Få opslag som dette inden alle andre

BI-udvikler med stor båndbredde til Aller Media IT

Aller Media


KAN DU FORESTILLE DIG EN HVERDAG MED FØLELSEN AF AT VÆRE EN VIGTIG DEL AF EN VIGTIG TRANSFORMATION?

OG vil du gøre en stor forskel for at skabe en samlet og langtidsholdbar BI-løsning for Allers rejsebureauer?

Rejsen starter her, og vi kan garantere dig en spændende stilling i et miljø, hvor din viden og kompetencer spiller en afgørende rolle.

Aller Media IT har bl.a. ansvar for BI hos Allers rejsebureauer. Vi udvider vores BI-team med et ekstra medlem, der skal styrke teamet og gerne tilbyde en helt særlig forretningsforståelse specifikt fra rejsebranchen eller andre ”koordinerende” servicefag, hvor produktet er en samling af ydelser fra flere forskellige underleverandører.

Om rejsen

Du starter din rejse med at lære dit nye team og vores opgaver at kende. Hovedvægten er på at du, sammen med en kollega fra teamet, kommer til bunds i forståelsen af Aller Leisures komplekse BI-opgaver (Aller Leisure er Allers rejsebureauer). Du vil få det daglige ansvar for udvikling og vedligehold af den eksisterende kodebase og et samlet BI-setup for Aller Leisure – som vel at mærke er i fuld overensstemmelse med det samlede BI-setup hos Aller.

Du bliver ansat i Aller IT og bliver en fast del af BI-teamet. De første 12-18 måneder arbejder du primært onsite hos Aller Leisure.

Du har succes i jobbet, når du

  • Er struktureret og bruger værktøjer og definitioner for at skabe overblik og lave et produkt, der er gennemtænkt og hensigtsmæssig for fremtidig drift
  • Hjælper superbrugere med at visualisere data, så forretningen kan udforske data, årsager og tendenser
  • Sikrer fælles standarder for definitioner og sourcing af markedsindsigt for at muliggøre deling, sammenligning og tilpasning på tværs af organisationen
  • Forstår vigtigheden af forståelse og respekt mellem forskellige faggrupper og agendaer
  • Har gode evner og interesse for at omsætte forretningskrav til løsninger, kommunikere aktivt med forretningen og drive den forsatte udvikling af området fremad.
  • Har lyst til at være bindeled mellem Aller IT og Aller Leisure, og kan sikre at alle aftaler og valg af løsninger er hensigtsmæssige for alle parter
  • Ved hvorfor, hvornår og hvordan du inddrager og samarbejder med andre, ligesom du kender værdien af dine selvstændige præstationer
  • Har gå-på-mod og synes, det er sjovt at skabe resultater
  • Har en personlig evne til at trives i en omskiftelig verden med til tider mange bolde i luften
  • Har hjerte og hjerne med på kontoret og mener, at et godt socialt klima er en nødvendig del af dét at gå på arbejde

I din faglige kuffert har du

En videregående uddannelse og minimum 2 års arbejde med udvikling af BI-løsninger. Du skal have et dybdegående kendskab til Business Intelligence og Data Warehousing, især med fokus på ETL-processen.

Desuden har du en intuitiv forståelse for datamodellering og et indgående kendskab til Microsoft SQL Server og SSIS. Du har arbejdet med dimensionelle modeller og tabulære kuber. Du er vant til at arbejde i Visual Studio og med versionsstyring (Git).

  • Forståelse for behovet for en overordnet arkitektur
  • Som BI-udvikler ligger dit fokus især på backenddelen af BI-løsninger. Du vil derfor have stort fokus på Data Warehouse på SQL Server og ETL med SSIS men også udvikling af rapporter i Power BI.
  • Har du arbejdet med API’er, FTP/SFTP og kender til DevOps og Power BI er det en fordel.

Vi er garant for

  • At du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med dygtige kolleger og en bred vifte af spændende kunder
  • At du får masser af selvstændigt ansvar og kommercielle muligheder med rod i et stærkt, fagligt fællesskab
  • Egen indflydelse på din faglige udvikling og en fleksibel hverdag
  • Du – når du er på Havneholmen – får en plads med Københavns bedste udsigt

Teamet

Vi er pt. 6 i teamet, inkl. teamleder. Vi har vidt forskellige faglige baggrunde, og er alle relativt nye hos Aller. Vores hverdag er meget alsidig, og vi lægger stor vægt på at hjælpe hinanden med sparring og samarbejde.

Din kommende leder, Siri, lægger vægt på en ligefrem og ærlig kommunikation, og synes at medarbejdertilfredshed er et af de vigtigste målepunkter for teamets succes. Siri har stor fokus på samarbejde og på at indgå klare aftaler med respekt for både ”IT” og ”forretning”.

Nyttige oplysninger

De første ca. 12-18 måneder vil det primære arbejdssted være hos vores søsterselskab Leisure, der ligger på Folke Bernadottes Allé 7 ved Østerport station, men også på Aller Medias hovedkontor på Havneholmen. Derefter er det faste arbejdssted på Aller Medias hovedkontor på Havneholmen.

Ansøg i dag og start hurtigst muligt

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem/karriereside - klik på ansøgningsknappen her på siden. Der finder du ligeledes relevant information om Aller koncernen.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Head of BI, Siri Wagner Hansen | T: +45 50761716 | Mail:  

Send din ansøgning via nedenstående link. Der vil løbende blive udvalgt kandidater og afholdt samtaler, så vi håber, du vil sende din ansøgning allerede i dag.

Om Aller Media A/S
Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Faktisk er vi den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden, mens vi i Danmark alene har en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Hver eneste måned er vi i kontakt med 1,5 millioner kvinder på print og 1,4 millioner digitalt. Og vi har foretaget et af de mest omfattende kvindestudier i Danmark. Derfor er vi heller ikke bange for at sige, at: Vi ved mest om kvinder. Vores mange magasiner, som bl.a. IN, ELLE og SPIS BEDRE, inspirerer og underholder primært kvinder med bl.a. mode, sundhed, livsstil, bolig og mad.

Og så kan alt vores indhold selvfølgelig også læses online på vores brands hjemmesider, sociale medier og ikke mindst i vores streamingtjeneste Pling, hvor vi har samlet over 100 danske og internationale ugeblade og magasiner, som kan læses, alt det du vil, for et lavt månedligt beløb. F.eks. Time, The New Yorker, Vanity Fair og mange andre.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
IT
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
Forskning & Udvikling
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Konstruktion & Beregning
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Aller Media - hurtigt overblik


Aller Media
Aller Media
Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden.

Placering
Havneholmen 33
1561 København V
Logo: Aller Media
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.aller.dk


Aller Media i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1692146//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo