Få opslag som dette inden alle andre

Specialpsykolog/psykolog og psykolog til Lokalpsykiatri Vejle – Affektiv Team

Region Syddanmark


Har du lyst til at blive en del af et stærkt og udviklende tværfagligt team?
Vi søger en specialpsykolog/psykolog og en psykolog til Lokalpsykiatri Vejle med aktuel funktion i affektiv team. Det er begge faste fuldtidsstillinger pr. 1/10-2021 eller efter nærme aftale. Er du vores kommende kollega? Lokalpsykiatri Vejle (LPV) er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle, der har lokalpsykiatri i Fredericia, Kolding og Vejle. Lokalpsykiatri Vejle er beliggende på den øverste etage i Sundhedshuset i Vejle. Her har vi plads og gode lokaler i moderne omgivelser - og en dejlig udsigt.

Vores primære optageområde er udvidet til Vejle og Billund kommune.

I LPV har vi et tværfagligt miljø med tværfaglige teams, der er sub-specialiserede. Det giver mulighed for at arbejde mere fokuseret og for at dygtiggøre sig særligt inden for mere specifikke faglige områder. Vi har følgende tværfaglige teams: Udredningsteam, psykoseteam, OPUS/OPT, affektivt team, angst team og desuden oligofreni team. Der er tilknyttet forløbskoordinator, forebyggelsesklinik, fremskudt jobcenter funktion (IPS), PsykInfo og peer-medarbejdere. Vi deltager i forskning indenfor flere områder.

Målgruppen for affektiv team er overvejende patienter med affektive lidelser og ADHD, jf. pakkeforløb for depressiv enkeltepisode, periodisk depression, prævalent bipolar sindslidelse og ADHD. Desuden varetager 3 behandlere i teamet (intensiv) selvmordforebyggelses funktion.

Affektiv team varetager behandlingsforløb og udredningsopgaver individuelt og i gruppe. Der er gruppeforløb for patienter med bipolar lidelse, depression og ADHD, og deres pårørende. Teamet mødes 1½ time månedligt til faglig opdatering og udvikling indenfor de kliniske delområder. Der er tværfaglig konference ugentligt. Teamet har et kort fælles driftsmøde dagligt, og der er løbende faglige drøftelser og sparring i teamet.

Affektivt team er et tværfagligt team med et højt erfarings- og kompetence niveau inden for området – men er også i fortsat udvikling af den faglige kvalitet. Teamet består p.t. af overlæge, læger, sygeplejersker, socialrådgiver og teamsekretærer. Der er en psykolog i teamet, der er specialist i psykoterapi. Derudover har vi brug for en specialpsykolog/psykolog og en psykolog.

Til specialpsykolog/psykolog stillingen ønsker vi en specialpsykolog eller psykolog, der er cand. psych. og autoriseret. Der ønskes psykiatrisk erfaring – herunder erfaring med tværfagligt samarbejde og kompetencer i forhold til psykiatrisk udredningsarbejde og differentialdiagnostik, evt. supplerende psykoterapeutiske kompetencer.

Dine opgaver vil have hovedvægt på udredningsarbejde og planlægning af patientforløb i teamet

  • Varetage forsamtaler
  • Varetage udredningsopgaver, herunder at gennemføre udredning af psykolpatologi og differentialdiagnostik med inddragelse af relevante udredningsværktøjer, som f.eks. PSE og DIVA
  • Efter behov udarbejde psykologiske undersøgelser
  • Udarbejde og evt. godkende behandlingsplaner
  • Varetage funktion som primærbehandler i et mindre omfang
  • Deltage i den psykoterapeutiske og psykoedukative behandling i teamet i et mindre omfang
  • Psykometri ifm behandlingsforløb
  • Dokumentere i COSMIC
  • Varetage koordinerende funktioner i teamet i samarbejde med overlægen
  • Varetage monofaglige og tværfaglige supervisions- og vejledningsopgaver

Til den anden psykolog stilling ønsker vi en psykolog, der er cand. psych. gerne autoriseret, gerne med psykiatrisk erfaring eller evt. med anden relevant praksis erfaring, gerne med psykoterapeutisk videreuddannelse.

Dine opgaver vil have hovedvægt på behandling i teamet

  • Varetage forsamtaler
  • Varetage funktion som primærbehandler for et vist antal patienter
  • Varetager psykoterapeutisk behandling i individuelle forløb og i gruppeforløb sammen med kollega
  • Varetage psykoedukation individuelt og i gruppe sammen med kollega
  • Psykometri ifm. behandlingsforløb
  • Bidrage i udrednings- og undersøgelsesarbejdet i teamet i et mindre omfang
  • Dokumentere i COSMIC
  • Evt. varetage supervisionsopgaver

Fælles for de to stillinger:

  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartere i patientforløbene, herunder IPS-støtte/jobcentre, socialpsykiatri og misbrugsbehandling
  • Deltage og bidrage i konferencer og møder
  • Deltage i den interne kriseintervention (debriefing) for medarbejdere i afdelingen (oplæring ved behov)
  • Bidrage til at udvikle den faglige kvalitet i teamets udrednings- og behandlingstilbud
  • Bidrage til at udvikle teamets arbejdsgange
  • Bidrage til at udvikle og forbedre Lokalpsykiatri Vejle

Om dig ..

  • Du er fagligt stærk
  • Har evne til at arbejde selvstændigt med overblik og til at inddrage andres kompetencer, når der er behov for det.
  • Kan arbejde systematisk og ressourceorienteret i en travl hverdag
  • Kan se udfordringer frem for begrænsninger
  • Er en god kommunikator og har gode samarbejdsevner
  • Erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Åben personlighed og reflekterende over egen praksis
  • Erfaring med undervisning / psykoedukation
  • Gerne kendskab til COSMIC patientjournalsystem
  • Er effektiv og produktiv
  • Har lyst til - og har personlige og faglige kompetencer til at arbejde med patienter, der tilhører netop denne målgruppe.

Vi tilbyder

  • Et fagligt og socialt fællesskab
  • Mulighed for faglig udvikling og fordybelse i et kvalificeret tværfagligt miljø
  • Faglig opdatering og udvikling i teamet/teamsupervision, temadage
  • Tværfaglig undervisning i LPV.
  • Undervisningsforum for læger og psykologer
  • Monofagligt forum for psykologer på afsnits- og afdelingsniveau
  • Der er i afdelingen en velvillig indstilling til kompetenceudvikling, herunder autorisations- og specialistuddannelse. Efter behov udarbejdes uddannelsesplan sammen med koordinerende psykolog.
  • Individuel introduktionsplan
  • Mentorstøtte for nyansatte

​​For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til www.psykiatrienisyddanmark.dk

Løn og ansættelsesvilkår i.h.t. gældende overenskomst. Desuden findes der supplerende forhåndsaftaler for specialpsykologer og psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 15/8-2021.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt: Onsdag d. 18/8-2021 om formiddagen / over middag.

Du er meget velkommen til at kontakte funktionsleder og specialpsykolog Ole Nielsen tlf. 30 52 57 39, overlæge Morten Skuggedal tlf. 99 44 75 10 eller psykolog Jette Frisk Helstrup 99 44 78 87 for yderligere information.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydøstjylland
Sønderjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1758993//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo