Få opslag som dette inden alle andre

Generalist/ Konsulent til IT Ledelsessekretariat i Ringsted

Region Sjælland - Koncern IT i Ringsted


Vil du arbejde i krydsfeltet mellem sundhed og digitalisering? Er du god til at strukturere beslutningsprocesser og formidle fagligt indhold enkelt?

Vores gode kollega gennem mange år går på pension. Vi søger derfor en ny dygtig og engageret kollega, som brænder for at gøre en forskel i arbejdet med digitalisering af den offentlige sektor.

I Region Sjælland er anvendelse af it og digitale løsninger et vigtigt område. Vi har cirka 800 it-systemer, der primært bruges på regionens sygehuse. Der er hastig udvikling på it-området, og IT Ledelsessekretariatet i Koncern IT spiller en central rolle i den fællesregionale koordinering samt kvalitet og fremdrift i beslutningsprocesser.

Du kommer til at indgå i IT Ledelsessekretariatet i Koncern IT. Vi er en lille stabsfunktion på fem medarbejdere, som betjener ledelsen og har tæt forbindelse til resten af Koncern IT. Vi arbejder professionelt og ofte med kort aftræk, og vægter et godt arbejdsmiljø med gensidig sparring og socialt samvær.

Vi understøtter ledelsen og koordinerer ud mod samarbejdsparter både inde i regionen og mod øvrige regioner og fællesoffentligt. Det gør vi blandt andet ved at udarbejde beslutningsoplæg, forberede dagsordener og have et højt niveau af vidensdeling.

Vi forventer, at du har gode analytiske evner, og formår at rådgive ledelsen i relevante sager og sammenhænge ved både at kunne fordybe dig i tekniske problemstillinger, men også kunne skimme større mængder materiale og sætte det ind i en kontekst. Du kan tænke strategisk og har gode samarbejdsevner, så de rigtige kompetencer bliver inddraget i løsningen af opgaverne.

Om jobbet

Dine opgaver vil være:

  • Forberede dagsordener for beslutningsfora
  • Udarbejde beslutningsoplæg til ledelsen
  • Bidrage til at holde beslutningstagere orienteret om status på fremdrift
  • Tilrettelægge og udvikle samarbejde og beslutninger på tværs af Koncern IT’s enheder og øvrige enheder i regionen
  • Understøtte regionens politikere og øvrige interessenter i forhold til beslutninger på it-området i regionen
  • Bidrage til det fællesregionale og fællesoffentlige digitaliseringsarbejde

Din profil

Den ideelle kandidat har:

  • En relevant videregående uddannelse så som scient.pol., scient. adm., polit. eller lignende
  • Erfaring fra lignende stillinger
  • Gode formuleringsevner i skrift og tale
  • Talent for at udforme og give feedback på beslutningsoplæg
  • Forståelse for hvad det vil sige at arbejde i en politisk organisation
  • Mod på og evne til at ”oversætte” mellem fagligheder fx it og sundhed
  • Evne til at facilitere samarbejde mellem forskellig organisatoriske enheder
  • Viden om digitalisering

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i krydsfeltet mellem digitalisering og sundhed
  • Stort ansvar og frihed i opgaveløsning
  • Tæt sparring med dygtige kolleger i et lille engageret team
  • Udvikling af din forståelse og erfaring med styring af komplekse it-projekter og digitaliseringsdagsordenen
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Fleksibel arbejdstid, hvor balance mellem arbejde og fritid vægtes højt

Hvis du vil vide mere

Kontakt It-Sekretariatschef for IT Ledelsessekretariatet, Marie Hauerslev Müller, tlf. 93 56 77 24 eller , hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat efter gældende overenskomst for AC-medarbejdere med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 10. august. Første runde samtaler forventes afholdt den 17. august og anden runde den 24. august. Der vil indgå en test i form af en case i forbindelse med anden runde samtaler.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca.400 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi har gode lokaler i Ringsted tæt på Ringsted station og motorvejen.

Vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som gør en forskel for mange og hvor personlig og faglig udvikling prioriteres.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT her på regionens hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/koncern-it 

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Vestsjælland
Østsjælland
Uddannelse
Administration
IT
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Projektledelse
Rådgivning & Support
Teknik
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1759399//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo