Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med funktion som klinisk vejleder søges til Neurologisk Ambulatorium, OUH og Svendborg

Region Syddanmark


Brænder du for uddannelse af studerende, og drømmer du om at indgå i et team med et højt fagligt engagement og godt kollegaskab? Så er der en ledig stilling som sygeplejerske i Skleroseklinikken på Neurologisk ambulatorium med klinisk vejlederfunktion 1. juni 2021.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og med weekendvagt hver 5. weekend på et af vores neurologiske sengeafsnit.

Som klinisk vejleder i Neurologisk ambulatorium får du i samarbejde med kolleger og den studerende ansvar for at planlægge, tilrettelægge og koordinere uddannelsesforløbene for de studerendes kliniske forløb og uddannelse i ambulatoriet.
På tværs af afdelingens forskellige teams har vi fokus på det kliniske arbejdsfællesskab med en gensidig forventning om at bidrage til et godt læringsmiljø.
Vi har 3. og 4. semesterstuderende, social- og sundhedsassistentelever samt periodevis udenlandske studerende tilknyttet vores ambulatorier. Som klinisk vejleder vil du deltage i halvårlige møder mellem Uddannelsesafdelingen og med afdelingens øvrige kliniske vejledere, individuelle møder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske fra Uddannelsesafdelingen samt deltage i temadage for kliniske vejledere.
Den kliniske vejleder planlægger sammen med afdelingssygeplejersken sin arbejdstid i forhold til arbejdet med de studerende og indgår som en del af normeringen i afsnittet.

Du bliver en del af Skleroseklinikkens team, hvor din opgave vil være sygepleje, koordinering og behandling til patienter med multipel sklerose, og hvor du medvirker til at sikre kontinuitet og kvalitet i behandlingen herunder sundhedsfremme og patient-/pårørendeinddragelse.

Patientgruppen spænder fra den unge nydiagnosticerede patient til den ældre kroniske patient. Det er både tilrettelæggelse og varetagelse af infusionsbehandling med immunmodulerende medicin, testning i forhold til sygdommens udvikling samt oplæring af patienter i håndtering af den medicinske behandling i eget hjem.

Du bliver oplært til opgaver i teamet, hvor du sammen med gruppen af speciallæger og andre sygeplejersker på sigt skal varetage opgaverne i forbindelse med patienter med multipel sklerose. Du skal varetage selvstændige sygeplejekonsultationer med patienter og pårørende med fokus på patientens mestring af hverdagen med kronisk sygdom både i form af virtuel kontakt samt telefon- og videokonsultationer.

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø med tværfagligt samarbejde i engagerede og motiverede teams, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Et arbejdsteam med erfarne kolleger og tværfaglig sparring, hvor kollegaskabet er i højsæde
  • En grundig introduktion til arbejdet, både i klinikken og i sengeafsnit i forhold til weekendvagter
  • Et udfordrende job med masser af patientkontakt
  • En hverdag hvor du selv har indflydelse på planlægningen
  • Et spændende speciale med høj faglighed og mulighed for indflydelse på udviklingen af sygeplejen
  • Løbende evalueringssamtaler med afdelingssygeplejersken samt målrettet kompetenceudvikling implementeret i bl.a. medarbejderudviklingssamtaler

Ví søger en kollega, der:

  • gerne har uddannelsen som klinisk vejleder med minimum 1/6 diplom og erfaring med uddannelse af studerende
  • gerne har nogen erfaring fra det neurologiske speciale herunder kendskab til ambulant funktion eller arbejdet med kroniske patienter
  • er nytænkende, ansvarlig, struktureret og fleksibel
  • er god til at skabe samarbejdsrelationer på alle niveauer
  • har et sygeplejefagligt professionelt drive og er en god rollemodel
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også være indstillet på supervision/vejledning til og fra kolleger
  • har gåpåmod, er nysgerrig og i godt humør, tager initiativ og har en positiv tilgang til forandring og udvikling
  • har lyst til at yde omsorg for vores patienter og pårørende
  • brænder for den tætte, korte patientkontakt og har empati for de sårbare patienter
  • er parat til at fordybe sig i et spændende neurologisk speciale

Hvem er vi?
Skleroseklinikken er fysisk placeret på N3/N5 på 8. sal på Patienthotellet. Skleroseklinikken består af i alt 7 sygeplejersker og projektsygeplejersker, 1 professor, 1 overlæge og 2 afdelingslæger, en række yngre læger samt 2 sekretærer. Flere af Skleroseklinikkens sygeplejersker er endvidere tilknyttet Baklofen-ambulatoriet, som er en integreret del af klinikken.

Aflønningen finder sted i henhold til overenskomst mellem Regionernes Takstnævn og Sundhedskartellet og er omfattet af aftale om lokal løndannelse.

Du skal være meget velkommen til at rekvirere funktionsbeskrivelse eller få yderligere oplysninger ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Lene Schroll Kromann tlf. 21 72 18 01.

Vi foretrækker at modtage ansøgningen elektronisk via linket i denne annonce.

Ansøgningsfrist: torsdag 22. april 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 27. april 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Application deadline:
22 Apr 2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (22.04.2021)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1683013//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo