Få opslag som dette inden alle andre

Systemadministrator med udvikler-gen til sundhedsforskning

Region Syddanmark


Kunne du tænke dig:

  • En alsidig hverdag med systemadministration, udvikleropgaver og rådgivning af forskere?
  • At udnytte dine kompetencer til at sikre en stabil drift af vores virtuelle serverplatform?
  • At være en del af et team, som i fællesskab udvikler IT-services ud fra forskernes behov?

Så er du lige den medarbejder vi søger.

OPEN, en unik forskerstøtteenhed i det danske forskningslandsskab
I OPENs IT & datamanagement enhed bliver du den 8. medarbejder i et team af udviklere, systemadministratorer og datamanagere med forskellig baggrund, som alle arbejder med at understøtte forskningen i Region Syddanmark. Det gør vi med en voksende række af IT-services. Vi fokuserer på et højt serviceniveau over for forskere, samarbejdspartnere samt kollegaer, og lægger vægt på intern videndeling både ad hoc og på vores ugentlige statusmøde. Vi er innovative og sætter en ære i at udvikle og levere de løsninger vores forskere efterspørger.

Det kommer du til at arbejde med
Du bliver en del af teamet, der har ansvar for drift og support af OPENs IT-services, som hostes af Region Syddanmarks IT-organisation.
Som server- og systemadministrator vil du i tæt samarbejde med vores nuværende systemadministrator og Regional IT indgå i arbejdet med drift og udvikling af Windows og Linux server- og back-end systemer.

Opgaverne som systemadministrator omfatter eksempelvis:

  • Overvågning af den daglige drift af den samlede infrastruktur
  • Fejlsøgning og optimering på forretningskritiske applikationer
  • Automatisering og optimering gennem scripts og centraliseret overvågningsplatform
  • Opgaver med sikkerhed og patching af infrastruktur
  • Deltagelse i løbende driftsprojekter
  • Vedligehold, forbedring og styring af infrastrukturplatforme
  • Etablering af miljøer og applikationer baseret på Windows og Linux teknologier.

Afhængig af dine konkrete IT-kompetencer, vil du desuden forventes at indgå i OPENs mange udviklings- og driftsopgaver. Det kan dreje sig om applikationsudvikling i forskellige system- og dataintegrationsløsninger og tilpassede løsninger for særlige projekter og videreudvikling af vores hjemmeside.

En stor del af vores projekter anvender dataindsamlingsprogrammet REDCap, som er et internationalt softwaresystem udviklet af Vanderbilt University specifikt til sundhedsforskning. På sigt vil du blive involveret i at hjælpe forskere med at udvikle REDCap databaser til nem opsætning af elektroniske spørgeskemaer og indsamling af data.

Dine kompetencer
Vi forventer, at du har stærke specifikke kompetencer inden for systemadministration og IT-udvikling.
Du skal som minimum have følgende kompetencer:

  • Praktisk erfaring med systemadministration i Linux- og Windows miljøer
  • Praktisk programmerings- og udviklingserfaring (PHP, HTML, BASH, Python, R og Java)
  • Forståelse for at arbejde i henhold til et kvalitetssikringssystem.

Det er en fordel men ikke et krav, at du også har kendskab til følgende:

  • Lovgivningen for behandling af persondata (GDPR)
  • Erfaring med IT i sundhedsvæsenet eller inden for sundhedsvidenskabelig forskning
  • Kendskab til REDCap
  • Erfaring med databaser (MySQL og Oracle)
  • Formidlingserfaring.

Uanset din uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund, er det vigtigt, at du har evnen til hurtigt at tilegne dig ny viden. I din opgaveløsning skal du være struktureret, kvalitetsbevidst og god til at formidle komplicerede problemstillinger på en forståelig måde.

Vi forventer desuden, at du er serviceminded, udadvendt og har gennemslagskraft.

Vi tilbyder
En meningsfuld hverdag på en arbejdsplads i vækst, hvor du bliver en vigtig brik i arbejdet med at forbedre den sundhedsvidenskabelige forskning i regionen. En arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på, hvordan du strukturerer din arbejdsdag og løser dine opgaver. Fleksibel arbejdstid med mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag. Et tilpasset introduktionsforløb, hvor du vil blive introduceret for afdelingens øvrige medarbejdere og deres arbejdsområder.

Om OPEN
OPENs forskerstøtteenhed assisterer den sundhedsvidenskabelige forskning i hele Region Syddanmark, lige fra projektidé, administration og jura over databaser og dataindsamling, til datamanagement, statistisk analyse og GCP-monitorering. OPENs 40 faste medarbejdere servicerer over 1200 forskningsprojekter og bedriver desuden egen forskning sammen med et netværk af associerede forskere.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Odense Universitets Hospital.
Fast fuldtidsstilling på 37 timer.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse senest d. 1. maj 2021.

Interesseret?
Kontakt funktionsleder Kim Riisgaard Nielsen på tlf.: 3052 6946 eller per mail:
Hvis du er interesseret i at læse mere, kan du besøge OPENs hjemmeside på Syddansk Universitet: www.sdu.dk/ki/open

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er 28. februar 2021.
Samtaler afholdes d. 3. og 4. marts 2021, eventuel 2. samtale d. 8. marts 2021.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (28.02.2021)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sønderjylland
Uddannelse
IT
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
Forskning & Udvikling
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Medicinal & Sundhed
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1645379//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo