Få opslag som dette inden alle andre

Naturvidenskabelig akademiker med et stort fagligt drive og en lyst til at præge fremtidens behandling af meget syge patienter, søges til Apoteket Syg

Region Syddanmark


På Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først, og vi gør hver dag en stor indsats for at sikre patienterne mod fejl - ikke mindst når det gælder behandlingen med forsøgslægemidler.

Det er her du kommer ind i billedet.

Netop nu søger vi en akademiker til vores ”GCP-team” – et team af særligt trænede personer som arbejder med klinisk lægemiddelforsøg på Apoteket Sygehus Lillebælt i Vejle. Teamet arbejder i tæt samarbejde med sygehusets kliniske forskningsenheder, herunder primært Onkologisk, Hæmatologisk og Lungemedicinsk afdeling.

Jobbet:
Du vil indgå i et team bestående af 6 ildsjæle, som brænder for arbejdet i krydsfeltet mellem GCP, GMP- og GDP-lovgivningen og som indgår i et stærkt tværfagligt samarbejde med klinikken.
GCP-teamet servicerer over 70 forsøg om året, med en bred palet af forsøgslægemidler, patienter og forskningsenheder involveret. Vi servicerer forsøg i alle faser af lægemiddeludviklingen, hvilket betyder at set-up for de enkelte studier kan være vidt forskellige. Særligt i de tidlige faser af udviklingen, er der behov for innovative løsninger for at kunne omsætte protokolspecifikke krav til praktisk håndtering.

Dit job i teamet vil bestå i at omsætte de forsøgsspecifikke krav fra de forskellige protokoller, til en konkret håndtering eller produktionsmetode som gør, at apoteket både overholder lovkrav og imødekommer krav fra protokollerne. Du skal facilitere hele processen fra første kontakt fra et lægemiddelfirma eller en læge, som ønsker håndtering af et bestemt forsøgslægemiddel, til den sidste patient har modtaget sin sidste behandling.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • At være faglig sparrigspartner for klinikken ift. håndtering af forsøgsmedicin, protokolskrivning, udarbejdelses af myndighedsansøgninger, databehandling, forbrug m.m.
  • At sikre compliance med den gældende lovgivning
  • Håndtering af diverse forsøgsrelaterede IT-portaler
  • Opdatering/oprettelse af SOP’er
  • At træne internt og eksternt personale
  • At være faglig ansvarlig for et antal protokoller, hvortil der og så er knyttet en farmakonom eller laborant.
  • At stå standby ift. spørgsmål fra produktionen i forbindelse med produktion af forsøgslægemidler

- alt dette i tæt samarbejde med projektsygeplejersker, læger, sponsorer, monitorer og apotekets øvrige personale.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Faglige kvalifikationer:

  • Du har en sundhedsfaglig/naturvidenskabelig akademisk baggrund som farmaceut eller lignende
  • Du har relevant erfaring inden for kliniske lægemiddelforsøg eller et sygehusapotek
  • Du har gode formuleringsevner skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk
  • Du har flair for IT
  • Du er faglig dygtig og analytisk stærk

Personlige kompetencer:

  • Du er videbegærlig, engageret og humørfyldt
  • Du trives i en uforudsigelig og dynamisk hverdag, hvor du selvstændigt finder kreative løsninger der ikke er givet på forhånd
  • Du kan tage selvstændige beslutninger, også i pressede situationer
  • Du trives i tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartenere

Vi tilbyder dig

  • En dynamisk hverdag med alsidige og udfordrende opgaver, hvor man i høj grad har mulighed for at tilrettelægge og præge sit job og sin hverdag.
  • Mulighed for stor faglig, såvel som personlig udvikling bl.a. i form af mentorordning og grundigt introduktionsprogram
  • En 37 timers arbejdsuge på hverdage, med mulighed for flekstid i arbejdsdagens ydertidspunkter
  • Ansættelse i en organisation der vægter morgenmøder og forbedringstavlemøder højt
  • Nærværende ledelse med let adgang til både faglig og personlig sparring

I GCP-teamet hersker der en uhøjtidelig tone, der er humor og en åben atmosfære, hvor man i høj grad hjælper hinanden og ønsker at lære fra sig.

Om Apoteket Sygehus Lillebælt
Vi er 55 ansatte på apoteket, som er fordelt på afsnit i henholdsvis Kolding og Vejle. På afsnittet i Vejle er vi 34 ansatte i alle aldersgrupper og kerneområderne er lægemiddelproduktion, kliniske lægemiddelforsøg samt klinisk farmaci. Vi producerer årligt op i mod 23.000 kemokure, som leveres hos patienten senest 1 time efter vi modtager bestillingen. Vi følger GMP reglerne, og alle vores medarbejdere trænes, og har forskellige kompetencer der gør, at vi: ”Kan skabe tryghed i medicineringen”for både os selv, samarbejdspartnere og patienter.

Løn
Stillingen aflønnes efter aftale med den relevante faglige organisation og i henhold til gældende overenskomst med Region Syddanmark

Tjenestested
Apoteket Sygehus Lillebælt i Vejle

Ansættelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt fra 1. september 2021
Arbejdstiden ligger typisk mellem kl. 7.30 og 16

Hvis du vil vide mere
Få mere at vide om stillingerne hos GCP-ansvarlige farmaceut Majken Cardel på telefon 79 40 91 22 () eller hos daglig leder Louise Smed Grønkjær på telefon 22 72 20 71 ()

Kan du se dig selv hos os?
Så send os din ansøgning.
Vi skal modtage din ansøgning senest tirsdag d. 22. juni 2021.
Der er ansættelsessamtaler d. 28. og 29. juni

Du kan læse mere om Sygehus Lillebælt på www.sygehuslillebaelt.dk eller mød os på facebook på www.facebook.com/SygehusLillebaelt.

Du kan læse mere om lægemiddelproduktion på Sygehusapotekerne i Danmark her:

Ansøgningsfrist: 22 Jun 2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.06.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Uddannelse
Matematik, Fysik & Nano
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Data & analyse
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Produktion
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1735699//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo