Få opslag som dette inden alle andre

Controller til Koncern IT, Region Sjælland

Region Sjælland


Koncern IT i Region Sjælland søger en specialkonsulent/konsulent til vores Økonomiteam. Vores nuværende controller har fået nye opgaver internt og derfor søger vi netop nu en ny kollega. Vil du være en del af en spændende hverdag og er du god til økonomi, formidling og analyse af data? Så er det måske dig, vi søger.

I Region Sjælland sætter vi barren højt i anvendelsen af it og digitale løsninger. Økonomiteamet i Koncern IT understøtter den økonomiske styring og koordinering både internt, i it-organisationen og med andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

Region Sjælland har i samarbejde med Region Hovedstaden implementeret et af den offentlige sektors største it-systemer, Sundhedsplatformen. Den fælles udvikling og drift af Sundhedsplatformen kræver et stærk samarbejde på det det økonomiske område for at sikre gode beslutningsoplæg, så beslutninger træffes på et økonomisk oplyst grundlag.

Din opgave bliver, via en databaseret tilgang, at udarbejde og kvalitetssikre beslutningsgrundlag samt give sparring og rådgivning om økonomi og konsekvenser ved inddragelse af økonomiske nøgletal, KPI-er og måltal. Du vil indgå i et tæt samarbejde med Koncern ITs ledelse, projektledere, forretningskonsulenter og øvrige samarbejdspartnere internt i Region Sjælland og i Region Hovedstaden.

Om stillingen

Stillingen omfatter blandt andet økonomistyring af Koncern ITs driftsramme og it-projekter, herunder udarbejdelse af indstillinger og beslutningsoplæg til chefgruppen, Koncern Økonomi og Sundhedsplatformens bestyrelsen. Du bliver organisatorisk placeret i Koncern ITs Økonomiteam i IT Staben, hvor du bliver en sparringspartner og støttefunktion for ledelsen, projektledere og de øvrige økonomimedarbejdere m.fl.

Teamets primære opgaver:

  • Styring af Koncern ITs drifts- og anlægsramme
    • Skrive og kvalitetssikre indstillinger
    • Udarbejdelse af prognoser/overvågning af forbrug
    • Tovholder ift. budgetopfølgning
    • Udvikling og vedligehold af økonomirapportering
  • Opdatering og afrapportering ift. ledelsestilsyn
  • Koordinering med Region Hovedstaden om økonomien for den fælles drift og videreudvikling af Sundhedsplatformen
  • Udarbejdelse og opfølgning på driftsaftale
  • Udarbejde statistik og opfølgning på KPI-er
    • Opsætning af måltal og opfølgning på disse
  • Rådgive/sparre ift. økonomispørgsmål

Din profil

Du er skarp til økonomistyring og er en god formidler af økonomiske problemstillinger. Du har lyst til og flair for at arbejde i en politisk ledet virksomhed og kan indgå i konstruktivt samarbejde med mange forskellige faggrupper.

Vi forestiller os, at du er uddannet cand.polit., cand.oecon. cand.merc., eller har anden relevant samfundsfaglig uddannelse. Du er gerne nyuddannet eller har et par års relevant erhvervserfaring.

Du er/kan:

  • I stand til at omsætte tal til beslutningsoplæg
  • Anvende en databaseret tilgang
  • Proaktiv og resultatorienteret, og samtidig kvalitetsbevidst
  • Overskue mange forskelligartede opgaver med interne og eksterne interessenter og deadlines
  • Struktureret og selvstændig med et stærkt servicegen
  • Analytisk, metodisk og kan håndtere flere opgaver på en gang
  • God til at kommunikere sikkert og præcist både mundtligt og skriftligt på dansk

Vi tilbyder

En attraktiv og udviklende stilling i relation til et af de største digitaliseringsprogrammer i den offentlige sundhedssektor, med mulighed for stor personlig og faglig udvikling. Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i et dynamisk miljø med dygtige kollegaer og kontakter til mange forskellige faggrupper.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inden for normal dagsarbejdstid. For at sikre en fornuftig balance mellem arbejds- og privatlivet tilbyder vi flextids-ordning og mulighed for, til tider at arbejde hjemme.

Om Koncern IT:

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 380 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Derudover tilbyder vi også mulighed for hjemmearbejde efter aftale med egen leder.

Yderligere information

Ansøgningsfrist er d. 9. august 2021 kl. 12:00. Vi planlægger at afholde samtaler i uge 33 og 34.

Tiltrædelse 1. oktober 2021 eller efter aftale.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Kristian Haven, tlf.: 21 13 83 20, email:  

 

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Vestsjælland
Østsjælland
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1754781//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo