Få opslag som dette inden alle andre

Strategisk kommunikationskonsulent til IT Ledelsessekretariat i Ringsted

Region Sjælland


Har du blik for gode historier og din målgruppe sammen med en skarp pen? Har du mod på at være en del af digitalisering af sundhedsvæsenet?

Vores kommunikationskonsulent er sprunget videre til en anden stilling internt i Koncern IT. Vi søger derfor en ny dygtig og engageret kollega, der kan formidle strategi og mål bredt i vores organisation. Vi søger dig, som kan fortælle de gode historier, og har et godt øje for hvilke kommunikationskanaler, der når målgruppen.

Citat fra vores tidligere kommunikationskonsulent:

”Jeg har været glad for min stilling i IT Ledelsessekretariatet, som har udfordret og udviklet mig fagligt. Der er god sparring og høj faglighed hele vejen rundt, og jeg glæder mig over, at jeg i min nye stilling som Test Manager i Koncern IT fortsat kan mødes med jer til en snak ved kaffemaskinen”

Koncern IT er en tværgående serviceenhed, hvis primære opgave er at drive, udvikle og støtte Region Sjællands it til gavn for regionens ansatte. Koncern IT har berøring med alle regionens 18.000 medarbejdere, og vores ydelser spiller en central rolle i deres daglige arbejde. God dialog og vidensdeling er derfor essentielt for vores succes.

Vi er på en rejse med at styrke vores kommunikation ved at koble den tydeligere til vores strategiske indsatser, og til det arbejde vi dagligt udfører for klinikerne for at gøre deres hverdag digital på den gode måde. Din indsats skal bidrage til at understøtte fornemmelsen af fælles retning og fællesskab i Region Sjælland, hvor it understøtter regionens mange fagligheder. Du arbejder proaktivt med at opsøge viden om projekter, og ser hvordan, vores indsatser kan formidles klart og enkelt ud i en stor organisation.

Du kommer til at indgå i IT Ledelsessekretariatet i Koncern IT. Vi er en lille stabsfunktion på fem medarbejdere, som betjener ledelsen og har tæt forbindelse til resten af Koncern IT. Vi arbejder professionelt og ofte med kort aftræk, og vægter et godt arbejdsmiljø med gensidig sparring og socialt samvær.

Om jobbet

Dine opgaver:

  • Strategisk og proaktiv kommunikation både internt i Koncern IT, til vores mange brugere og politikere
  • Rådgivning og sparring i forhold til forskellige kommunikationsindsatser
  • Kommunikationsstrategi og –planer
  • Udvikle kommunikationskompetencer blandt kollegaer i Koncern IT
  • Fortælle de gode historier
  • Kommunikation til borgere og presse i samarbejde med kommunikationsafdelingen
  • Holde dig ajour med væsentlige trends og initiativer for it-området og sundheds-it generelt og omsætte det i vores organisation

Din profil

Den ideelle kandidat har:

  • En skarp pen
  • En kandidatgrad i Kommunikation eller lignende fx scient.pol. eller scient.adm
  • Erfaring med samme type opgaver
  • Blik for at få budskabet igennem til målgruppen
  • Kompetencer til at anvende forskellige kommunikationskanaler og virkemidler (intranet, SoMe etc.)
  • Forståelse for hvad det vil sige at arbejde i en politisk organisation
  • Mod på og evne til at ”oversætte” mellem fagligheder så som it, sundhed og politikere

Vi tilbyder

  • En spændende kommunikationsopgave i krydsfeltet mellem digitalisering og sundhed
  • Stort ansvar og frihed i opgaveløsning
  • Tæt sparring med dygtige kolleger i et lille engageret team
  • Udvikling af din forståelse og erfaring med komplekse it-projekter og digitaliseringsdagsordenen
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Fleksibel arbejdstid, hvor balance mellem arbejde og fritid vægtes højt

Hvis du vil vide mere

Kontakt It-Sekretariatschef for IT Ledelsessekretariatet, Marie Hauerslev Müller, tlf. 93 56 77 24 eller email , hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat efter gældende overenskomst for AC-medarbejdere med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 10. august. Første runde samtaler forventes afholdt den 16. august og anden runde den 23. august. Der vil indgå en test i form af en case i forbindelse med anden runde samtaler.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 400 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi har gode lokaler i Ringsted tæt på Ringsted station og motorvejen.

Vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som gør en forskel for mange og hvor personlig og faglig udvikling prioriteres.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT her på regionens hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/koncern-it 

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Vestsjælland
Østsjælland
Uddannelse
Administration
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1760359//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo