan. Vil du være med?
Er du en dygtig kemiker, der brænder for kemi og kvalitetskontrol, og vil du være med til at sikre kvaliteten af vores vacciner? Vil du samtidigt være med på vores rejse fra offentlig ejet til privat virksomhed, og vil du være med til at udvikle QC og vores måder at arbejde på?
Hvis ja, så har vi det perfekte job for dig.
Teamets ansvar og ambitioner
Som vores nye kollega, bliver du en del af det nye område Incoming Materials QC, hvor vi er 19 kemikere og laboranter fordelt i 3 units, der varetager kvalitetskontrol af råvarer, WFI og produktions- og pakkematerialer. Vi er del af afdelingen QC-RMC, der hører til i vores Quality funktion.
Det er vores mål at yde en effektiv og faglig stærk kvalitetskontrol, og herigennem sikre at indkomne materialer altid lever op til vores kvalitetskrav og er tilgængelige til vores produktion af vacciner. Vi arbejder efter LEAN principper, og vi lægger vægt på imødekommenhed, fleksibilitet og kompetent opgaveløsning til aftalte deadlines.
Du vil have base i vores Råvare unit, hvor vi har ansvaret for vores råvarer, dvs. vi sætter specifikationer og udfører leverandørkontrol, samt kontrollerer, analyserer og frigiver råvarer efter gældende GMP-regler.
Dine arbejdsopgaver
Dele af dine opgaver varetager du selvstændigt og dele i tæt samarbejde med dine kolleger i egen afdeling og på tværs i organisationen.
Vi arbejder fortrinsvis efter Ph.Eur. og USP og vi udfører mange forskellige kemiske analyser, og anvender mange forskellige tekniker, som f.eks. IR, UV, titrering, Karl Fischer, AAS og polarimetri. Vi analyserer både internt i vores eget laboratorie og hos eksterne samarbejdspartnere.
Du vil blandt andet varetage driftsopgaver i samarbejde med laboratoriet, og du vil være i tæt samarbejde med vores kolleger i produktionen, QA og Supply Chain. Herudover vil du deltage i større og mindre projekter og komme til at spille en vigtig rolle i den udvikling, vores område og hele AJ Vaccines er i fuld gang med.
Du vil blive involveret i alle aspekter af kvalitetskontrol, og dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:
- Godkendelse af kemiske analyser primært efter Ph. Eur. og USP
- Frigivelse af råvarer
- Deltagelse i fejlsøgning i vores eget laboratoriet og hos eksterne samarbejdspartnere
- Håndtering af afvigelser, CAPA’er og ændringssager
- Validering/verificering af analysemetoder
- Deltagelse i projekter på tværs
- Deltagelse i audits og inspektioner
- Kvalificering, vedligeholdelse og kontrol af apparatur
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af specifikationer, SOP’er og anden GMP-dokumentation
- Leverandørkontrol
- Fortsat udvikling og vedligeholdelse af vores kvalitetssystem, og måden vi arbejder på
- Koordinering af analyser hos eksterne samarbejdspartnere
Du vil få tildelt egne ansvarsområder afhængig af dine kvalifikationer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en kemisk baggrund som farmaceut, kemiker, kemiingeniør eller lignende relevant uddannelse og meget gerne med erfaring fra den farmaceutiske industri.
I kraft af din solide kemiske viden er du ofte personen, som dine kolleger søger sparring hos. Du er detaljeorienteret, og du arbejder dedikeret og selvstændigt med at udføre arbejdsopgaverne, og du har samtidig overskud og godt humør, der hjælper til det gode samarbejde og vores fælles ambition om en attraktiv arbejdsplads. Du er god til at skabe gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Forstår at formulere dig præcist på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
- Har flair for brugen af IT-systemer, herunder Office, SAP og apparatsoftware.
- Er effektiv og sætter en ære i, at dine opgaver afsluttes til aftalte deadlines.
- Har god forståelse for kvalitet og ved, hvad det vil sige at arbejde i henhold til GMP.
- Har lyst til at deltage aktivt i den udvikling, vores virksomhed er i fuld gang med.
- Gerne må have erfaring fra lignende arbejdsområde.
Vi tilbyder
I QC-RMC tilbyder vi et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og varierende arbejdsopgaver og en bred berøringsflade både internt og eksternt. Du bliver en del af et engageret og uformelt team, hvor vi hjælper hinanden, også når vi har travlt. Vi har et højt fagligt niveau og en god fælles forståelse for kvaliteten i de opgaver, vi sammen skal løse.
Vi har en afslappet omgangstone, og vi glæder os rigtigt meget til at få dig som vores nye kollega.
Tiltrædelse
Vi håber, at vi kan byde dig velkommen til første arbejdsdag d. 01.03.2020 eller gerne før, og vi forventer at afholde de første interviews i løbet af januar.
Vil
du
vide
mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Incoming Materials QC, Brian Thoning Pedersen på tlf. 41995075 eller via mail på
Er du interesseret?
Kan du genkende dig selv i rollen som QC Kemiker hos AJ Vaccines, så søg snarest muligt, da vi glæder os til at læse din begejstrede ansøgning vedhæftet et målrettet CV. Vi indkalder løbende kandidater til screening og interviews.
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.