Få opslag som dette inden alle andre

Aktiv medspiller søges til stilling som regional indkøber til Planlægning & Indkøb, Medicoteknik, Region Syddanmark

Region Syddanmark


Har du lyst til at være en del af en handlekraftig indkøbsfunktion for medicoteknisk apparatur, hvor din hverdag byder på afvekslende opgaver i et tæt samarbejde med Medicotekniks øvrige specialister, sygehusenes kliniske specialister samt leverandører, så har vi jobbet til dig.
Du får hos os et ansvarsfuldt og afvekslende job med mulighed for et selvstændigt klinisk produktområde og gode udviklingsmuligheder.

Stillingen er nyoprettet og er en fastansættelse.

Nøgleopgaver
Som indkøber står du for indkøb af medicoteknisk apparatur til de 5 sygehusenheder i Region Syddanmark. Med fokus på åbenhed og gennemsigtighed samarbejder du med klinikken og Medicotekniks egne projektledere og fagspecialister om:

  • Gennemførelse af EU-udbud, herunder kravspecifikationer, evaluering/forhandling af tilbud, udarbejdelse og administration af kontrakter samt dokumentation etc.
  • Markedsovervågning gennem dialog med leverandører og brugere til opnåelse af udstyrskendskab herunder indblik i den kliniske anvendelse
  • Budgetovervågning/-ansvar i indkøbsprojekter
  • Ordreafgivelse, etablering af, aftræk på og overvågning af rammeaftaler
  • Udarbejdelse af prognoser og rapporter for indkøbsprojekter
  • Evaluering af handelsrelationer
  • Deltagelse i landsdækkende indkøbssamarbejder med de øvrige 4 regioner
  • Deltagelse i messer og konferencer

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med offentlige indkøb, EU-udbudsregler og -processer og lignende
  • Er merkonom, HD, cand.merc.jur. eller tilsvarende
  • Har handelserfaring og ser mulighederne for gennem dialog at opnå fordele for alle parter
  • Har erfaring med indkøb af teknisk relaterede produkter/løsninger, hvor maksimal udnyttelsesgrad afhænger af optimalt samspil mellem menneske og apparatur
  • Har erfaring med projektledelse
  • Har lyst til og erfaring med at navigere i en stor organisation med mange projektdeltagere
  • Mestrer skriftlig og mundtlig formidling på dansk, men også gerne på engelsk og tysk

For at få succes i stillingen er det afgørende, at du

  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og trives i en travl, varieret og tværfaglig hverdag
  • Har gode analytiske egenskaber og viljen til at udforske muligheder og skabe resultater i tæt samarbejde med interessenterne
  • Kan prioritere, skabe overblik og følge processer og opgaver til dørs
  • Er positiv, udadvendt med godt humør og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Deltager i relevante kurser samt holder dig opdateret i relevant faglig viden
  • Har kørekort (der vil blive en del kørsel til sygehusene i regionen)

Om os
Medicoteknik er en spændende arbejdsplads i et dynamisk sundhedsteknologisk miljø. Planlægning & Indkøb er en stabsfunktion bestående af 14 medarbejdere, henholdsvis 7 projektledere, 6 indkøbere og 1 planlægningskonsulent, der arbejder fra vores kontorer i Odense og Kolding. Ansættelsesstedet for vores nye indkøber vil være i Odense eller Kolding, og du vil referere til Planlægningsleder for Planlægning & Indkøb.

Vi tilbyder
Vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt på til opgaverne med introduktion til både jobområde og arbejdspladsen. Ydermere er der gode muligheder for oplæring, interne og eksterne kurser/uddannelse. Du vil have stor medindflydelse på tilrettelæggelsen af egne arbejdsopgaver, og du bliver en del af et godt team, der hjælper og sparrer med hinanden.
I hele organisationen praktiserer vi frihed under ansvar, og vi har en uhøjtidelig, venlig og humoristisk omgangstone, hvor sammenhold og fællesskabsfølelse prioriteres højt. Vores medarbejdere er ansat på en flekstidsordning og har en række andre personalegoder samt en god pensionsordning.

Er du blevet nysgerrig på Medicoteknik, kan du læse mere om os på vores hjemmeside og se vores introduktionsvideo nedenfor.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tildeling af individuelle tillæg, der modsvarer dine personlige og faglige kvalifikationer.
Ansættelsessted Odense eller Kolding og med ansættelse pr. 1. november eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 18. august 2021.
Ansøgning skal sendes via rekrutteringssystem.

Ansættelsessamtale
1. ansættelsessamtale afholdes 30. august 2021
Såfremt vi vurderer, at der er behov for en 2. ansættelsessamtale, afholdes denne torsdag den 23. september 2021.
Der kan blive anvendt tests som en del af rekrutteringsforløbet mellem 1. og en evt. 2. samtale.

Hvis du har spørgsmål
Oplysninger vedr. stillingen kan fås hos Planlægningsleder Lene Thimm Hansen på tlf. 9944 0218, e-mail eller Søren Iversen på tlf. 9944 0374, e-mail

Ansøgningsfrist: 18 Aug 2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Uddannelse
Jura
Marketing & Business
Produktion, Logistik & Transport
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Indkøb
Jura
Medicinal & Sundhed
Projektledelse
Transport & Logistik
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1765661//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo