
Hjertemedicinsk afdeling B – OUH søger en ny sygeplejerskekollega i et spændende vikariat.
Region Syddanmark
Vi har den absolut bedste arbejdsplads, vil du være med på holdet?
Vores forebyggelses – og AK ambulatorie, Kardiologisk Laboratorium,
Hjertemedicinsk afdeling B – OUH søger en ny kollega i et spændende vikariat.
Sygeplejerske søges pr. 1. juni 2021 eller snarest muligt.
Vi tilbyder er et vikariatet på 9 måneder med en ugentlig arbejdstid på 37 timer/uge
med mulighed for deltid og mulighed for fastansættelse.
Vi efterlyser dig der lægger vægt på værdierne:
Helhed og ansvar, højeste faglighed, fællesskab og fokus på det gode medarbejderskab.
-Erdet dig?
FOBA og SAK – personalegruppen
- Personalegruppen - Vi er en del af en større gruppe i kardiologisk laboratorium. Vi er 5 sygeplejersker der har en fast tilknytning til ambulatoriet og vi kender hinanden godt. Vi er gode kolleger med et stærkt sammenhold. Vi hjælper og passer på hinanden både fagligt og socialt, hvilket også gælder tværfagligt. Vi arbejder ud fra en livsfasepolitik, der sigter at tage hensyn til den enkelte medarbejder så der skabes størst mulig harmoni imellem arbejdsliv og privatliv, herunder tilrettelæggelse af arbejdstider.
- Vi er en del af Kardiologisk Laboratorium, som er - et selvstændigt undersøgelses-og behandlingsafsnit tilhørerende hjertemedicinsk afdeling B, som foretager flere forskellige invasive undersøgelser og behandlinger. Vi har et dagafsnit, der dagligt varetager plejen før og efter undersøgelserne af vores hjertepatienter. Vi har tilknyttet patientforløbskoordinatorer der tager sig af patienten fra indlæggelse til udskrivelse og vi har 2 ambulatorier: Et forebyggelsesambulatorie (FOBA/SAK) og vores PACE ambulatorie. Alle enheder sikrer naturlige overgange i patientforløbene.
- Vores hverdag i FOBA/SAK – består af en høj grad af selvstændighed, hvor vi hjælper og støtter hjertepatienten igennem sit forløb. Dette gælder blandt andet varetagelse af AK-behandlingen samt rehabiliteringssamtaler og planlægning af forløb sammen med patienten.
De primære arbejdsopgaver i FOBA/SAK:
- Vi oplærer og underviser patienter, således at de selv kan monitorere deres INR samt varetage deres AK-behandling
- Vi giver støtte og sparring til de patienter der selv styrer deres AK-behandling i forhold til dosering og ændringer i denne.
- Vi samarbejder og vejleder på tværs af specialer og faggrupper i forbindelse med pausering forud for fx operationer. Hertil udarbejder vi bridging-planer.
- Vi afholder individuelle rehabiliteringssamtaler og planlægning af forløb for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
- Vi har fokus på risikofaktorer, psykosocial støtte og samarbejde med den kommunale rehabilitering i forhold til den iskæmiske hjertepatient.
Din profil:
- Du er passioneret og kan arbejde selvstændigt
- Du har lyst og interesse i, at blive specialiseret inden for den kardiologiske sygepleje
- Du har gode kommunikationsevner og formår at skabe god kontakt til patienter og deres pårørende.
- Du Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til et forpligtende arbejdsfællesskab.
- Du besidder et roligt væsen med blik for detaljerVi tilbyder:
- En unik stilling
- Et højt specialiseret speciale med udviklingsmuligheder.
- Et individuelt oplæringsprogram, der tager udgangspunkt i netop dine forudsætninger.
- Der er sat tid af til oplæring og det bliver prioriteret.
- Deltagelse i afdeling B´s formaliserede uddannelsesprogram.
- Stolte, engagerede og fagligt kompetente kolleger.
- Indflydelse på egen arbejdstid (vi bruger MinTid).
- Faglig sparing med sygeplejekolleger og læger i det daglige arbejde.
- Et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af flere specialer.
- En afdeling der konstant har fokus på at forbedre patientforløbene.
- Weekend og vagtfri under oplæring, herefter tilknyttes du til weekendbemandingen på B, hver 6. weekendDen samlede oplæring afhænger af dine erfaringer.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere informationer, eller mod på en følgedag, er du er velkommen til at kontakte:
Afdelingssygeplejerske Mona Simesen på 2498 2775 eller mail:
Jeg ser meget frem til, at modtage netop Din personlige ansøgning
Ansøgningsfristen er 22. april
Vi afholder ansættelsessamtaler 26. april
Application deadline:
22 Apr 2021
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.