
Projektkoordinator - er du klar til at gribe en unik mulighed?
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
DTU Aqua beskæftiger sig med livet i vand, og skal over de kommende år bygge og søsætte et nyt ocean- og arktisgående forskningsskib. Projektorganisationen er under opbygning, og du får derfor mulighed for at være med fra start.
- Kan du skabe stærke relationer og favne modsatrettede interesser på tværs af en stor og kompleks organisation?
- Er du en erfaren projektadministrator med blik for helheden, og kan du prioritere at få de rette ressourcer i spil til rette tid?
- Kan du holde mange bolde i luften og være bindeled mellem forskellige faggrupper?
- Kan du kommunikere på alle niveauer - og er du rolig og vedholdende i pressede situationer?
Så er du den vi leder efter til stillingen som projektkoordinator på DTU Aqua.
Om jobbet
Du bliver ansvarlig for leverancerne fra instituttets projektadministration, som skal varetage de daglige administrative opgaver i projektet. Ud over selv at bidrage til opgaveløsningen, skal du koordinere og inddrage de supplerende kompetencer, der knyttes til enheden. Projektadministrationen assisterer projektledelsen i blandt andet:
- Budget- og ressourcestyring
- Funding og afrapportering til bevillingsgivere
- Projektkommunikation og interessentpleje
- Projekt- og mødeplanlægning, dokumentation og journalisering
- Forberedelse af overgangen mellem projekt og drift
Jobindholdet vil variere i takt med projektets fremdrift, og det forventes, at du om nødvendigt griber opgaver uden for din primære funktion.
Du får tæt tilknytning til projektledelsen, og skal fungere som bindeled mellem de ansvarlige for teknisk design- og byggeprocessen til administrative ressourcer i både projektadministrationen og på tværs af DTU’s centrale enheder og eksterne specialfirmaer.
Om dig
Du har solid erfaring med opgaveporteføljen og rollen som den administrative spydspids i store komplekse projekter. Du brænder for at understøtte projektledelsen i at nå sikkert i land i et længerevarende og mangesidigt projekt med talrige aktører.
Du har en akademisk uddannelse, og ud over dokumenteret erfaring med projekt-koordination, er det afgørende, at du har erfaring med at navigere i en stor og kompleks organisation. Desuden lægger vi vægt på, at du:
- Har erfaring med fængende resultatformidling til bestyrelser, advisory boards o.a.
- Er en stærk kommunikator i både skrift og tale på dansk og engelsk
- Har personlig gennemslagskraft, og er fleksibel og løsningsorienteret
- Kan prioritere opgaverne og overholde skarpe deadlines, og ikke mindst bevare overblikket uden at overse vigtige detaljer
- Er en selvkørende og energisk holdspiller - tålmodig og robust, når bølgerne går højt
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i et unikt projekt i en mangfoldig organisation, hvor du får rig mulighed for at sætte eget præg på opgaveløsningen. Du bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt og passioneret miljø.
Jobbet er forankret i Ledelsessekretariatet under administrationschefen, men din daglige relation og opgavereference ligger i projektledelsen.
Ledelsessekretariatet består af forskellige faggrupper, der varetager ledelses- og strategiprocesser, kommunikation, studieadministration og studieledelse, ph.d.-administration, projektkoordination og økonomi, og IT-support.
Vi har en uformel tone og fokus på hinandens trivsel. Vores ambition er, at vi på et højt professionelt niveau kan supplere forskerne med ekspertise inden for vores egne fagfelter.
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i staten. Aflønning vil ske på basis af dine kvalifikationer.
Dit primære arbejdssted vil være Lyngby Campus. Periodevis rejseaktivitet må påregnes.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest torsdag den 18. marts 2021. Benyt ansøgningsknappen, hvor du efterfølgende udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Gitte Brandt på telefon 2421 4581 eller .
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12.000 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.