Få opslag som dette inden alle andre

OUH Logistikafdelingen søger en projektleder til opstart og gennemførelse af logistikprojekt Regionslager på Nyt OUH

Region Syddanmark


Vil du være med til at drive projektet af et kommende lager på ca. 5.000 M2 på Nyt OUH. Har du solid erfaring i at lede større projekter i mål, erfaring fra en politisk ledet organisation og brænder du for at finde de bedst mulige løsninger inden for lager og logistik i en kompleks organisation og i tæt samarbejde med andre projektledere, ledere, medarbejdere og konsulenter? Så er du måske den vi søger.
Logistikafdelingen på Odense Universitetshospital søger en projektleder til midlertidig ansættelse d. 1. september 2021 og til udgangen af december 2023, hvor du skal være med til at sikre at der forberedes en optimal overgang fra projekt til drift fra det nuværende lager på OUH til det kommende nye regionslager på Nyt OUH.

OUH står over for de kommende år at skulle tilpasse sig og gøre organisationen klar til at flytte i nye fysiske rammer med tilhørende nye arbejdsgange. Da lager og logistik er den usynlige forudsætning for at sygehuset fungerer, er der særligt fokus på at sikre en god overgang fra eksisterende systemer til nye. For at sikre denne overgang bliver så god som mulig, vil en tæt integration imellem Projektorganisationen for byggeriet af Nyt OUH og Logistikafdelingen på eksisterende OUH være afgørende. Dette betyder yderligere, at igangværende og kommende forandringsprojekter vedr. lager og logistik skal forankres i driften på eksisterende OUH.

Byggeriet af det kommende lager på Nyt OUH er opdelt i 2 etaper. 1. etape er selve byggeriet som er igangsat og forventeligt er færdigt december 2021. 2. etape arbejdet starter op umiddelbart i forlængelse af etape 1., og omhandler aptering, indretning, disponering, udbud og indkøb af udstyr og inventar.

Vi arbejder p.t. på projekter der dækker vareforsyning og lagerdrift, køkkendrift og logistik samt implementering af transport- og IT systemer i eksisterende arbejdsgange.

På nuværende tidspunkt består projektkontoret af fire medarbejdere, tre projektleder, én konsulent og en programleder. Du vil få reference til programlederen som er projektkontores daglige leder. Du vil derudover skulle være i tæt samarbejde med Indkøbs- og lagerområdet på OUH, projektorganisationen på Nyt OUH, samt den regionale indkøbsafdeling.

Om stillingen:

  • Projektansvar for indretning af lager og vareforsyning, herunder samspil med systemer og automatik, således lageret står fuldt driftsklar ved indflytning. Lageret vil være et traditionelt lager, som også vil indeholde varemodtagelsesområde, et pallelager, plukområder til alm. forbrugsvarer og sterile engangsartikler. Lagret kommer også til at indeholde et sprit- og karantænelager. Vareforsyningen ind til afdelinger, operationsstuer og ambulatorier m.v. planlægges at foregå med AGV’er, fuldautomatisk kassesystem og ved manuelle transporter.
  • Du bliver ansvarlig for opgaver som; Projektplan, tidslinje, milepæle, fremdrift, resultater og tilbagemelding af projektstatus til nærmeste leder og ledelsen i Logistikafdelingen. Samt sikre fuld dokumentation for projektet.
  • Tværgående samarbejde med organisationens interessenter, bl.a. Projektorganisationen på Nyt OUH, Regionen, IT-afdelingen, kliniske afdelinger, eksterne leverandører og ikke mindst interne lager-/logistikpersonale samt afdelingens Sektionsleder for indkøb og lager, transport m.v.

Dine kvalifikationer og kompetencer:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har solid projektledelseserfaring og er vant til at arbejde projektorienteret med fokus på kvalitet, gerne i en større offentlig organisation. Du er hurtig til at sætte dig ind i nye organisationer og problemstillinger, og kan arbejde såvel tværfagligt som tværorganisatorisk. Du kommunikerer åbent og koordinerer klart og tydeligt på tværs af organisationer og kolleger.

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring med projektledelse med involvering af mange interessenter
  • Du har god forståelse for praksis og formår at omsætte teori til praksis på en let forståelig måde
  • Du kan arbejde selvstændigt, målrettet og velstruktureret
  • Er handlekraftig, når det er påkrævet
  • Har gode projektledelses- og samarbejdsevner
  • Du samarbejder og kommunikerer nemt på alle niveauer i organisationen og formår at navigere i en kompleks organisation
  • Du er faglig stærk med en robust personlighed
  • Du er et team-menneske og formår at skabe respekt om dine kompetencer og din person
  • Vi ser gerne du er PRINCE 2 eller LEAN certificeret

Vi er:
Logistikafdelingen er en større afdeling med 400 medarbejdere, hvis mange forskelligartede funktioner ligger inden for indkøb, lager, vare-på-pladslægningskoncept, genbehandling af operationsinstrumenter, transport af varer, hjælpemidler, post, prøver, linned, uniformer, affald samt madproduktion og salg af mad. Link til kortfilm og yderligere information om afdelingen: https://ouh.dk/wm528857. Vi arbejder dagligt med at understøtte OUH’s målsætning om ”Patienten først”. Du kan læse mere om Nyt OUH på hjemmesiden: http://www.nytouh.dk/

Vi tilbyder:
Et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok, og hvor der er en uformel humoristisk og munter omgangsform samt åben og ærlig dialog. Du bliver del af et miljø, hvor faglig kompetence og udvikling er omdrejningspunktet i hverdagen. Ikke mindst bliver du en del af et team, som arbejder på et fantastisk spændende projekt, hvor et helt nyt Universitetshospital på 247.000 M2 skal stå færdigt ultimo 2023.

Løn og ansættelsesforhold:

  • Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og faglig organisation
  • Tiltrædelse den 1. september 2021 til og med 2023
  • Du får fysisk arbejdsplads på Odense Universitetshospital og refererer til projektkontorets daglige leder i Logistikafdelingen

Ansøgningsfrist og yderligere information:
Upload din ansøgning og CV med relevante bilag senest onsdag d. 23. juni via nedenstående link.

Der afholdes samtaler tirsdag i uge 26. Såfremt du inviteres til en samtale bedes du udfylde en personlighedstest inden samtalen, som vi sender dig et link til.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til programleder Inger Veje på mail:

Lokation: OUH Odense Universitetshospital

Ansøgningsfrist: 23 Jun 2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.06.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Vikariat
Geografi
Fyn
Uddannelse
IT
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Human Resources
Indkøb
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Politik & Samfund
Projektledelse
Transport & Logistik
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1733400//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo