Consultant
Responsive A/S
Spændende rolle hos digitalt konsulenthus i vækst
Vi leder efter en talentfuld konsulent der kan og vil skabe værdi for vores kunder i spændingsfeltet mellem marketing, data og teknologi
Om Responsive
Responsive er et konsulenthus der gennem sit fokus på Customer Experience bidrager til virksomheders digitale transformation. Vi yder strategisk rådgivning og hjælper med at designe kundeoplevelser og implementere løsninger og teknologi, som flytter virksomheders kerneforretning ind i den digitale tidsalder.
Vores services skaber stor og dokumenteret værdi hos vores kunder, og som følge heraf oplever vi stigende efterspørgsel på vores ydelser. Derfor er vi på udkig efter endnu en talentfuld og ambitiøs konsulent til vores team af forretningsstrateger, arkitekter, udviklere, teknologieksperter og projektledere.
Konsulent med stort talent og appetit på stejl læringskurve
I rollen som konsulent arbejder du på projekter under ledelse af en partner eller director og bidrager aktivt til at rådgive eller implementere løsninger indenfor Customer Experience domænet. Det kan være med fokus på kommerciel strategi, teknologi og digitalitet eller i konkrete implementeringsopgaver, hvor du bidrager med at forstå og dokumentere forretningskrav og -behov.
For at trives og blive en succes i rollen, er det vigtigt at have et højt drive. Den rette kandidat er ambitiøs og ærgerrig – og er vant til at præstere dét, der skal til for at lykkes.
Du har gennem dit uddannelsesforløb formået at kombinere høj akademisk performance med andre interesser. Du har formentlig befundet dig i miljøer med høje krav og trives med store forventninger og med at skulle knokle for at indfri dem.
Dine primære opgaver
- Kvantitativ analyse af datasæt
- Kvalitative interviews med interessenter
- Afrapportering fra analyser
- Udarbejdelse af diverse præsentationer
- Indsamling og bearbejdning af forretningskrav til tekniske løsninger
- Projektledelse af enkeltstående workstreams og mindre projekter
Kvalifikationer
- Maksimalt 3 års erfaring fra konsulenthus eller bureau – nyuddannede er velkomne til at søge
- Uddannelse på kandidatniveau med gode resultater
- Stærke analytiske evner
- Dyb interesse for både de strategiske og teknologiske aspekter af digitaliseringen
- Dyb interesse for marketing og kommercielle problemstillinger
- Ultrahøj kvalitetsbevidsthed i dit arbejde
Hvad vi tilbyder
Du får en stejl læringskurve, uanset dit udgangspunkt. Du får ansvar der modsvarer dine evner, ambitioner og din personlighed – og du bliver skubbet til at udvikle dig i et højt tempo.
Du bliver matchet med en af vores partnere og arbejder tæt sammen med denne. Dermed får du mulighed for at lære én-til-en fra en dygtig og erfaren konsulent. Desuden arbejder du tæt sammen med andre dygtige kollegaer, som skaber fundamentet for en faglig og personlig udvikling i absolut topklasse.
Vi har en uformel omgangsform og et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi gør meget ud af at trives sammen som både kollegaer og mennesker.
Praktiske oplysninger
Jobtype: Konsulent
Arbejdssted: Landemærket 29, 1119 København K (og i stor udstrækning hos vores kunder på deres respektive adresser)
Ansøgningsfrist: Ansøg hurtigst muligt, vi vurderer ansøgninger og kalder til samtaler løbende.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ansøgning og CV sendes til Managing Partner & CEO, Peter Therkildsen Schlegel, på pts@responsive.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Peter på telefon +45 31 13 24 94 eller på ovenstående email.
Jobtype
Konsulent
Arbejdssted
Landemærket 29, 1119 København K (og i stor udstrækning hos vores kunder på deres respektive adresser)
Ansøgningsfrist
Ansøg hurtigst muligt, vi vurderer ansøgninger og kalder til samtaler løbende.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt
Praktiske oplysninger
Ansøgning og CV sendes til Managing Partner & CEO, Peter Therkildsen Schlegel, på pts@responsive.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Peter på telefon +45 31 13 24 94 eller på ovenstående email.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: