Få opslag som dette inden alle andre

Projektsygeplejerske til Infektionsmedicinsk Forskningsenhed

Region Syddanmark


Infektionsmedicinsk forskningsenhed er i vækst med mange nye projekter og forskningsområder og skal bl.a. flytte til nye lokaler på OUH. Vi søger derfor en projektsygeplejerske, som kan indgå i vores stabile, udviklingsorienterede og dedikerede team af tre projektsygeplejersker, der alle arbejder fokuseret for at sikre høj kvalitet i forskningen, gode forløb for patienterne og et godt arbejdsmiljø.

Som projektsygeplejerske på Afdeling Q vil du understøtte afdelingens forskning og blive involveret i projekter relateret til infektionsmedicinske sygdomme som HIV, hepatitis, tuberkulose, immundefekter, spondylodiskitis, svære akutte bakterielle infektioner, flåtoverførte infektioner og COVID-19 samt flere forskellige vaccinestudier. Du vil skulle arbejde både monofagligt, tværfagligt og tværgående, idet du vil arbejde tæt sammen med forskningsenhedens læger, ph.d. studerende, sygeplejersker, sekretærer og bioanalytikere samt med en række andre afdelinger på OUH og andre hospitaler i Danmark.

Du vil få en varieret hverdag med både kliniske og administrative opgaver, som du i høj grad selv er med til at planlægge.

I den kliniske del af hverdagen vil du bl.a. skulle varetage screeningen af patienter på baggrund af in- og eksklusionskriterier, medvirke ved inklusion samt planlægge og se patienterne til opfølgningsbesøg, hvor du vil skulle samle data, tage blodprøver og efterfølgende behandle blodprøverne. I dette arbejde vil du primært møde indlagte patienter på Q1 med akutte infektioner, ambulante patienter med kroniske infektioner, patienter med akutte - ikke indlæggelseskrævende infektioner i FAM, men vi har også en udkørende funktion, der ser borgere i forskellige sammenhænge i Odense og rundt i landet. Vi prioriterer kontinuitet i forløbene, så du vil få gode muligheder for at skabe en relation til de enkelte patienter og borgere. I forhold til den mere administrative del af stillingen vil du arbejde på kontoret i forskningsenheden, hvor du bl.a. vil få til opgave at opdatere og ajourføre diverse databaser samt fungere som bindeled til monitorer i firma- og investigatorinitierede studier.

Vi har en mentorordning og oplæring tilrettelægges efter dine kompetencer med fokus på sidemandsoplæring, tæt sparring og support fra både kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Dit arbejdsmiljø understøtter vi desuden med monofaglig refleksion, først individuelt og siden fælles refleksion med det øvrige team.

Vi søger en kollega med følgende profil:

  • Uddannet sygeplejerske, gerne med 5 års klinisk erfaring f.eks. fra ambulatorium, primær sektor eller fra projektansættelser
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Gerne GCP-uddannelse
  • IT færdigheder inkl. Officepakken og gerne regionens elektroniske patientjournal
  • Er struktureret med flair for at organisere, koordinere og arbejde selvstændigt
  • Har sans for detaljer og orden
  • Trives med en varieret og omskiftelig hverdag
  • Har en imødekommende, serviceorienteret og åben tilgang til andre – både samarbejdspartnere og patienter/borgere fra alle samfundslag
  • Er en teamspiller, der vægter det gode samarbejde og fællesskabet, så vi sammen kan nå vores mål
  • Som har lyst til at være det praktiske bindeled mellem klinik og forskning

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer/uge, men da arbejdstiden kan variere fra uge til uge, skal du regne med, at der kan være uger, hvor du vil arbejde mere og andre, hvor du vil arbejde mindre. Arbejdstiden planlægges i teamet og du er selv med til planlægningsarbejdet. Af og til involveres enheden i studier, hvor det kan være nødvendigt med fremmøde i weekender/aften. I udgangspunktet vil det dog være mere undtagelsen end reglen.

Stilingen er tidsbegrænset til 12 måneder med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse efter aftale, da vi søger den helt rigtige person til vores team. Vi har derfor valgt en åben ansøgningsfrist på opslaget. Send din ansøgning, så hører du fra os. Vi holder løbende ansættelsessamtaler, til vi har fundet den rette kandidat.

Løn – og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Forskningssygeplejerskerne på Infektionsmedicinsk Afdeling refererer til professor, forskningsleder Isik Somuncu Johansen og funktionsleder, udviklingssygeplejerske Nanette Braae Jensen

For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at kontakte projektsygeplejerske Bente Ramskover 2055 3985 eller funktionsleder Nanette Braae Jensen 2384 5054.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lokation: Forskningsenheden

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2021



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2021
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Ph.d. & forskning
Geografi
Fyn
Uddannelse
Administration
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Administration
Forskning & Udvikling
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1765664//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo